Folkeoplysning på lyd: ”Barren skal sænkes, hvis flere skal med i idrætsfællesskaberne”

Danmark bliver ofte omtalt som et foreningsland, men hvad vil det egentlig sige? Og hvordan skinner folkeoplysning igennem i foreningslivet? Disse og flere andre spørgsmål drøfter Troels Rasmussen, direktør i Videncenter for Folkeoplysning (Vifo), med Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, der er gæst i det tredje afsnit af podcastserien ’Folkeoplysning på lyd’.

Som formand for DGI, der repræsenterer mere end 6.000 foreninger og flere end 1,6 millioner medlemmer, har Charlotte Bach Thomassen et indgående kendskab til de danske idrætsforeninger. For hende er sammenhængen mellem idræt, forening og folkeoplysning klar og tydelig.

”DGI hviler på et folkeoplysende grundlag, og det gør vores medlemsorganisationer også. Vi er jo også selv et produkt af hele den folkeoplysende tradition i måden, vi arbejder på i DGI. Vi vil gerne udvikle os selv og fællesskabet, og det at have en god samtale, være involverende, sikre deltagelse, give indflydelse, det er jo også en del af arbejdsformen, og det er det også i DGI som organisation,” siger Charlotte Bach Thomassen i podcasten ’Folkeoplysning på lyd’.

Mindre fokus på konkurrence, mere fokus på bevægelse og begejstring

DGI står sammen med DIF bag visionen ’Bevæg dig for livet’. Her er ambitionen, at 75 pct. af befolkningen skal være idrætsaktive, mens halvdelen af danskerne skal være en del af en idrætsforening. Men hvis flere skal dyrke idræt i en forening, kræver det, at barren sænkes, mener Charlotte Bach Thomassen.

”Det må simpelthen ikke blive for svært at være en del af aktive fællesskaber. Det kan være, man skal tænke i aktiviteter, der ikke kræver omklædning i et omklædningsrum, eller som kan dyrkes uden reelt sportstøj. Det kan være aktiviteter som gang, naturtræning eller gå-fodbold, hvor man kan føle sig idrætsaktiv og få pulsen op, uden at man skal have noget særligt tøj på,” foreslår hun.

Dernæst bør man tænke i, at det ikke er alle målgrupper, der bliver motiveret af konkurrenceelementet. Nogle målgrupper bliver ligefrem utilpasse ved tanken om, at det hele går op i at komme på førsteholdet eller at vinde over naboklubben, siger Charlotte Bach Thomassen.

”Hvis vi gerne vil have flere med, så har det en effekt at nedtone konkurrenceelementet. Det betyder ikke, at det helt skal fjernes, for idræt er konkurrenceorienteret i sit udgangspunkt. Men det at nedtone et resultatfokus, kan vi se, er tiltalende for både børn og unge og generelt mennesker, som ikke føler sig som de bedste idrætsudøvere i verden,” siger hun.

I stedet handler det om at have nogle langt mere rummelige idrætsfællesskaber og nogle holdaktiviteter, hvor det er bevægelsen, begejstringen og glæden ved at være sammen og blive bedre sammen, der er motivationen, mener hun.

”Men der er også nogle målgrupper, som er foreningsfremmede og mere eller mindre idrætsuvante. Her er det vigtigt, at vi får samarbejdet på tværs af sektorer med blandt andet sociale organisationer og skoler og med andre typer af voksne, der møder dem, som er langt fra idrætsverdenen. For der skal bygges nogle broer og guides, hvis de skal med,” siger Charlotte Bach Thomassen i afsnittet.

Det går godt, men der er plads til flere frivillige

For at foreninger kan fungere, er der brug for frivillige. Det gælder både trænere, ledere og administratorer. Nogle oplever det som et pres at være frivillig. Det skal vi væk fra, mener Charlotte Bach Thomassen.

”Du skal ikke være psykolog for at være håndboldtræner. Du skal være dig. Du skal møde de unge mennesker i en fælles interesse. Allerede der er vi i gang med at gøre hinanden bedre og skabe gode liv og stærke fællesskaber. Det skal vi tale noget mere om,” siger hun.

Charlotte Bach Thomassen understreger, at selvom de danske foreninger altid kan bruge flere frivillige, så går det overordnet set ganske godt. Hun pointerer dog også, at vi ikke kan læne os tilbage. 

”Vi kan altid bruge flere frivillige. Men når jeg kigger ud over landskabet, så går det okay. Det gør det kun, fordi vi gør os umage for at være attraktive for vores frivillige. Vi har en stærk foreningstradition i Danmark. Vi er vel også det eneste land i verden, der har en folkeoplysningslov. Og det er jo for at understøtte den foreningstradition, for at understøtte frivilligheden. Så længe vi gør os umage, så er jeg også fortrøstningsfuld. Vi skal være rimelig lækre som forening for at tiltrække frivillige,” siger hun.