Folkeuniversitetet vil kulegrave sin struktur

Folkeuniversitetet udgør med sine 84 komiteer og fire store universitetsafdelinger en landsdækkende udbyder af forskningsformidling. Men selv om deltagerantallet er i fremgang, slås man internt med en struktur, som ikke fremmer det interne samarbejde.

Derfor lægger organisationens nye formand, Troels Borring, nu op til markante ændringer. Han står i spidsen for det 13 personer store Folkeuniversitetsnævn, som formelt udgør ledelsen, og nævnet bakker ham op. Det besluttede i april, at strukturen skal kulegraves.

Baggrunden er en række problemfelter, som er belyst i Vifos undersøgelse af Folkeuniversitetet samt at Folkeuniversitetet i februar blev sat under skærpet tilsyn af Kulturministeriet på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen. Her kritiserede Rigsrevisionen blandt andet høje administrationsomkostninger, og samarbejde mellem enhederne blev fremhævet som en farbar vej mod at nedbringe udgifterne.  

Dertil kommer, at det er blevet klarlagt, at hele Folkeuniversitetet udgør én samlet juridisk person, hvilket betyder, at Folkeuniversitetsnævnet er juridisk ansvarlig for hver enkelt komités eller afdelings arbejde.

En arbejdsgruppe, der endnu ikke er nedsat, skal midt i september 2016 komme med forslag til, hvordan en mere strømlinet struktur kunne se ud. En struktur, der fremmer internt samarbejde i organisationen og giver nævnet mulighed for at udføre reel strategisk og politisk ledelse.

”Er det ikke muligt, mener jeg, vi bør nedlægge nævnet og lade de 1,2 mio. kr., som nævnet bruger om året, tilgå afdelinger og komiteer, så de kan skabe aktivitet for pengene,” siger han. Lykkes ændringerne ikke, trækker han sig som formand.

Forslaget til en ny struktur kan blive behandlet på Folkeuniversitetets landsmøde i november 2016.

Mange selvstyrende led

Den nuværende struktur i Folkeuniversitetet bærer præg af, at de mange enheder i høj grad er selvstyrende, og de er meget forskellige. Fra de mange små komiteer, som drives af frivillige, og hvoraf 36 pct. har under 10 timers aktivitet om året, til større, professionelt drevne afdelinger med udspring i de store universitetsbyer og ansat personale.

Afdelingerne står for over 80 pct. af aktivitetstimerne i Folkeuniversitetet. Aarhus-afdelingen er i en kategori for sig med store vidensfestivaller, et boblende udbud af nye former for forskningsformidling og et deltagerantal på over 69.000 i 2014.

Over afdelings- og komiténiveauet er der et regionsniveau, og over dét udgør Folkeuniversitetsnævnet den formelle ledelse i den komplekse organisation, der også har kæmpet med en del interne spændinger mellem de forskellige lag.

Se også artiklen Samfundsudviklingen udfordrer Folkeuniversitetets strukturer

Amputerede ledelsesmuligheder i nævnet  

De interne spændinger, uklare beslutningsveje og den komplekse organisation er en kilde til frustration i Folkeuniversitetet. Ifølge Troels Borring er Folkeuniversitetsnævnets muligheder for at udføre strategisk og politisk ledelse hæmmede af flere forhold:

Medlemmerne af nævnet er ikke demokratisk valgte. De er udpeget af kulturministeren. Det betyder, at hvis nævnet tager en beslutning, som en komité er imod, kan komiteen klage til kulturministeren over afgørelsen. Det er sket.

Desuden er der usikkerhed om, om medlemmerne repræsenterer den afdeling, de har deres daglige gang i, eller om de blot repræsenterer sig selv. I hvert fald står de som udpegede medlemmer ikke til ansvar over for deres bagland på samme vis, som hvis de var demokratisk valgte.

”Det er nok det første, vi bør søge at få ændret,” mener Troels Borring. ”Folkeuniversitetet har bl.a. til formål at arbejde med demokratidannelse og aktivt medborgerskab. Og så er vores ledelse ikke demokratisk valgt, og vores landsmøde er ikke beslutningsgivende – det kan blot indstille forslag til ministeren. Det hænger ikke sammen.”

Desuden er nævnets væsentligste opgaver i øjeblikket at føre kontrol: Godkende afdelingers og komiteers programmer og godkende deres regnskaber.

”Nævnet fungerer ikke som en bestyrelse, men som et kontroludvalg. Der kommer intet positivt ud af nævnets arbejde, og det er dog det mindste, vi kan kræve – at nævnet sætter et positivt aftryk på aktiviteterne og på arbejdet i organisationen,” siger Troels Borring.

Han mener, at nævnet bør arbejde med strategisk og politisk ledelse og ikke lave kontrol.

”Arbejdsgruppen skal undersøge, om nævnet skal stå i spidsen for organisationen, hvad dets rolle skal være, og hvordan det skal opbygges. I min optik skal det udgøres af syv personer, der repræsenterer forskellige områder i organisationen. Men lad os se – hvis arbejdsgruppen når frem til, at afdelinger og komiteer helst vil fortsætte deres eget meget selvstændige arbejde uden et øverste styrende organ, så er det måske sådan, det skal være,” siger han.

”Man skal ikke tage fejl af, at der foregår et solidt arbejde med en masse gode aktiviteter rundt om i landet. Det er internt i organisationen, vi har problemer. Men Folkeuniversitetet har et fantastisk formål om at formidle forskning for folket, og vi har et supergodt brand. Det bør vi kunne udvikle til meget mere.”