Foreninger vælger konkrete tiltag, når de arbejder med miljø og klima

Miljø- og klimarelaterede spørgsmål er i dag på dagsordenen i mange dele af samfundet, og nu giver en ny undersøgelse indblik i, hvordan det stigende fokus på klima og miljø kommer til udtryk i foreningslivet. 

Undersøgelsen bygger på svar fra knap 1.500 foreninger på Fyn, Langeland og Ærø og er en del af forskningsprojektet ’Foreningslivets udvikling og betydning i Danmark’, som Videncenter for Folkeoplysning gennemfører i samarbejde med Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU med støtte fra TrygFonden. Den samlede rapport med resultater fra foreningsundersøgelsen forventes udgivet i september 2025.

Indsatser varierer på tværs af foreningstyper

Blandt alle foreninger svarer 21 pct., at de arbejder med miljø- og klimavenlige tiltag, og undersøgelsen viser, at andelen af foreninger, som arbejder med miljø- og klimatiltag, varierer på tværs af foreningstyper. 

Som det fremgår af figur 1, er det særligt interesseforeninger og lokalsamfundsforeninger, der arbejder med miljø- eller klimavenlige tiltag. De typer af foreninger, hvor færrest arbejder med miljø- og klimatiltag er kultur- og kunstforeninger og velfærdsforeninger, som dækker over blandt andet aftenskoler, foreninger for ældre og patientforeninger. 

Forskellen på foreningernes indsatser skal ses i lyset af foreningernes forskellige karakteristika, som kan give forskellige muligheder for at arbejde med konkrete miljø- og klimatiltag.

Figur 1: Foreninger med miljø- og klimatiltag – fordelt på foreningstype (pct.)

Figuren viser foreningernes svar på spørgsmålet: ”Arbejder foreningen med miljø- eller klimavenlige tiltag”. n: 1382 (idrætsforeninger: 348, kultur- og kunstforeninger: 196, fritids- og hobbyforeninger: 189, velfærdsforeninger: 192, lokal-samfundsforeninger: 129, boligforeninger: 189, interesseforeninger: 139). Foreningerne har haft mulighed for at svare ’ved ikke’.

Interesseforeninger omfatter politiske foreninger, brancheforeninger, arbejdsrelaterede foreninger og også foreninger for klima og miljø. De sidstnævnte udgør dog kun 8 pct. af interesseforeningerne, så det kan ikke alene forklare den høje andel af foreninger med miljø- og klimatiltag. 

Det tyder derfor på, at foreninger, der generelt arbejder med at fremme særlige interesser – også selvom de ikke nødvendigvis er klimarelaterede – aktivt forholder sig til klima og miljø i deres forening. 

Den høje andel af lokalsamfundsforeninger, som har miljø- og klimatiltag, kan måske forklares med, at mange af disse foreninger overvejer disse faktorer i den rolle, de som forening spiller i udviklingen af lokalområdet.

Især store foreninger arbejder med miljø- og klimatiltag

Udover forskellene på tværs af foreningstyper, viser undersøgelsen også, at foreningernes klimaengagement kan hænge sammen med foreningernes størrelse. Jo flere medlemmer foreningen har, jo flere foreninger angiver, at de arbejder med miljø- og klimavenlige tiltag (figur 2). 

Blandt de største foreninger med over 300 medlemmer, angiver 30 pct. af foreningerne, at de arbejder med miljø- eller klimavenlige tiltag. Det kan være et udtryk for, at store foreninger i højere grad har ressourcerne til aktivt at arbejde med tiltagene. 

Figur 2: Foreninger med miljø- og klimatiltag – fordelt på foreningsstørrelse (pct.)

Figuren viser foreningernes svar på spørgsmålet: ”Arbejder foreningen med miljø- eller klimavenlige tiltag”. n: 1195 (0-50 medlemmer: 489, 51-100 medlemmer: 255, 101-300 medlemmer: 279, over 300 medlemmer: 172).

