Et støvet image, høje priser og mangel på kendskab gør det svært at tiltrække nye kursister til Rødovres aftenskoler

I Rødovre Kommune har aftenskolerne godt fat i det ældre, kvindelige segment. Det betyder også, at gennemsnitsalderen for kursisterne er 68 år, og at langt de fleste (84 pct.) er kvinder.

Det viser en undersøgelse som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har lavet for aftenskolesamrådet og Rødovre Kommune.

Men en del af aftenskolerne i Rødovre har et ønske om at række ud til nye målgrupper som mænd, unge, etnisk udenlandske borgere eller personer, der oplever at være ensomme. Derfor har Vifo set nærmere på potentialerne for og udfordringer ved at ramme netop disse målgrupper.

Prisen opleves for høj og tilmeldingen for rigid

I undersøgelsen har Vifo interviewet 12 kommunale aktører fra blandt andet Kultur- og Fritidsafdelingen, Sundhedscentret, Ungecentret og socialpsykiatrien, som arbejder med de målgrupper, som aftenskolen håber på at nå ud til, samt fire undervisere i aftenskolen og fire unge, som ikke har deltaget i aftenskoleundervisning før.

Her kom det frem, at det især er prisen og tilmeldingsstrukturen, der står i vejen for at få de unge med.

”Blandt de aktører, vi har talt med, er der bred enighed om, at prisen for at gå på aftenskole er en væsentlig barriere for dem, som ikke deltager i aftenskolens tilbud i dag,” siger Maria E. N. Jensen, der er analytiker i Vifo.

For de unge handler det for eksempel om, at man skal betale ét stort beløb på én gang, fordi systemet for tilmelding ikke gør det muligt, at man kan afprøve et tilbud, inden man melder sig til og binder sig til et forløb over flere måneder.

En af de aktører, som arbejder med unge, beskriver det som at ’få håndjern på uden mulighed for at trække sig igen’.

”Jeg vil sige, at aftenskolen et forældet koncept for unge i dag. Hvis de skal vælge noget til, så bliver det sport. Der behøver du ikke komme hver gang. Der gælder det samme på ungdomsskolen. Der kommer du, når det passer. Og hvis du ikke kommer, så ’pyt med det, så ses vi bare næste gang’, fordi det kører over et helt år, eller det kører i de der otte måneder,” fortæller en af aktørerne, der arbejder med unge.

Derfor ser hun heller ikke aftenskolen som et relevant tilbud for hende at anbefale til de unge.

Derfor foreslå Vifo i rapporten, at aftenskolerne tænker mere i abonnementsløsninger i stedet for én samlet kursuspris for en hel sæson. De kunne også eksperimentere med kortere forløb på fire til seks gange, så det virker mere overskueligt, eller en klippekortsordning, der gør det muligt at vælge til og fra, hvis man ikke har mulighed for at deltage 12 onsdage i træk.

”Vi foreslår også, at man kan eksperimentere med mere fleksible former for tilmelding, hvor man også har fokus på at lave prøvetimer, der kan foregå med for eksempel en ven,” siger Maria E. N. Jensen.

Ordet aftenskole forbindes med pligt

Aktøren, der arbejder med de unge, er ikke ene om at sidde med holdningen om, at aftenskolen måske er et lidt støvet koncept, og i rapporten kommer det også frem, at selve ordet ’aftenskole’ ikke altid forbindes med noget, som hjælper med at nå ud til nye målgrupper, fordi aktører og interviewpersoner har forskellige forståelser af, hvad en aftenskole er.

Aktørerne uden for aftenskolerne er generelt enige om, at aftenskole både som ’brand’ og som navn er uhensigtsmæssigt over for nogle målgrupper, særligt unge.

Det skyldes blandt andet, at ’skole’ forbindes med pligt, og at selve aftenskolen forbindes med noget, der mest er for voksne og pensionister.

