Fremtidens folkeoplysning er brugerdrevet

Der er ingen tvivl om, at målgruppen for den klassiske aftenskole er blevet lidt grå i toppen, og at de kommende generationer ser til andre sider, når de skal lære nyt, opleve og finde nye fællesskaber. I en travl og impulsiv hverdag er der ikke plads til ugentlige aftaler gennem flere måneder, men lyst til samvær, når der er hul i kalenderen.

Folkeoplysningen skal følge med tiden, og den skal være tilgængelig dér, hvor brugerne er, og i en form, der passer ind i en travl hverdag. Men betyder det, at den traditionelle folkeoplysning skal serveres på samme måde i ny indpakning? Eller kan folkeoplysningen favne nye og mindre formelle samværsformer? Og kan folkeoplysningen være tilgængelig året rundt i alle døgnets 24 timer?

Når jeg ser på, hvordan folkeoplysningen har været tilrettelagt gennem årtier, så har udbuddet af tilbud til danskernes fritid og kompetenceløft været begrænset af forskellige udbyderes fornemmelser for befolkningens behov. Og så længe borgerne benytter sig af tilbuddene, er trangen til fornyelse minimal. Udbud og efterspørgsel følges ad.

En faktor i at fastholde et traditionelt udbud er udbudsteknologien. Kataloger, kursusportaler og administrationssystemer har sat store restriktioner på, hvad udbydere ville satse på i deres portefølje af udbud, og udbuddet har således været styret af det sikre valg.

Nye teknologier udfordrer aftenskolerne

Men nye generationer og nye teknologier stiller nye krav til fremtidens folkeoplysning. Vi ser på andre fronter, at de traditionelle udbudsformer bliver nedbrudt, og deleøkonomiske koncepter ser dagens lys.

Vi deler bolig, bil og babyudstyr, så hvorfor ikke også dele viden, oplevelser og samvær, hvor borgerne selv er drivkraften? Dermed bliver det efterspørgslen, der skaber udbuddet og ikke omvendt. Folkeoplysningen bliver således borgerdrevet, mere åben og mere mangfoldig, og resultatet bliver sandsynligvis, at flere deltager, bidrager og glædes ved at være sammen om et bedre og mere aktivt liv.

Fælles for de deleøkonomiske koncepter er hurtig og enkel teknologi. En app på din smartphone, og du er i gang – enten som udbyder/arrangør eller som køber/deltager.

Uber og Airbnb er kendte eksempler, og app’en GoJoin er AOF’s bud på en deleøkonomisk platform, hvor brugerne bestemmer indholdet. En dynamisk markedsplads, hvor alt fra små organisationers og foreningers specialiserede udbud til den studerende, der gerne vil møde stable et morgenløbehold på benene. Der er plads til bridgeklubbers åbningsaftner, tomatavlerens inspirationsaften eller den lokale cykelhandler, der holder åbent værksted for kunder og venner.

Alt er muligt – kun brugernes fantasi sætter grænser. Der er kort fra tanke til handling, og det er lysten til at dele med andre, der skaber indholdet.

Tilbage til det oprindelige formål

Med app’en GoJoin vender AOF tilbage til sit formål, nemlig at skabe aktiv deltagelse i samfundet og fremme frihed til at kunne forme sit liv, lighed til at deltage, uanset hvem man er, og muligheden for at forme idéer og dele viden i fællesskab med andre. Alle borgere, organisationer, foreninger, mv. bliver aktive folkeoplysere, og GoJoin bliver et element i den folkelige inspiration, nysgerrighed og mangfoldighed. Folkeoplysningen bliver dermed mindre institutionsstyret i fremtiden og meget mere borgerstyret. 

Den frie og borgerdrevne folkeoplysning gennem GoJoin imødekommer de borgere, der ikke kan se dem selv i den klassiske aftenskole – i hvert fald ikke nu og her. Men måske bliver det fødekilden til den aftenskole, der skal imødekomme de kommende voksengenerationer.