Folkeoplysende foreninger holder vejret, mens deres fremtid forhandles

Mens coronavirussen raser, har Folkeuniversitetet, aftenskoler og andre folkeoplysende foreninger aflyst al aktivitet, og det har store økonomiske konsekvenser, viser en ny kortlægning lavet af Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS).

”Folkeoplysningsområdet er virkelig udfordret på nuværende tidspunkt, fordi deres aktiviteter er aflyst. Det betyder, at de potentielt står til at skulle betale et stort beløb tilbage til kursister og deltagere for ikke-afholdte kurser, foredrag osv. Derudover kan de få frataget deres kommunale tilskud på grund af manglende aktivitet, og så mister de stort set hele deres indtægtsgrundlag,” siger sekretariatschef i DFS, Carolina Magdalene Maier.

På baggrund af kortlægningen har DFS derfor kontaktet Kulturministeriet i håb om, at deres forslag til en udmøntning af hjælpepakken bliver vedtaget, forklarer Carolina Magdalene Maier.

”Vi foreslår, at kommunerne pålægges at udbetale det kommunale tilskud for planlagte kurser, som ikke har kunnet gennemføres og dernæst, at der oprettes en pulje til refusion af deltagerbetalingerne,” siger hun.

Amatørteatrene og Folkeuniversitet er særligt udfordrede

DFS’ kortlægning viser, at hvis ikke folkeoplysningsområdet får den ønskede hjælp, ser Folkeuniversitetet og amatørteatrene ud til at være nogle af dem, som kommer til at bløde ekstra meget.

Ifølge Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed er ca. 400 lokale teaterforestillinger blevet aflyst, svarende til 17 mio. kroner i billetindtægter, fortæller Carolina Magdalene Maier. For Folkeuniversitetets vedkommende gælder det, at 85 pct. af deres indtægt kommer fra deltagerbetaling, mens de sidste 15 pct. kommer fra staten.

”Hvis de skal betale alle 85 pct. tilbage, så går de konkurs,” konkluderer Carolina Magdalene Maier og fortsætter:

”Men det kan potentielt også have kæmpe konsekvenser for aftenskolerne. Hvis der er nogle kommuner, som ender med at kunne få lov til at tilbageholde tilskuddet, og hvis der ikke kommer en kompensation for deltagerbetalingen, så er der en masse aftenskoler, der må dreje nøglen om. Lige nu holder de vejret, indtil der kommer en konklusion,” siger hun.

Folkeoplysningen har en vigtig funktion – specielt i disse tider

Efter nedlukningen af alle aktiviteter og forsamlinger har de folkeoplysende foreninger ligesom mange andre måtte nytænke sig selv og opfinde kreative måder at fastholde deres publikum på ved blandt andet virtuel fællessang.

”Nu har foreningerne sat sig ned og sagt ’okay, i en krise som den her, kan vi så afhjælpe den ved at lave nogle kreative fællesskaber?’ og hvis måden, der bliver kvitteret på, er ved, at de får at vide, at der ikke er nogen hjælp at hente, så er det virkelig paradoksalt,” siger Carolina Magdalene Maier.

Hun mener, at man fra politisk hold bør kæmpe mere for de folkeoplysende foreninger, fordi de har en vigtig funktion i samfundet og ofte har tendens til at blive glemt i spillet mellem idrætten og højskolerne, fordi deres arbejde ikke får så meget opmærksomhed.

”Folkeoplysningen har en vigtig samfundsbærende funktion, og jeg tror, at man vil opleve en masse afledte konsekvenser, hvis flere organisationer og foreninger må lukke. Specielt i lokalsamfundene og for de ældre kommer det til at have konsekvenser for det fællesskab, de ellers er en del af. Og netop i denne periode finder vi måske ud af, at noget af det, der giver os mening, det er at være sammen i fysiske fællesskaber, og det har man en mulighed for at være gennem folkeoplysningen,” siger hun.