Køb af materialer og holdningspåvirkning er centrale tiltag

Når foreningerne arbejder med miljø og klima, er det især meget håndgribelige og konkrete tiltag, de sætter fokus på (figur 3).

Figur 3: Foreningernes konkrete miljø- og klimatiltag (pct.)

Figuren viser foreningernes svar på spørgsmålet: ”Arbejder foreningen med miljø- eller klimavenlige tiltag?” Foreningerne har haft mulighed for at sætte kryds ved otte forskellige tiltag. Kun de foreninger, som angiver, at de arbejder med miljø- og klimatiltag, har fået spørgsmålet og indgår i figuren. n: 290.

Hele 44 pct. af de foreninger, der arbejder med miljø- og klimatiltag, indtænker klima, når de skal købe materialer, og 31 pct. af foreningerne har aktivt fokus på miljø og klima i relation til mad og drikke. Derudover forsøger 36 pct. af de foreninger, der arbejder med miljø- og klimatiltag, aktivt at påvirke medlemmernes adfærd i en mere miljø- eller klimavenlig retning. 

31 pct. af foreningerne arbejder med miljø- og klimatiltag på andre områder. Eksempler på disse tiltag er, at foreningerne affaldssorterer eller har energioptimeret ved at installere solceller eller varmepumper. En forening nævner, at de har fået installeret nye vinduer i foreningens spejderhytte for at bruge energi mere effektivt.

Modsat er der langt færre foreninger, som har indført mere formelle tiltag som f.eks. at nedsætte et miljø- eller klimaudvalg eller udarbejde en handleplan. 

Som tidligere nævnt er det især de store foreninger, der arbejder med miljø og klima. Dette gælder også for ovenstående konkrete miljø- og klimatiltag. 

I gennemsnit har de store foreninger med over 300 medlemmer indført 2,8 tiltag, mens foreninger med under 300 medlemmer har implementeret 1,9 tiltag. Det skal dog bemærkes, at kun 51 foreninger med over 300 medlemmer, som arbejder med miljø og klima, deltog i undersøgelsen, hvorfor tallet kan være forbundet med en vis usikkerhed. 

Foreninger er uenige om ansvaret for klimatiltag

Selvom en femtedel af foreningerne angiver, at de arbejder med miljø og klima, er der stadig uenighed om, hvilken rolle foreningslivet bør have i forhold til at implementere miljø- og klimatiltag. 

En tredjedel af foreningerne mener, at det bør være foreningernes ansvar at indføre klimatiltag, en tredjedel er uenige i dette, og den sidste tredjedel er neutrale (figur 4). 

Der er dog lidt flere, som er helt enige i, at det ikke bør være foreningernes ansvar at indføre miljø- og klimatiltag, sammenlignet med andelen som er helt enige i, at det er foreningernes ansvar. Overordnet set viser figur 4 dog, at foreningerne langt fra er enige om klimaspørgsmålet. 

Figur 4: Foreningernes holdning til hvorvidt det er foreningernes ansvar at indføre miljø- og klimatiltag (pct.)

Figuren viser foreningernes svar på spørgsmålet: ”Sæt kryds ved 1 hvis du er helt enig i udsagn A, sæt kryds ved 5 hvis du er helt enig i udsagn B. Du kan også vælge et tal mellem disse to yderpunkter (sæt ét kryds i hver linje)” n: 1396.

På tværs af foreningstyper er det især interesseforeningerne, som mener, at det er foreningernes ansvar at indføre miljø- og klimatiltag. Her er 42 pct. helt eller delvist enige med udsagn A i figuren. Omvendt er der blandt velfærdsforeningerne (27 pct.) og idrætsforeningerne (31 pct.) færrest, der deler denne opfattelse. 

Disse forskelle på tværs af foreningstyper hænger godt sammen med foreningernes praksis, hvor miljø- og klimatiltag er særligt udbredte blandt interesseforeninger og i betydeligt mindre grad blandt velfærdsforeninger og idrætsforeninger. Generelt er der dog stor spredning i foreningernes holdninger inden for alle foreningstyper.