Folkemødet 2024: Mange unge ønsker at handle på klimakrisen og gøre noget for den grønne omstilling nu

Allerede ved hovedbanegården i København mærker man stemningen af Folkemødet. Folk kommer slæbende med soveposer og store rygsække og forventningsfulde smil, når de får øje på deres rejsemakkere. Vi deler alle forvirringen over at finde frem til Kombardos nye holdeplads og de mange busser, der kører mod færgen i Ystad.

Denne forvirrende start er måske medvirkende til den livlige snak, der også finder sted i bussen på tværs af folkemødedeltagere, der er taget afsted med arbejde, organisationer eller som privatpersoner.

Vi er en lille delegation fra Videncenter for Folkeoplysning, som er på vej til Bornholm for at tale med unge, der er optaget af klimaspørgsmål, og høre om deres holdninger og handlinger, når det kommer til grøn omstilling. Det er nemlig et område, som optager mange unge, og nogle af dem melder sig ind i et fællesskab, hvor de oplever at kunne bidrage til den grønne omstilling eller forsøger at skabe forandringer i de fællesskaber, de allerede er en del af.

Vi er nysgerrige på, hvordan unge, der er optaget af grøn omstilling, handler og hvilke typer af handlingsfællesskaber, de søger ind i.

I denne artikel kan du møde tre unge, som engagerer sig i klimahandling gennem forskellige fællesskaber, der giver forskellige muligheder for handling. Vi kalder dem ’den politisk engagerede’, ’klimaaktivisten’ og ’den foreningsfrivillige’, selvom de alle sammen i praksis er politisk engagerede gennem en forening og arbejder for at bidrage til den grønne omstilling. De repræsenterer dog hver deres organisation med hvert sit fokus.

Den politisk engagerede

Allerede aftenen før Folkemødet officielt starter, ser vi politisk engagerede unge, der diskuterer klimahandling blandt andre dagsordner. Det foregår i Togateltet, hvor DUF traditionen tro inviterer til Ungdomspartilederdebat.

Her møder vi også nogle af de unge, som vi på forhånd har lavet aftaler med. Forud for Folkemødet interviewede vi formænd eller klimaordførere fra fire forskellige partier. Dem fik vi lov at følge til forskellige debatter og lave interviews med undervejs.

Den ene ungdomspolitiker ser vi i debat ved flere lejligheder, og vi sætter os sammen fredag eftermiddag, efter hun har deltaget i en klimaquiz med klimaordførerne fra de andre partier.

Allerede i 8. klasse engagerede hun sig i et miljøudvalg på sin folkeskole. Siden da er hun blevet mere optaget af området, og jo mere viden, hun har fået om klimaforandringer, jo større motivation har hun for at bidrage til den grønne omstilling.

For hende har ungdomspolitik været en god vej til konkret at kunne handle på klimaspørgsmål. Hun oplever, at hun via ungdomspartiet kan komme i dialog med politikere og embedsværk på Christiansborg. Politiske ordførere kan have travlt, men hun oplever, at de overvejende gerne vil lytte, hvis man har gjort sit forarbejde ordentligt og lavet gode forslag til anbefalinger. Derudover deltager hun i gruppemøder i moderpartiet og har skabt relationer i embedsværket.

Hun oplever, at disse relationer er vigtige for indflydelse, og det kan være med til at skævvride, hvem der kommer til orde. Som flere andre politisk engagerede unge er hun selv ud af en politisk aktiv familie og har dermed gode forudsætninger for at deltage i netværk, og hun har også den vej rundt øvet sig i at sætte sig ind i og argumentere for politiske emner.

Det kræver klimaområdet, fremhæver hun, da klimadebatten er meget teknisk. Det handler tit om forskellige regnemodeller for det ene og det andet, og det er vigtigt at kunne forholde sig kritisk til, hvor man får sin viden fra. Det er generelt et område, som politikerne bruger lang tid på at sætte sig ind i, og derfor kan den politiske samtale være ekskluderende for nogen, som ikke har samme forudsætninger.

I virkeligheden ville hun meget hellere, hvis debatten handlede om, hvor vi ønsker, at samfundet skal bevæge sig hen, end om og hvordan vi kan leve op til minimumskrav og 2030-mål.

Klimaaktivisten

Omkring 70 unge fra Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB) deltog i årets Folkemøde. En flok af dem er sejlet til Folkemødet på Klimaskibet, som de låner af Nationalmuseet til at afholde deres debatter på.

Det var her, vi mødte dem, og vi deltog ved flere af fredagens debatter, hvor ungdomspolitikere såvel som folketingspolitikere også deltog.

En af debatterne handlede om forsinkelsesdiskurser, der skal forstås som undskyldninger for at forhale strukturelle ændringer med argumenter om, at grøn omstilling enten er for bøvlet, dyrt eller for personligt eller praktisk krævende for den enkelte borger. Det er sproglige argumenter, der betyder, at visse klimahandlinger forsinkes.  

Både DGUB og de deltagende politikere møder forsinkelsesdiskurser i den politiske samtale om klima. Flere af dem, vi taler med, har oplevet en magtesløshed over, at den grønne omstilling går for langsomt.

Derfor anbefaler en af de unge i en debat arrangeret af Epinion, at unge, der har klimaangst, klimavrede eller klima-apati melder sig ind i et handlingsfællesskab. Her kan de i fællesskab presse på for politiske beslutninger.

