Grønt Akademi vil ruste ungdomspolitikere til at håndtere fremtidens klimaudfordringer
På Grønt Akademi vil man skabe en platform, hvor ungdomspolitikere kan mødes på tværs af partipolitiske skel. Målet er at fremme en faktabaseret dialog og dermed styrke den grønne debat, så de unge bliver rustet til at tackle komplekse klima- og naturudfordringer.
Grønt Akademi er et nyt, gratis uddannelsestilbud til aktive ungdomspolitikere, som Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Rådet for Grøn Omstilling står bag.
Formålet er at øge det grønne engagement i det ungdomspolitiske miljø og give ungdomspolitikere – og andre politisk engagerede unge – viden om problematikker vedrørende klima, miljø, natur og dyrevelfærd.
“Vi havde lyst til at lave et akademi for ungdomspolitikere og unge, som blander sig i den grønne debat, hvor de kunne få mere viden om de grønne politiske problemstillinger og dermed en faktabaseret tilgang til, hvordan man kan løse dem,” fortæller Mads Brenøe, som er projektleder for Grønt Akademi i Danmarks Naturfredningsforening.
Undervisning i den grønne omstilling
Et forløb på Grønt Akademi varer et semester og indebærer blandt andet to weekendseminarer med faglige oplæg fra for eksempel klimaeksperter, politikere eller aktører med alternative perspektiver. Det centrale er, at oplægsholderne har forskellige holdninger og roller i samfundet.
Ifølge Mads Brenøe er det nemlig vigtigt, at ungdomspolitikerne ikke kun hører fra en bestemt slags forskere.
“Vi insisterer for eksempel på at have en bred repræsentation af forskere, så vi både har oplæg fra de traditionelle økonomiske og de mere moderne økologiske forskere. For os er det vigtigt, at de unge får mulighed for at blive introduceret til forskellige former for videnskaber, når de skal danne deres egne holdninger,” fortæller Mads Brenøe.
En af de største udfordringer er dog at gøre det lige relevant for alle, uanset hvilket politisk ståsted de har.
Akademiet fokuserer derfor på at skabe diskussioner om udfordringer, dilemmaer og potentialer i den grønne omstilling, hvor deltagerne får mulighed for at skærpe deres politiske argumenter og netværke med hinanden.
Sammen om grønne løsninger
Ifølge Wilhelm Ditlev Christian Thomsen, der er klima-, natur- og miljøordfører hos Konservativ Ungdom, er det netop en styrke ved akademiet, at man får gode redskaber til at tale om de store dagsordener, og at man samtidig får skabt fælles referencer hos ungdomspolitikerne.
Han deltog på det første semester af Grønt Akademi og oplevede, at akademiet skabte rum for tværpolitisk samarbejde, når ungdomspolitikere med forskellige prioriteter og holdninger til klimaudfordringer blev samlet.
“Der bliver skabt gode tanker og ideer på sådan et kursus, og det er en stor styrke, at folk har forskellige holdninger. Jeg tror, at det kan skabe nogle gode, nuancerede projekter fremadrettet,” fortæller han.
Mads Brenøe ser også en stor fordel ved, at ungdomspolitikerne lærer hinanden at kende på tværs og ser, at de har samme mål.
“At samle så mange med forskellige politiske overbevisninger har den gigantiske fordel, at man bliver klogere på hinandens standpunkter og måske endda lader paraderne falde lidt,” fortæller han.
Han synes ofte, at folk maler sig selv op i et hjørne, når der diskuteres klima- og miljøspørgsmål, hvilket gør det svært at se andre perspektiver.
“Grønt Akademi viser, at folk godt kan komme ud af de her hjørner. Det er sindssygt vigtigt, ikke kun for vores projekt, men for hele samfundet og alle de problematikker, som vi fremover skal finde politiske løsninger på,” understreger han.
