DFS foreslår at genstarte folkeoplysningen med klippekort og kampagner

Efter en lang periode med stigende ensomhed og et tab af fællesskaber og demokratisk dannelse, er det på tide igen at sætte fokus på de folkeoplysende foreningsaktiviteter og de dybe fællesskaber, de tilbyder. Det mener Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), som nu har sendt et notat til Kulturministeriets genstartsteam med syv konkrete forslag til, hvordan man kan genstarte folkeoplysningen.

I notatet understreger paraplyorganisationen blandt andet, at mange af de traditionelle brugere af folkeoplysningen er faldet fra i løbet af coronakrisen, og at mange stadig vil være utrygge, når aktiviteterne starter op igen.

DFS foreslår derfor at lave en stor kampagne på tværs af kulturlivet, som skal opfordre borgerne til at vende tilbage til kultur- og foreningslivet og signalere, at det er trygt at komme tilbage. Et andet forslag til at genoplive området er at forære alle borgere over 18 år et klippekort til kultur- og foreningsaktiviteter.

”Når samfundet åbner igen, skal hele kulturområdet op i fulde omdrejninger. Vi kommer ikke tilbage til det gamle niveau for deltagelse i kultur- og folkeoplysende aktiviteter med det samme, efter der har været lukket så længe. Der bliver virkelig brug for et ’boost’ af kulturområdet,” siger DFS’ sekretariatschef Carolina Magdalene Maier i en artikel på DFS’ hjemmeside.

Nye aktiviteter og forlængelse af puljer

Til trods for nedlukninger og aflyste aktiviteter har det seneste år dog også kastet positive erfaringer af sig. Coronakrisen har blandt andet vist folkeoplysningen, at der findes flere forskellige måder at gennemføre folkeoplysende aktiviteter på, og de gode erfaringer med digitale aktiviteter er værd at fastholde og udvikle på, mener DFS.

Det kunne for eksempel være nye aktiviteter, der kombinerer digital og fysisk tilstedeværelse. I notatet foreslår de derfor at udvikle et best-practice katalog over nye og kreative måder at involvere og oplyse borgerne på, som aftenskoler og foreninger kan vælge imellem og sætte i værk på lokalt plan.

For at sætte yderligere skub i aktiviteterne foreslår de desuden at forlænge aktivitetspuljen, hvor foreninger med en årlig omsætning på over 1 mio. kr. har kunnet søge midler til nye aktiviteter, men at fjerne omsætningskravet, så mindre foreninger også får mulighed for at søge puljemidler til at skabe lokale aktiviteter. Samtidig vil en gentagelse af puljen til sommeraktiviteter give foreningerne mulighed for at erstatte en række af de aflyste aktiviteter.

For mange af de folkeoplysende foreninger vil en genstart af aktiviteterne desuden kræve et kig på deres lokalesituation. Mange steder foregår aktiviteterne i lokaler af en størrelse, der passede til verden, inden der fandtes forsamlingslofter, og notatet forslår derfor at sikre, at foreninger, der er ramt af denne udfordring, kan få støtte til at leje sig ind i større lokaler.   

Brug for kendskab til området

Endelig opfordrer DFS genstartsteamet til at gøre brug af organisationens erfaringer på området:

”Under coronaen har vi oplevet, at myndighederne ikke altid kender de forhold, som folkeoplysende foreninger arbejder under. Deres positivt mente tiltag rammer nemt forbi. Derfor advarer vi mod, at genstartsmidler fordeles efter en one-size-fits-all model for hele Kulturministeriets område,” forklarer Carolina Magdalene Maier.

I stedet foreslår organisationen, at der afsættes en sum midler, som DFS kan administrere til at støtte sine medlemmer i genstartsprocessen, frem for at der laves løsninger fra centralt hold, som skal gælde alle former for kulturaktører.

Notatet fra DFS skal indgå i genstartsteamets arbejde med at identificere de konkrete udfordringer, som kultur- og idrætslivet står overfor, og udvikle nye formater, der kan sikre et aktivt kultur- og idrætsliv på trods af corona-restriktionerne. Som inspiration til dette arbejde har Kulturministeriet bedt de organisationer, som udgør sektorpartnerskabet på området, om at indsende deres erfaringer og løsningsforslag.