Frirummet var en succes, men aktørerne bag problematiserer at være afhængige af fonde til demokratiarbejde

Frirummet har eksisteret siden 2016, og det gør det sådan set stadigvæk. Men formen har ændret sig, efter at fondsmidlerne fra Samfonden og TrygFonden er udløbet.

Sekretariatet er lukket, og det er nu op til de frie skoler, Efterskolerne, Friskolerne og Højskolerne, at køre initiativet og aktiviteterne videre.

I den proces kan skolerne støtte sig til en kortlægning og evaluering, som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har lavet af Frirummet og deres aktiviteter for at bringe nye perspektiver og læringspunkter frem, der kan forankre projektet fremadrettet.

Evalueringen viser, at Frirummets ambition om at styrke den demokratiske samtale har vakt genklang, og at Frirummet generelt er lykkedes med:

• at arbejde udviklingsorienteret med samtalen som livsform og debatform
• at styrke den demokratiske samtale, hvor det at lytte og være nysgerrig er i centrum
• at udvikle nye pædagogiske tiltag i forhold til demokratisk deltagelse gennem en materialeplatform
• at være til stede i hele landet og dermed styrke borgernes mulighed for at deltage.

Maria Elisabeth Jensen, der er analytiker i Vifo og som har været projektleder på evalueringen, opfordrer formandskaberne til at bruge og omsætte erfaringerne fra evalueringen, når det gode arbejde skal forankres.

”Opgaven bliver nu at holde formaterne og den demokratiske samtale i live: Debatpiloterne skal mobiliseres og støttes, Frirummets hjemmeside og materialeplatformen skal vedligeholdes og være tilgængelig. Derudover giver evalueringen inspiration til, hvordan man kan videreudvikle de spændende initiativer, som er skabt,” siger hun.

Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening, er glad for, at der nu ligger en evaluering, som kortlægger arbejdet.

”Det er altid godt at få et blik udefra på det, som vi har prøvet at forandre og udvikle over relativt mange år. Selvom det grundlæggende er svært at måle og vurdere, fordi man ikke ved, hvad der ville være sket i samfundet, hvis Frirummet ikke havde fandtes,” siger hun.

Frirummets aktiviteter kommer til at leve videre

Nu udgør de tre formandskaber i Friskolerne, Efterskolerne og Højskolerne et koordinerende organ, der mødes og fordeler Frirummets opgaver fremadrettet.

Friskolerne agerer for eksempel tovholdere for Folkets Journalistpris fremover. Den endelige form for afviklingen af prisen ligger ikke fast endnu, forklarer Peter Bendix, der er formand for Friskolerne. Men evalueringen præsenterer flere bud på, hvordan processen med Folkets Journalistpris kan foregå i fremtiden.

Højskolerne tager fat i et andet element af Frirummets aktiviteter og er ved at undersøge mulighederne for at brede Frirumsdebatten ud.

”Vi er i dialog med bibliotekerne, om man kunne forestille sig, at Frirumsdebatten blev et værktøj, som kunne være med i en lidt bredere indsats. For jeg mener, det er oplagt, at bibliotekerne tager den rolle på sig, og at de kunne være det nye forsamlingshus og fremtidens debatsted,” fortæller Lisbeth Trinskjær.

Derudover påpeger Peter Bendix, at flere elementer fra Frirumsdebatten lever videre, fordi mange lærere og ledere ude på skolerne er uddannet debatpilot.

”Det er ikke sikkert, at de bruger formatet lige på den måde i skolehverdagen, men der er nok elementer derfra, som lever videre,” siger han.

Den modne befolkning skal dannes i god tone

I det hele taget har Lisbeth Trinskjær fokus på, at Højskolerne spiller en vigtig rolle, når det kommer til at styrke den demokratiske samtale. Højskolerne er nemlig fortsat en af aktører, som befolkningen har tillid til, påpeger hun.

”Det samme gælder ikke for politikere og medier, og det synes jeg egentlig grundlæggende er ret problematisk. Derfor har vi i Højskolerne et enormt ansvar for at invitere politik inden for – både til vores elever, men også at samle generationer omkring det politiske på vores skoler,” siger hun.

Lisbeth Trinskjær fremhæver den ældre del af befolkningen som en målgruppe, man bør have fokus på, fordi det ifølge hende er den del af befolkningen, der er med til at forplumre den offentlige debat – blandt andet på de sociale medier.

”Her skal vi udnytte det reach, vi har. Vi møder dem på de korte kurser, og folkeoplysningen møder dem til yoga og på madlavningskurser. Men der er måske gået for meget underholdning i den og for lidt dannelse. Så jeg synes, vi skal skrue op for ambitionsniveauet. Det har vi hvert fald planer om i Højskolerne,” siger hun.

Demokratiets udvikling er afhængig af private fonde

Frirummet har som sagt været støttet af fonde, og både Peter Bendix og Lisbeth Trinskjær er glade for, at projektet har fået midler til at køre, men ifølge Peter Bendix burde udløbsdatoen have været meget længere ude i fremtiden. Fonde og stat bør have fokus på det langsigtede perspektiv, fordi den offentlige samtale skal vedligeholdes, mener han.

”For vi ved godt, at det er knokkelarbejde, og at vi ikke ser resultater lige med det samme. Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke bare er nogen, der siger ’det her skal være bæredygtigt, og det ved vi tager lang tid, så nu får I 5-10 år til at arbejde med det her,” siger Peter Bendix.

Spørger man Lisbeth Trinskjær er det i sig selv problematisk, at et initiativ som Frirummet er afhængigt af fondsstøtte.

”Jeg synes det er tankevækkende og dybt problematisk, at alle nye udviklingsinitiativer, der handler om at massere, udvikle og præge vores demokrati, skal finansieres af private fonde, og at der ikke kan findes statsmidler til det,” siger hun og fremhæver Folkemødet som et eksempel.

For hvad ville der ske, hvis de private fonde var ligeglade med demokratiet?

”Det er de heldigvis ikke. De har en enormt høj grad af ansvarsbevidsthed, men det er tankevækkende, at det i virkeligheden er dem, der sidder i bestyrelseslokalerne på nogle fonde, der har musklerne,” siger Lisbeth Trinskjær.