I DGUB forsøger de at skubbe på den grønne omstilling gennem aktiviteter som demonstrationer, underskriftsindsamlinger og debatevents. De stod for eksempel bag en demonstration ved åbningen af Folkemødet, hvor de med store bogstaver skrev ’Klimasvigt’ ved siden af scenen.

Den måde, som DGUB søger at påvirke samfundsdebatten på, var meget synlig ved demonstrationen ved åbningen. Men den blev ikke kommenteret på fra scenen, og den er ikke ensbetydende med, at man bliver inviteret ind i samtalen. Sådan lyder det i hvert fald fra den unge DGUB’er, som oplever, at det kan være svært at få nogle af politikerne i tale, om end de i nogle tilfælde inviteres ind.

Den foreningsfrivillige

På vores sidste dag bliver vi ved højskolernes telt introduceret til en ung, vi bare skal tale med. Det er en ung frivillig fra en børne- og unge organisation. Hun ser foreningsfællesskaber som et helt afgørende element i folks liv, når det handler om det gode liv, og derfor skal de også aktiveres, når det kommer til grøn omstilling og fremtidens samfund.

Privat er hun er opvokset på landet omgivet af natur, og det har givet hende en stor glæde for naturen. I dag bor hun i København og arbejder på at skabe grønne initiativer og strukturer i sin egen frivillige organisation på landsplan og i lokalforeninger over hele landet. Hendes oplevelse er, at unge fra landområder i mindre grad deltager i samfundsdebatten, og dem vil hun gerne inddrage noget mere.

Når hun rejser rundt til lokalforeningerne i landet, tager hun ofte udgangspunkt i sit eget ophav og i glæden for naturen. Hun starter i det specifikke med at tale om sommerfugle. Det er noget, som folk kan relatere til, uanset om man er ung eller gammel, byboer eller fra landet.

Hendes foreningsengagement har også ført hende ind i Ungeklimarådet, som består af unge fra alle dele af landet og forskellige uddannelsesretninger, som repræsenterer forskellige indgangsvinkler til klimaudfordringen. På den baggrund skal de give input til klima-, energi- og forsyningsministeren på fremtidens klimaløsninger. 

De har netop valgt ’det gode liv på landet’ som et af deres fokuspunkter. Det handler både om mulighederne for offentlig transport, erhverv, læge og skoleordning – men også foreningslivet og fællesskaberne.

Den foreningsfrivillige har sammen med andre frivillige i foreningen skabt et handlingsfællesskab i en arbejdsgruppe, hvor de forsøger at skabe forandring i organisationen selv. Det sker både i samtaler med medlemmer, og med et fokus på, at organisationer også har mere magt end individer, og derfor kan organisationerne spille en rolle ved at se på deres egen drift og penge-flow og bidrage til grønne valg gennem pensionskasser og lignede.

Hun sætter stor pris på de muligheder, hun har fået for at arbejde med klimarelaterede spørgsmål, og hun oplever, at der for tiden er et momentum for unges bidrag til klimadebatten. Ifølge hende har DGUB været med til bane vejen, for at unge inddrages mere i klimarelaterede spørgsmål.

Eftertanker om handlingsfællesskaber  

Tilbage ved skrivebordet bearbejder vi de mange indtryk, vi har fået gennem Folkemødet.

En ting, der står meget tydeligt, er, at mange unge er optaget af klimaforandringerne. Den voxpop, vi lavede undervejs med 51 unge, viser, at der er stor variation i de unges holdninger, og hvor meget klima fylder for dem i deres hverdag, men for flertallet fylder det noget. Dette bakkes op af Concitos klimabarometer, der viser, at unge generelt både er mere bekymrede og mere handlevillige på en række spørgsmål relateret til klima og grøn omstilling.

Handeviljen kan handle om personlig livsstil, men som disse historier viser, er der også mange unge, som organiserer sig i handlingsfællesskaber. De forskellige handlingsfællesskaber tilbyder forskellige handlemuligheder, men som den foreningsfrivillige fortæller, oplever hun, at de forskellige organiseringer arbejder sammen.

Også rent politisk er der en oplevelse af, at ungdomspartierne står sammen i de grønne spørgsmål.

Det var da også slående, hvordan en folkemødedebat, der netop havde bred repræsentation af ungdomspartier, viste, at ungdomspolitikerne langt hen ad vejen var meget enige om, at der bør handles langt hurtigere på den grønne omstilling, og hvordan det skal foregå, selv om der naturligvis tales ind i forskellige ideologier, når klimaspørgsmål indgår i andre dagsordner som økonomisk vækst, arbejdspladser eller ulighed.

Det ser således ud til, at ungdomspartierne har fundet fælles fodslag i mange spørgsmål vedrørende klima.

Vores interviews indikerer, at mange af de unge i handlefællesskaber tænker i samarbejde. Det gælder både på tværs af det politiske spektrum, hvor de finder vilje til at handle på klimaspørgsmål blandt alle ungdomspartierne. Det gælder også for den foreningsfrivillige, der finder fællesnævnere på klimaspørgsmål for unge fra land og by.

Det gælder i høj grad også for Ungeklimarådet, der pt arbejder for at inddrage endnu flere unge stemmer, når de rådgiver klima-, energi- og forsyningsministeren på fremtidens klimaløsninger.

De tre unge, vi har mødt i denne artikel, søger alle at skabe forandringer gennem indflydelse, men fortæller, at handlingsfællesskaberne også har en effekt indadtil. De kan bidrage til at skabe mening og modvirke den følelse af magtesløshed, de nogle gange oplever. ”Det giver mig håb,” fortæller den ene, mens en anden siger ”Det giver mig drivkraft”.