Formand for Aftenskolernes Samråd København: Kommunen begik stor fejl ved at afskaffe lokaletilskud

Københavns Kommune valgte i 2015 at udfase aftenskolernes mulighed for at få tilskud til egne og lejede lokaler i et forsøg på at flytte aftenskolernes undervisning over i lokaler, som kommunen stiller gratis til rådighed. Men det er kun lykkedes i begrænset omfang, viser en undersøgelse fra Videncenter fra Folkeoplysning (Vifo), der blev sat til debat på Vifos nylige folkeoplysningskonference.

Ifølge undersøgelsen er det kun 15 pct. af aftenskoletimerne, der foregår i kommunale lokaler, og på den baggrund mener Kåre Emtoft, formand for Aftenskolernes Samråd København, at det var en stor fejl af kommunen at afskaffe lokaletilskuddet.

"Der er en stor, stor udfordring med lokalemangel i København, og hvis vi ikke genindfører lokaletilskuddet, indtil vi har løst de problemer, så er der ikke ret meget aftenskoleundervisning tilbage i København, når vi kigger et par år frem," forudsagde han.

Det er Aftenskolernes Samråd København, der har bedt Vifo afdække aftenskolernes brug af lokaler til undervisning, efter at lokaletilskuddet er faldet væk. Undersøgelsen viser, at 72 pct. af aftenskolernes undervisning nu foregår i lokaler, som enten tilhører aftenskolerne selv eller er lejet med fuld råderet.

"Jeg havde det på fornemmelsen, men alligevel overrasker det mig, at kun 15 pct. af undervisningen foregår i offentlige lokaler. Det er jo næsten ingenting," sagde Kåre Emtoft og påpegede, at med prisstigningerne på lokaleleje i København bliver det ekstremt meget dyrere at drive aftenskole der.

Folkeoplysning er tænkt ind fra start i nye skoler

Rikke Lauritzen, der er kontorchef for Folkeoplysning i Københavns Kommune, deltog også i debatten, og hun var ikke så overrasket over tallene i Vifos rapport, men mere optaget af, hvordan problemerne kan løses på sigt.

"Vi vil gerne stille lokaler til rådighed, men vi har ikke bare en mark liggende, hvor vi kan bygge en facilitet til folkeoplysningsaktiviteter. Derfor laver vi skolebyggerier, hvor vi tænker det hele ind fra start. Vi har tre skoler på vej i de næste to år, hvor der er tænkt både idræt og aftenskoler ind," fortalte hun på konferencen.

Aftenskolerne har haft mulighed for at komme med lister over, hvad der skal til for, at de nye skolebyggerier kan fungere for dem, og der bliver også lavet fritidsområder, hvor aftenskoledeltagere kan være sammen i pauserne.

"Udover at bygge skolerne på en ny måde er der også ny type skoleleder på vej med en forståelse for, at bygningerne er kommunens og ikke skolens. Derfor tror jeg også, at det i fremtiden vil blive lettere at deles om lokalerne," sagde Rikke Lauritzen.

Hun fortalte også, at Københavns Kommune arbejder med en mere håndholdt fordeling af lokaler til aftenskoler, at aftenskoler kan søge en pulje til bedre indretning af offentlige lokaler, og at kommunen også vil øge samarbejdet med lokale kulturhuse om lokaler til aftenskolerne.

Stort behov for lokaler uden for skoletiden

Selv om Kåre Emtoft anerkender Københavns Kommunes vilje til at samarbejde om at løse problemerne, er han stadig bekymret for aftenskolernes fremtid, hvis de skal være afhængige af folkeskolens lokaler.

"Over 50 pct. af aftenskolernes undervisning foregår i dagtimerne og kan ikke være på folkeskolerne. Skal vi løse problemet med lokalemangel i tidsrummet fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 16.00 om eftermiddagen, skal vi have fat i en hel anden type lokaler, og de findes ikke," sagde han.

Han pegede også på, at de nye skoler, der er på vej, ikke kan dække behovet for lokaler til værkstedsundervisning i København.

"Hvis vi skal tiltrække de unge, som gerne vil lave keramik, upcycling, recycling og andre værkstedsfag, hvor man bruger sine hænder og er sammen med andre om processer, der gavner miljøet, er det ikke muligt for os at skabe de rammer ude på folkeskolerne," sagde han.

Bekymring for følgevirkninger

Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder i Fora, deltog også i debatten. Han var generelt bekymret over nogle af de følgevirkninger af Københavns Kommunes beslutning om at fjerne lokaletilskuddet, som Vifos rapport også dokumenterer.

"Jeg lægger mærke til, at økonomi opleves som en udfordring i tilknytning til lokalesituationen. Betyder det, at der kommer en social slagside, som rammer skævt i forhold til deltagersammensætningen," spurgte han.

Han rejste spørgsmålet om, hvorvidt det var en fiasko for Københavns Kommune at fjerne lokaletilskuddet, når så lille en del af aftenskoleundervisningen er kommet over i kommunale lokaler:

"Ja, måske ikke for kommunen, der har sparet nogle penge, men var det klogt at spare på de private lokaler? Jeg tror det ikke," sagde Bernhard Trier Frederiksen.