Folkeoplysningen går sammen mod ensomhed

Der skal være langt større fokus på ufrivillig ensomhed.

Med Folkebevægelsen mod Ensomhed er foreninger som Dansk Folkeoplysnings Samråd, KFUM-Spejderne, Højskolerne, Ældre Sagen, DBU og en lang række andre organisationer, kommuner og virksomheder gået sammen om at sætte fokus på emnet ensomhed i Danmark og finde nye muligheder for fællesskaber og samarbejde.

I en pressemeddelelse skriver Folkebevægelsen mod Ensomhed, at en ny undersøgelse peger på at 212.000 danskere ofte føler sig ensomme*. Og ensomhed kan have store omkostninger – både for den enkelte og for samfundet. Initiativets vision er derfor at halvere det antal inden 2020.

De forskellige foreninger bag Folkebevægelsen har allerede i dag en række aktiviteter og tiltag i gang, som på forskellige måder forsøger at afhjælpe ensomhed og skabe nye fællesskaber for unge som ældre. Gennem Folkebevægelsen vil de sammen sætte fornyet fokus på disse aktiviteter og arbejde for at opnå synergi på tværs af organisationerne gennem nye partnerskaber og ny inspiration.

Derfor har Folkebevægelsen heller ikke fra starten nogen konkrete aktiviteter ud over dem, som medlemsorganisationerne selv finder på. Eksempelvis er Ventilen, Ungdommens Røde Kors, Højskolerne og KFUM-Spejderne i et ungeudvalg under bevægelsen gået sammen om at skabe et sæt samtalekort med udfordringer i forhold til at gøre noget for andre mennesker. Kortene udkommer midt i april.

”Det er fire organisationer, som alle har med unge at gøre, men som ikke nødvendigvis selv havde fundet på at ringe til hinanden og sige, ’skal vi ikke lave en event sammen?’,” fortæller projektleder Ania Stoltz-Andersen. Hun sidder til dagligt i Kommunikationsbureauet København, som er blevet købt ind af Ældre Sagen til stå for udviklingen af Folkebevægelsen samt dens kampagner og platforme.

En folkebevægelse skabt af organisationer

Som udgangspunkt er bevægelsen formet af foreningerne og organisationerne. Kommunikationsbureauet København varetager en form for sekretariatsfunktion og deltager på flere niveauer i bevægelsen. Alle medlemsforeninger har mulighed for at deltage i bevægelsens overordnede koordinationsgruppe og arbejdsgruppen, der er nedsat til at tage sig af den daglige drift. Herunder består bevægelsen af en række udvalg, som er uformelt struktureret af medlemsforeningerne selv og køres selvstændigt men melder tilbage til bevægelsen, så alle initiativer koordineres og afstemmes.

Der er altså ikke tale om en bevægelse bestående af private medlemmer. Håbet er dog at det øgede fokus på problemstillingen kan være med til at gøre initiativet til en folkebevægelse i ordets bredere forstand. Initiativet opfordrer derfor også enkeltpersoner til at tilslutte sig, med argumentet om at en lille ekstra indsats i hverdagen kan gøre en forskel.

Ingen finansiering 

Selv står Folkebevægelsen mod Ensomhed uden en egentlig finansiering.

Bevægelsens kraft og overlevelse ligger i medlemmernes egen interesse i at udbrede kendskabet til ensomhedsproblematikken og de aktiviteter, de hver især – og i fællesskab – har sat i værk for at bekæmpe dette problem.

”Alle organisationerne kan drage nytte af hinanden. Der kan være en lille organisation, der kan bidrage med timer, og så kan der sidde nogen, der både kan bidrage med timer og penge,” forklarer Ania Stoltz-Andersen.

”Og så er håbet jo, at vi på et tidspunkt får fat i nogle fonde, der kan bidrage med nogle penge, og nogle virksomhedssamarbejder, som kan være sponsorer på nogle specifikke kampagner.” 

Hvis vi løfter i flok…

Initiativtagerne til Folkebevægelsen mod Ensomhed er Ældre Sagen, som i september 2014 afholdt et symposium for organisationer, foreninger og virksomheder, hvor der blev diskuteret, hvordan man sammen kunne styrke arbejdet med at hjælpe ensomme rundt omkring i landet.

Ud over erfaringsudvekslingen var tanken bag symposiet at få en række organisationer til at mødes og tilkendegive en fælles interesse i at arbejde sammen om at sætte fokus på og bekæmpe ensomhed gennem den fælles bevægelse.

”Håbet var, at hvis vi løfter i flok, og hvis vi gør, det vi gør i dag, men bare gør det samtidig, så kan vi bryde nogle af de barrierer, der ligger i forhold til at få ensomme ud af deres skal,” forklarer Ania Stoltz-Andersen.

Bevægelsen regner med i løbet af foråret at lancere et større fælles initiativ samt en hjemmesideportal, hvor bl.a. folk, der ønsker at være med til at bekæmpe ensomhed, kan finde relevante projekter at indgå i.

*Kilde: Lasgaard, M. & Friis, K. (under udarbejdelse). Ensomhed i befolkningen: Temaanalyse vol. 3. CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling udarbejdet for Mary Fonden. I den helt nye undersøgelse har man anvendt den internationale UCLA-skala til at måle ensomhed. Som noget nyt blev ensomhedsskalaen medtaget i Sundhedsprofilen i Region Midtjylland.