”De unge tænker ’hvis jeg melder mig til det der aftenskolekursus, så møder jeg sgu bare min mormor. Og det var ikke lige det, jeg ville,” siger for eksempel en af de kommunale aktører, der arbejder med unge.

En anden, der er frivillig på integrationsområdet, siger:

”Hvis det er de ældre mennesker med anden etnisk baggrund, så tror jeg, de tænker: ’Man går i skole for at lære noget. Man går i skole for at tage en uddannelse’. Ikke nødvendigvis for at få dannelse på den måde.”

Aftenskoleleder forstår udfordringen

Henning Elmelund, der er aftenskoleleder i AOF i Rødovre-Brøndby, kender godt til udfordringen med, at aftenskolen har et støvet image.

”Begrebet aftenskole er jo i sig selv et forældet begreb, som har sine rødder helt tilbage til før folkeoplysningsloven. Dengang foregik undervisningen om aftenen, men nu ligger meget af det jo i dagtimerne. Navnet er jo altså bare ikke særligt sexet og kan måske ligefrem afskrække de yngre målgrupper,” siger han.

Der er dog delte meninger om, hvorvidt aftenskolen ligefrem skal skifte navn, og Henning Elmelund har da også svært ved at pege på den gode løsning.

”Vi har haft det oppe på et seminar for bestyrelsen, hvor vi har talt om fremtiden og vores visioner, og hvordan vi kan udvikle os som aftenskole. Men jeg vil ikke sige, at vi er kommet frem til et kvalificeret forslag lige på det,” siger han.

Aftenskolen skal ud og gøre sig lækker

Men det handler ikke kun om navnet, fastslår Maria E. N. Jensen og påpeger, at flere af de kommunale aktører, Vifo har talt med, mener, at indholdet i kurserne ikke følger med tiden.

En aktør, der arbejder med de unge, siger for eksempel:

”Lige nu tror jeg, at aftenskolerne er, hvor de har været igennem mange år. Jeg kan også se i katalogerne, at det er noget af det samme, der går igen, og det er jo fint meget af det. Hvis jeg vil lære italiensk, så er det fint. Men der er jo ikke noget nyt, som taler ind i de unges livsverden, interesser osv. Og det er her, man skal ind og have fat, hvis man skal gøre sig relevant, tror jeg.”

Hos AOF i Rødovre har man stor succes med at lave bevægelseshold i dagtimerne for det ældre segment.

”Vi skal selvfølgelig passe på med ikke at pille ved noget, der fungerer. I stedet skal vi jo så prøve at sætte fokus på, om vi for eksempel kan tilbyde noget i aftentimerne eller hvert fald i det tidsrum, hvor børnefamilierne og dem, der er på arbejdsmarkedet, er til rådighed. Det har vi lidt fokus på, men spørgsmålet er så, om vi har tilstrækkeligt fokus på det,” funderer Henning Elmelund.

Vifo foreslår, at man måske i højere grad gør brug af at spørge målgruppen, hvad de vil have og kunne finde interessant.

Rapporten foreslår desuden, at aftenskolerne skal ud og ’gøre sig lækre’. Det kunne for eksempel være på sociale medier, hvor det ikke længere er nok at være til stede på Facebook, hvis man vil have fat i de yngre brugere, der i større grad foretrækker platforme som Instagram og Tiktok.

Desuden er der en pointe i, at når man reklamerer for tilbuddene – uanset om det er i et katalog eller i opslag på sociale medier, så bør man tænke i, hvem man har repræsenteret.

”Når borgere med anden etnisk baggrund for eksempel kigger i kursuskataloget og ikke kan se sig selvrepræsenteret, så tænker de måske ikke over, at det kunne være et tilbud for dem,” siger Maria E. N. Jensen.

Derfor foreslår hun, at man lader det være målgrupperne selv, der fortæller om det at gå i aftenskole, alt afhængig af hvilken målgruppe, man gerne vil have fat i.

