Forstander: De frie fagskoler har så meget potentiale, men politikerne har hængt deres hat på FGU

Omkring 43.000 unge står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og det har politikere og eksperter i årtier forsøgt at lave om på – men uden det store held.

På Videncenter for Folkeoplysnings konference ’Folkeoplysningens rum og roller’ i september var en af sessionerne dedikeret til at debattere, hvad de unge har brug for, og hvad de folkeoplysende skoleformer kan gøre for målgruppen.

For at give et eksempel på, hvordan folkeoplysningen byder ind med løsninger, var to aktører, der allerede arbejder succesfuldt med målgruppen, inviteret til at deltage i sessionen. Helle Bøtcher, der er skoleleder ved Daghøjskolen Kursustrappen, og Casper Nellemann, der er forstander på Vittrup Fri Fagskole, præsenterede hver især deres erfaringer med målgruppen og de udfordringer, de møder.

De unge skal trives, før de kan lære

Vittrup Fri Fagskole er en erhvervsrettet kostskole, hvor man har at gøre med unge, der har minus på selvtillidskontoen, som har slået sig på livet, og som oftest har lidt nederlag i folkeskolen eller ikke er lykkes på arbejdsmarkedet, fortalte Casper Nellemann.

”Vores opgave er derfor at finde ud af, hvad der er til hinder for det, de ikke gør. For det er ikke for at være irriterende, at de for eksempel ikke står op om morgenen, det er fordi, der er noget, de ikke kan eller tør. Der er noget, der blokerer, og det er det, vi skal finde ud af, hvad er,” sagde han.

På samme måde er det ikke alle, der er klar til at modtage læring, understregede han. De skal trives, før de kan lære noget, og det er her, der ligger en udfordring hos andre uddannelsestilbud, mener Casper Nellemann.

”De bliver ved med at bygge læring på dem, og så siger de, ’de kommer ikke til undervisning’. Nej, hvorfor tror du, de ikke gør det? Jamen, det er de ikke klar til. Så de bliver nødt til at lægge fokus et andet sted. Det har vi en kæmpe mulighed for, fordi de bor hos os, så vi har dem jo hele tiden,” sagde Casper Nellemann.

På Vittrup Fri Fagskole bor eleverne på skolen, og der er personale døgnet rundt. For det er ofte efter skoletid, at de unge har svært ved at holde snuden i sporet, understregede han.

De frie fagskoler er en del af løsningen

Spørger man Casper Nellemann, er det også grunden til, at nogle ikke fungerer på FGU, der er en forberedende grunduddannelse til unge under 25 år, der skal forberede dem til at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i job.

På FGU bor man ikke på skolen, men det kan være et problem, hvis man ikke trives derhjemme eller i det hele taget har lidt mange nederlag og kommer i et dårligt miljø, forklarer Casper Nellemann.

”Vi oplever tit, at alene det, at de flytter ind på skolen, kan give en ny start, fordi de samtidig oplever en struktur og nogle tilpassede mål, som den enkelte elev selv er med til at tilrettelægge,” siger han i et efterfølgende interview.

På Vittrup Fri Fagskole er de omkring 40 elever ad gangen, mens eleverne på en FGU ofte går med 100-150 andre elever, og det ville virke afskrækkende på mange af hans egne elever, fastslår forstanderen.

”Det hjælper ikke at smide dem for løverne, så kommer man ingen vegne. Hos os kan de for eksempel gå et halvt år og så komme i praktik en dag om ugen. Så får de noget succes med det, og så begynder de at tro på, at de kan noget, og så kan de på et tidspunkt blive klar til et job eller en erhvervsuddannelse,” siger Casper Nellemann.

For nogle kan FGU være den rigtige løsning, men for dem, der har brug for at komme væk hjemmefra og få et fællesskab, kan en skole som Vittrup Fri Fagskole være et bedre bud, mener forstanderen.

”Vi kan ikke løse udfordringen med de 43.000 alene, men vi kan give de her unge, som har så ringe selvtillid og tro på egne evner, tid og ro til at få det bygget det op igen og give dem noget nærhed, når de flytter ud til os.”

Problemet er bare, at mange politikere glemmer at kigge i de frie fagskolers retning og i stedet hænger deres hat på FGU, mener Casper Nellemann.

”Der findes ikke én løsning, men de glemmer lidt de indsatser, der er mellem stolene, som også løser en stor del af problemet,” siger han.

Skoleformen er ukendt blandt politikere og socialrådgivere

En del af Casper Nellemanns job går derfor ud på at turnere rundt til kommuner og uddannelsesmesser og gøre opmærksom på, hvad Vittrup Fri Fagskole er, og hvad skoleformen kan.

”Når en socialrådgiver sidder og bevilger et ophold til en efterskole, så ved de præcis, hvilke knapper de skal trykke på, fordi det er standard, og det har de gjort før,” siger han.

”Men vi er så lille en skole, at de ikke aner noget om os eller vores skoleform, og det er selvfølgelig vores egen udfordring. Men det handler også om, at vi godt kan få opbygget en kontakt til en socialrådgiver, men når vedkommende skifter job eller går på barsel, så skal vi starte forfra med at opbygge viden,” fortsætter Casper Nellemann.

Derudover oplever forstanderen, at kommunerne finder systemet så kryptisk og paragrafferne så svære at gennemskue, at det er vanskeligt for socialrådgiverne i det hele taget at bevilge opholdene. Derfor håber han, at kommunerne i fremtiden får lavet en vejledning til, hvordan man bevilger ophold til de frie fagskoler, og at det bliver en post i deres budget.

”For på nuværende tidspunkt er vi sammen med de små højskoler og daghøjskoler ikke en del af deres set-up, og når det kræver så meget af den enkelte rådgiver, så bliver vi ikke taget i betragtning. Det kræver i hvert fald, at den pågældende rådgiver er meget insisterende i forhold til at stå fast på, at det er det, den unge har brug for,” siger Casper Nellemann og fortsætter.

”Vi har så meget potentiale, men vi er kun en parentes hos kommunerne og politikerne.”