Ud i virkeligheden
En stor del af undervisningen på Grønt Akademi består af kurser og workshops, hvor de unge lærer at omsætte naturfaglig og samfundsøkonomisk viden til politiske løsninger inden for det grønne område.
“Vi havde oplæg, hvor vi selv skulle formulere en løsning på baggrund af det, vi havde lært, og der opstod mange gode, tværpolitiske ideer. Vi skulle for eksempel reflektere over, hvordan fremtiden ser ud i 2050,” fortæller han.
Wilhelm Ditlev Christian Thomsen fortæller, at man blandt andet bliver inviteret ud for at se konkrete eksempler på, hvor effekten af klimaforandringerne kan ses. De besøgte for eksempel Fuglsøcentret på Djursland og hørte oplæg.
“Man får en bred og grundig helhedsforståelse for klima og natur og lærer at sætte det i samspil med den samfundsmæssige dagsorden,” uddyber han.
At udfordre forestillingerne om NGO’er
Udover at engagere de unge håber Mads Brenøe også, at Grønt Akademi kan give en god introduktion til organisationerne bag initiativet og udfordre nogle af de forestillinger, man kan have om NGO’er. For der er brug for at se på det, NGO’erne kæmper for, med friske øjne, mener han.
"De etablerede politikere er nok mere tilbøjelige til at putte NGO’er som os i en bestemt kasse. For eksempel ser mange stadig Danmarks Naturfredningsforening som en organisation med en bestemt partipolitisk agenda. Det vil jeg gerne arbejde for at ændre på med det her akademi.”
Han håber dermed, at Grønt Akademi kan udfordre de eksisterende forestillinger om NGO’er og fremme en mere nuanceret tilgang, især blandt ungdomspolitikere.
"Jeg håber, at ungdomspolitikerne i fremtiden vil betragte os med et mere afbalanceret blik," tilføjer han.
Wilhelm Ditlev Christian Thomsen fortæller, at hans opfattelse af Danmarks Naturfredningsforening ændrede sig efter at have deltaget på Grønt Akademi.
"Jeg gik ind til Grønt Akademi med en vis skepsis, især fordi Danmarks Naturfredningsforening tidligere har haft dagsordener, jeg ikke har været enig i, såsom deres syn på vindmøller og landbrug. Jeg tror, at det har været meget sundt for min indlæring at deltage, da man lytter til mange forskellige perspektiver. Det har været en meget positiv oplevelse."
Grønt Akademi som en ny, folkeoplysende bevægelse
Henriette S. Bjerrum, som er centerleder i Videncenter for Folkeoplysning, ser Grønt Akademi som en ny platform, der bygger bro mellem forskellige politiske retninger og dermed skaber et unikt handlingsfællesskab. Hun forklarer, at akademiet bryder med den traditionelle måde at organisere uddannelse på i civilsamfundet i Danmark.
“Det, der er nyt i forhold til uddannelsen, er, at Grønt Akademi går på tværs af partiskel. Der bliver skabt rigtig mange gode forbindelser mellem partierne, fordi akademiet underviser i temaer, som er en fælles sag for mange unge.”
Hun fremhæver, at Grønt Akademi adskiller sig fra den generelle tendens i Danmark, hvor man traditionelt set har uddannet sig inden for afgrænsede felter.
“Hvis du er spejder, bliver du uddannet i en spejderorganisation, og hvis du er idrætsmenneske, bliver du måske håndboldtræner. Grønt Akademi adskiller sig ved at samle unge på tværs af politiske og organisatoriske grænser og skaber et bredere, fælles fundament for læring.”
Hun tilføjer, at denne udvikling kan betegnes som en ny bevægelse inden for folkeoplysning.
“Det kan ses som en ny bevægelse i civilsamfundet, at en interesseorganisation går ind og støtter uddannelse af den samfundsengagerende ungdom. Det er ret interessant på folkeoplysningsområdet,” uddyber hun.