Frivillige sociale foreninger under pres: Dobbelt så mange brugere

Et dobbelt pres tynger landets frivillige organisationer og foreninger: De har nogenlunde samme antal frivillige og samme økonomiske ressourcer som tidligere, men fra 2012 til 2014 blev antallet af brugere fordoblet, viser Frivilligrapporten 2014, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde står bag.

Blandt de landsdækkende organisationer og foreninger, der tæller deres brugere (knap 50 pct.), viser det sig, at:

• I 2012 havde 48 landsdækkende foreninger 276.777 brugere.
• I 2014 havde 64 landsdækkende foreninger 587.010 brugere.

Samtidig efterspørger kommunerne i langt højere grad end tidligere de frivillige organisationers erfaringer og indsats på en række områder.

Det peger på, at de frivillige sociale organisationer og foreninger er pressede på ressourcer, hvilket de også selv gør opmærksom på i undersøgelserne bag rapporten. Der er simpelthen flere mennesker at tage vare på – og tallene er vel at mærke indhentet inden den store tilstrømning af flygtninge i 2015.

Selv om organisationernes økonomiske ressourcer er nogenlunde uændrede, er finansieringskilderne ikke de samme: Andelen af organisationer og foreninger uden offentlig finansiering var fordoblet i 2014 i forhold til 2012. Der er til gengæld sket en stigning i finansiering fra private, fonde og EU. 

Øget kommunal prioritering

Mere end halvdelen af foreningerne fortæller, at kommunerne i stærkt stigende grad efterspørger foreningernes engagement i tilbud og projekter.

Tre ud af fire af de 78 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, inddrager systematisk frivillige i kommunale aktiviteter, hvilket er tæt på en fordobling over fire år. I 2014 inddrager mere end hver anden kommune foreningerne, når de udvikler kommunale politikker og handleplaner på især velfærdsområdet, mod kun hver femte kommune i 2012.

”Stigningen i denne type samarbejdsaktiviteter er blot et af flere tegn på, at kommunerne tænker mere helhedsorienteret i hele civilsamfundsspørgsmålet,” står der i indledningen til Frivilligrapporten.

”Idéen om det aktive medborgerskab vinder indpas, og kommunerne ønsker at inddrage og engagere borgerne på en anden måde end tidligere. Et stigende antal kommuner supplerer, eller udskifter måske endda, de traditionelle frivillighedspolitikker med bredere strategier, der dækker hele frivilligheden f.eks. gennem civilsamfundsstrategier eller politikker for det aktive medborgerskab.”

Kommunerne inddrager også i højere grad end tidligere frivillige i deres egne kommunale aktiviteter, f.eks. på plejecentre eller dagcentre. Det gælder 72 pct. af de medvirkende kommuner mod 41 pct. i 2012. 

Det stærke kommunale engagement betyder, at kommunerne har afsat markant flere ressourcer til deres interne arbejde med det frivillige område. Blandt de kommuner, der deltager i undersøgelsen, er antallet af kommunale fuldtidsmedarbejdere, som skal udvikle og koordinere det frivillige sociale område, steget med knap 40 pct. mellem 2012 og 2014.

Frivillige arbejder mere og spreder indsatsen

Generelt står danskernes frivillige arbejde i f.eks. forældrebestyrelser, sociale organisationer, idrætsforeninger og spejderorganisationer stærkt og stabilt. Andelen af frivillige ligger stabilt på 42 pct. af befolkningen.

En generel tendens er, at de frivillige nu spreder deres indsats over flere områder. Den enkelte nøjes altså ikke med at være aktiv som spejderleder, men deltager også som f.eks. lektiehjælper, aktiv i skolebestyrelsen, hjælper ved en musikfestival, idrætsleder eller andet.

Der er flest frivillige i Region Nordjylland og Midtjylland, nemlig 50 pct. og 46 pct., mens andelen i Region Syddanmark er helt nede på 37 pct.