Kursuskataloget virker til én målgruppe, men ikke for alle

Selvom flere af de kommunale aktører, som arbejder med målgrupperne, beskriver kursuskataloget som et levn fra fortiden, så virker det ikke desto mindre i AOF, fortæller Henning Elmelund. Det samme viser rapporten, hvor de fleste (33 pct.) af de adspurgte kursister i undersøgelsen svarer, at det er det trykte kursuskatalog, der har inspireret dem til at melde sig ind.

”Vi har et husstandsomdelt katalog, og det koster kassen. Men det bliver altså godt modtaget. Vi kan se, at når det kommer ud, så kommer der nogle tilmeldinger. Men det er det ældre segment, det er der ingen tvivl om,” siger han.

Derfor er de også gået fra at sende ud to gange om året til nu kun at sende ud én gang. I stedet bruger de flere kræfter og penge på det digitale nyhedsbrev samt sociale medier, som også sætter gang i tilmeldingerne.

”Vi arbejder på at være meget mere på Facebook og Instagram. Jeg har indgået et samarbejde med AOF Danmark, som har en kommunikationskonsulent, som hjælper os med det. Og det virker også, så vi er i en tid, hvor vi kommer til at bruge endnu flere kræfter på det,” fastslår aftenskolelederen.

Rapporten foreslår også, at man kan tænke i at komme tættere på borgerne rent fysisk for at gøre opmærksom på sig selv.

For borgere med anden etnisk baggrund kan udfordringen nemlig bestå i, at de ikke nødvendigvis ser kursuskataloget i postkassen, og at aftenskolerne ikke er synlige der, hvor de færdes, og derfor heller ikke er inde på radaren, når de taler sammen.

For at imødekomme det og for at blive mere synlige blandt denne målgruppe, foreslår rapporten, at man i højere grad tænker i aftenskolehold, der er tæt på borgeren geografisk. Det kunne være et mindre hold i et lokalt forsamlingshus, så aftenskolen kommer til borgeren og ikke omvendt.

”I det hele taget skal aftenskolen tættere på de borgere, det handler om, og dem man gerne vil nå. I den forbindelse er det relevant at spørge, om underviserne, dem der er aftenskolens ansigt udadtil, ikke i langt højere grad kunne bringes tættere på borgerne,” spørger Maria E. N. Jensen.

Det fokuspunkt har Henning Elmelund også. Lige nu er det nemlig ham, der tager roll-up’en under armen og stiller sig op til ’Rødovredagene’ eller ’Kulturnatten i Brøndby’. Men han kan godt se idéen i, at man i stedet har mere fokus på, at det er underviserne, der er ansigtet udadtil.

”Vi har mellem 60 og 80 undervisere, og jeg tror, vi skal blive bedre til at have et samarbejde med dem. Jeg siger til dem, at de gerne må gå ud og hive fat i deres netværk og reklamere, og så er der nogle, der er gode til det, og der er nogle, som ikke er. Men jeg tror, at samarbejdet med underviserne skal styrkes i forhold til, hvor vi er i dag.”

Samarbejdspartnerne mangler også kendskab til aftenskolerne

Men der hvor det for alvor kan rykke, ifølge Henning Elmelund og flere interviewpersoner i rapporten, er, hvis aftenskolerne får et samarbejde op at stå med for eksempel kommunen.

”Jeg tror, vi får svært ved at få fat i for eksempel sårbare og borgere med anden etnisk baggrund, hvis ikke der er nogen, der vil lege med os og indgå i nogle partnerskaber,” siger han.

Ifølge undersøgelsen er problemet, at mange fra kommunen ikke har godt nok kendskab til aftenskolernes virke og tilbud og samtidig kan have nogle fordomme om, hvad det er for et koncept.

Derfor ligger der en opgave i at få formidlet, hvad en aftenskole er for en størrelse, og hvad den kan.

De kommunale aktører fortæller nemlig også, at de mangler tid og kan have svært ved at orientere sig i de tilbud, der findes i Rødovre, og at de derfor ofte ender med at samarbejde med de tilbud, som de allerede kender og ved fungerer godt til målgruppen.