Folkemødet satte fokus på folkeoplysningens udfordringer

Folkeoplysningsområdet var talstærkt repræsenteret ved årets Folkemøde, som samlede op mod 80.000 politikere, organisationer og gæster i Allinge fra den 12.-15. juni.

I den lettere ende spændte arrangementerne lige fra ’foreningsgullasch’ hos DUF og spejderne, til prisuddelinger til Folkeuniversitetets ’opråb til folket’, hvor inviterede politikere med en megafon i hånden talte fra et vindue i Allinges gamle biblioteksbygning.

Men blandt de i alt 2.000 arrangementer på folkemødet var også en lang række mere traditionelle debatter, hvor særligt folkeoplysningens udfordringer og fremtidige muligheder var et gennemgående tema.

Politikerne skal turde sætte spørgsmålstegn ved, om de aktiviteter, de folkeoplysende aktører udbyder, reelt er folkeoplysende, lød en af pointerne fra formanden for NETOP og kulturordfører for det Radikale Venstre, Malene Borst Hansen, da hun deltog i en debat om folkeoplysningens udfordringer i AOF’s telt.

Samtidig er det ifølge Malene Borst Hansen væsentligt, at aktørerne selv er bevidste om, hvad det er, der gør deres tilbud til et folkeoplysende aktiviteter. Denne bevidsthed og evnen til at formidle den til det politiske niveau er central, hvis folkeoplysningen skal kunne bevare sin position og legitimitet fremover.

Marked kontra idealer

Netop sondringen mellem folkeoplysende tilbud og andre foreningsbaserede eller kommercielle fritidstilbud var et tema, som kom op i mange sammenhænge i løbet af Folkemødet. Måske fordi det er en reel udfordring at definere folkeoplysningens grænser.

Kulturminister Marianne Jelved understregede i den forbindelse vigtigheden af at fokusere på at definere en fælles opfattelse af den overordnede mening med folkeoplysningen, mens det principielt set er op til de enkelte folkeoplysende aktører at definere det konkrete indhold i tilbuddene.

Flere lokale aktører fra både aftenskoleområdet og Folkeuniversitetet oplever det dog som en udfordring at finde en god balance mellem, hvad der sælger, og hvad der opleves som mere folkeoplysende. Det kan være svært at udleve idealismen, når man opererer på et marked, hvor der er kamp op kunderne, og det er nødvendigt at have bundlinjen for øje.

Som det blev formuleret af en lokal aftenskoleleder, fylder holdstørrelser og medlemstal ofte mere end overvejelser om samfundsnytten af tilbuddene, når aktivitetskataloget skal udformes.

Lovgivningens rammer

At folkeoplysningsaktiviteter for den demokratiske medborger kræver vide rammer var et af argumenterne for mere fleksible rammer i lovgivningen, som under folkemødet blev fremhævet af Malene Borst Hansen (R).

I dag er der loft på den kommunale støtte til fleksible tilrettelæggelsesformer, hvilket kan begrænse kreativiteten og udviklingen af tilbud til nye målgrupper, hvor en af de helt store udfordringer er at få alle med i aktiviteter på tværs af sociale skel. Derfor ønsker det Radikale Venstre helt at fjerne loftet.

Problemet er ifølge AOF’s direktør John Meinert Jacobsen, at vi i stigende grad mødes med nogen, der ligner os selv, mens det halter med brobygningen mellem de forskellige samfundslag.

Han mener derfor, det er væsentligt at se på, om der er noget i rammevilkårene, der kan ændres, så denne udfordring i højere grad kan imødegås.

John Meiner Jacobsen stillede desuden spørgsmålet om, hvorvidt folkeoplysningsloven i stigende grad er blevet et appendiks til alle de mange øvrige love, som regulerer folkeoplysningens aktører – fx på områder som Forberedende Voksenundervisning (FVU), Ordblindeundervisning (OBU) og dansk for indvandrere. Dette har efter hans opfattelse fjernet en del pondus fra den overordnede lovgivning, hvilket medfører mindre fokus på området.

Folkeoplysningens relationer til andre områder

På tværs af organisationer og politikere var mange debattører enige om, at man i fremtiden bør overveje, hvordan samarbejdsfladerne til andre områder kan udbygges. Eksempelvis nævnte Malene Borst Hansen særligt de øvrige ’folkeinstitutioner’ som folkeskoler og folkebiblioteker som oplagte samarbejdspartnere.

John Meinert Jacobsen efterlyste i den forbindelse en mere aktiv indsats fra kommunerne i forhold til at nedbryde grænserne mellem politikområderne og til at tage ved lære af de kommuner, der allerede er godt i gang med samarbejdet på tværs.

Samarbejdsrelationerne på tværs er dog ikke uden udfordringer. Det er en problemstilling, som ungdomsskolerne møder, fordi de med folkeskolereformen er blevet pålagt at samarbejde med folkeskolen. De kommende år vil vise, om ungdomsskolerne kan overleve blandingen af fritidsliv og obligatorisk undervisning og stadig bevare den høje motivation blandt både elever og lærere.

Udfordringer med at samarbejde på tværs blev også understreget af Charlotte Kragh, der er daglig leder af Kaffé Fair i Aalborg – en café ejet af FOKUS Folkeoplysning og med unge ansatte, der er ”kommet lidt skævt ind på tilværelsen”. I en debat om uddannelse arrangeret af Dansk Folkeoplysnings Samråd pegede hun på, at samarbejdet med de offentlige institutioner på daghøjskoleområdet ofte er udfordret af skiftende love og prioriteringer.

Derudover er der i nogle tilfælde helt urealistiske forventninger til, hvor lang tid det tager at genrejse mennesker, der har brugt det meste af deres barndom og ungdom på dårlige oplevelser med uddannelse og samspil med samfundet.

Et konkret bud på, hvordan der kan tages fat om udfordringerne blev præsenteret af Maria Lindorf fra Tænketanken DEA ved en debat arrangeret af Daghøjskoleforeningen.

DEA har iværksat et projekt om samarbejdsrelationer mellem det formelle og det uformelle uddannelsessystem. Formålet er at belyse udfordringer og muligheder for at skabe et mere organiseret og koordineret samspil, der kan få flere unge i gang med en uddannelse. I den forbindelse er der nedsat en såkaldt ’tænkeboks’ med ressourcepersoner fra både det formelle og det uformelle uddannelsessystem for at belyse problemstillingerne på området og finde frem til fælles løsninger

Begrænset politisk fokus

Endelig oplevede mange debattører det som en udfordring, at folkeoplysningsområdet ofte har meget lidt fokus i den politiske diskussion og derfor overses på andre politikområder på trods af oplagte grænseflader.

Eksempelvis mener, Malene Borst Hansen, at det vil være svært at overbevise beskæftigelsesministeren om, at en tur på højskole kan være godt for de grupper i befolkningen, som har vanskeligt ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet.

Den stigende samfundsmæssige fokus på, at alt skal kunne måles og vejes, svækker i det hele taget det politiske fokus på et område, hvis nytte er svært at måle direkte.  Derudover mente flere debattører, at mange politikere ganske enkelt mangler kendskab til folkeoplysningens mange aktører og potentialer.

Måske er den store bredde ligefrem en af årsagerne til den begrænsede politiske viden om folkeoplysningsområdet og vanskelighederne ved at definere fælles udfordringer. De tre dages debat på Bornholm var i hvert fald en god illustration af den store mangfoldighed og engagement, der er på hele området.