Folkeoplysning på lyd: ”Efterskolerne er en form for fristed”

Det andet afsnit af podcastserien ’Folkeoplysning på lyd’ er i luften, og i studiet sidder Troels Rasmussen, direktør i Videncenter for Folkeoplysning (Vifo), og Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen.

I skoleåret 2022/2023 går rekordmange unge i Danmark på efterskole. Næsten 33.000 elever startede således på landets i alt 242 efterskoler. Den store succes i disse år skyldes ifølge Torben Vind Rasmussen, at efterskolerne giver svar på nogle af tidens udfordringer for unge mennesker.

”Én af efterskolernes fordele er, at alt er samlet på samme matrikel. Det reducerer kompleksiteten og accelerationen. Efterskolen er en form for fristed med dens måske lidt gammeldags familietænkning. Vi har nogle ting, som vi henter tilbage i traditionerne. Det skyldes ikke, at vi har glemt at være moderne, men derimod, at vi har haft friheden til selv at vurdere, hvor det moderne udtryk skal ligge,” siger han i podcasten.

På spørgsmålet om, hvad det præcist er, efterskolerne gør, fremhæver Torben Vind Rasmussen de klare og faste rammer.

”Der er nogle ting, de ikke skal være i tvivl om. De skal sove om natten, de skal møde op til måltiderne. Ikke for at reducere elevernes frihed, men for at gøre det lettere for dem at være til,” siger han.

Eleverne lærer at tage affære

Efterskolerne er, ligesom højskolerne, underlagt et krav om, at de skal tilbyde livsoplysning, demokratisk dannelse og folkeoplysning til eleverne. Torben Vind Rasmussen ser folkeoplysningen i mange aspekter af efterskolernes arbejde. For ham handler det om at lære eleverne at agere.

”Folkeoplysning sker hele tiden, og det sker mere i det små end i det store. Det er, når elever træder ud af efterskolens ramme og siger: ’Vi ved, hvad der skal ske. Nu skal I bare høre’. Det kunne være elever, der laver et fællesarrangement mellem generationer. De gode eksempler er dem, hvor eleverne selv tager affære,” siger han.