Foreningsdemokratiet skal have ekstra opmærksomhed

Mange danskere har foreningsmodellen på rygraden og kender dens fleksible og demokratiske opbygning. Det er let at oprette en forening, og den sikrer kontinuitet, transparens og medindflydelse.

Men nogle unge og voksne har ikke fået foreningsmodellen ind med vanddunken eller feltflasken.

”De ser foreningen udefra, og det, de lægger mærke til, er stivnede strukturer og bureaukrati. Det er en udfordring, som vi må tage fat på,” siger seniorkonsulent Henrik Bang Bjørgo, Dansk Ungdoms Fællesråd.

I disse år sker der nogle bevægelser i den frivillighed, som foreningerne bygger på. Aldersgennemsnittet stiger, fordi der er flere ældre og færre unge blandt de frivillige. Samtidig er andelen af frivillige, som er medlem af den forening, de hjælper, faldet. Det ser altså ud til, at en større gruppe frivillige bare møder op og løser opgaverne, men ikke har et nært tilknytningsforhold til foreningen bag.

Det har fået centerleder og forsker Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, til at advare imod, at sammenhængen mellem at udføre frivilligt arbejde og at indgå i foreningens demokratiske liv med rettigheder, pligter og forventninger til hinanden er ved at blive svækket. Dermed svækkes den demokratiske dannelse, som tillægges så stor værdi af det omgivende samfund.

”Jeg synes, det er problematisk, hvis det frivillige arbejde løsrives fra de demokratiske strukturer i foreningen, f.eks. hvis en gruppe aktivitetsfrivillige får det praktiske til at køre, mens en anden gruppe eller nogle ansatte er managere for frivilligheden. Det er tilfældet i nogle større foreninger og i mange landsorganisationer. Derfor er det interessant at se på, i hvor høj grad foreninger og organisationer egentlig insisterer på at skabe involvering og engagement,” siger han.

(Læs også artiklen Unges frivillighed udfordrer foreningsdemokratiet)

Bak op om mange typer frivillighed

I DUF’s medlemsforeninger er der en tendens til nu at se frivillige som en mere sammensat gruppe med forskellige motivationsfaktorer, fortæller seniorkonsulent Henrik Bang Bjørgo, Dansk Ungdoms Fællesråd:

”Nogle, især unge, vil gerne gøre noget aktivt. Andre vil gerne styrke ’sagen’ og arbejde med organisation, ledelse og politik. Det er nødvendigt, at foreningerne bakker op om begge typer behov, for der er brug for begge dele. Hvis man kun satser på at udføre events, mangler limen, der binder foreningen sammen. Og hvis de frivillige kun kan melde sig til toårige pladser i udvalg, stagnerer foreningen, for den slags opgaver er der ikke ret mange, der tænder på,” siger han.

Desuden må man i foreningerne være opmærksom på alderssammensætningen blandt de frivillige, mener han. Den problematik bliver formentlig større de kommende år i takt med, at der bliver flere ældre. Dominerer de grå herrer og damer i bestyrelserne, er der stor risiko for, at de unge holder sig væk.

DUF-projekt undersøger foreningsmodellen

Dansk Ungdoms Fællesråd har nu et projekt på trapperne, ’Fremtid i forening?’, hvor man vil definere kerneværdierne i foreningsmodellen, udforske udviklingsmuligheder og dokumentere foreningsmodellens bidrag til unges demokratiske deltagelse.

”Vi vil undersøge foreningsmodellens relevans som organiseringsform i fremtiden. Vi hører jævnligt om initiativer, der er organiseret på andre måder, og foreningsmodellen kritiseres for at være tung. Unge skal have mulighed for at tage initiativer og skabe nye aktiviteter, og det starter altid med en fælles interesse, men når aktiviteten har kørt en tid, opstår der et behov for at gøre den mere blivende,” forklarer Henrik Bang Bjørgo.

”Vi mener i DUF, at foreningsmodellen er god, fordi den sikrer et demokrati og en transparens, hvad angår penge og beslutninger. Hvis der sker en de-kobling mellem unges aktiviteter og foreningsorganiseringen, så mister vi noget væsentligt,”

Rammer har betydning for involveringen

Unges lyst til at engagere sig ser ud til at blive påvirket af de rammer, som organisationen eller foreningen sætter op for det frivillige arbejde. Ph.d.-studerende og sociolog Ane Grubb fra Aalborg Universitet undersøger, hvordan organiseringsformer, der adskiller sig fra de velkendte medlemsforeninger, skaber muligheder for engagement og socialitet blandt unge frivillige.

Som case undersøger hun en organisation, hvor frivillige udfører rådgivning fra et call-center, og hvor modtagerne er anonyme. De frivillige er ikke medlem af organisationen, og en stor gruppe af de frivillige befinder sig langt fra organisationens ledelse.

”Mine undersøgelser tyder på, at det kan være en fordel for de unge, at de kan fokusere på selve opgaven. De behøver ikke tænke på relationen til dem, de rådgiver, eller til andre i organisationen. Et nyere belgisk studie af unge frivillige i mere traditionelle medlemsforeninger viser, at hierarkier, magtkampe og personlige opgør kan få unge til at droppe foreningsarbejde. Det oplever de ikke her. De møder heller ikke et krav om stærkt engagement i organisationen som helhed,” siger Ane Grubb.

”Jeg havde troet, at de frivillige gerne ville påvirke organisationens rammer som helhed. Men det er de umiddelbart ikke interesserede i – generelt betragtet. De fleste, jeg har talt med, er godt tilfredse med at have faste rammer og forsøger ikke at ændre dem.”

At rammerne for det frivillige arbejde har betydning for involveringen bekræfter Syddansk Universitets undersøgelse af ’Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse’. Jo mere, man lægger op til, at de frivillige skal involveres og have ansvar, jo mere aktive er de i ’det lille demokrati’ i foreningen eller organisationen.

Samarbejde med folkeskolen kan blive en vigtig platform

I DGI ser næstformand Birgitte Nielsen vejen frem som en kombination af flere tiltag. Dels satser man på at tiltrække flere unge som medlemmer i foreningerne, for når de er medlemmer, er de mere tilbøjelige til at melde sig til at være frivillige som ledere eller instruktører. Dels skal foreningerne prioritere ungeindflydelse og arbejdet med demokratisk dannelse højere, mener hun. Desuden foreslår hun, at ungdomsorganisationerne og de folkeoplysende foreninger i fællesskab skaber et langt stærkere samarbejde med folkeskolen. Her kan arbejdes med, hvordan man indgår i demokratiske processer, og de unge kan lære det lokale foreningsliv at kende.

”Folkeskolereformen giver et helt nyt afsæt for et samarbejde, og vi har et stort ansvar for at gribe opgaven. Her er en platform for at arbejde med demokratisk dannelse for alle unge, ikke kun dem, der er foreningsaktive i forvejen,” siger hun.

Også i DUF vægter man, at foreninger og organisationer i højere grad må udvikle og arbejde med måder, hvor unge kan få indflydelse, og det bliver let at tage del i beslutninger.

”Det er en udfordring, men det er også helt nødvendigt,” siger Henrik Bang Bjørgo. ”Hvis de unge nøjes med at skabe aktiviteter og ikke blander sig i det indre demokratiske liv, så dør foreningen, når ingen længere kan huske, hvordan man gør.”