Højskoleprojekt har ført til større globalt udsyn og mange projekter om bæredygtighed

Studietur til Palæstina og Færøerne, foredrag om den globale højskolebevægelse, dialogaften om fremtidens fødevareproduktion, interview af lokale fiskere om dårligt havmiljø og en udstilling på et lokalt bibliotek om klimatilpasning. Det er blot nogle af de aktiviteter og lokale initiativer, der kom ud af at lade ti danske og ti udenlandske højskoler arbejde sammen om projekter med et bæredygtigt fokus.

De 20 skoler har været matchet i par med en dansk og en udenlandsk skole inden for rammen af udviklingsprojektet People’s Future Lab (PFL), som Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) står bag.

Formålet med projektet har været at styrke den globale højskolebevægelse gennem at arbejde med bæredygtighed, og projektet er netop blevet evalueret af Videncenter for Folkeoplysning (Vifo).

Forandringsagenternes udbytte

En del af projektet har været at uddanne eleverne på højskolerne til såkaldte forandringsagenter, og evalueringen viser, at der er uddannet 261 af slagsen på de syv ud af ti danske skoler, som har svaret på spørgeskemaet.

”Forandringsagenterne har haft en central rolle i forhold til at facilitere og drive de forskellige aktiviteter i de lokale projekter. Derfor har deres motivation, idéer og tilgang også været afgørende for, hvordan projekterne er endt med at se ud, ” siger Maria E. N. Jensen, der er analytiker i Vifo.

Det er meget få forandringsagenter, der har deltaget i evalueringen (17), hvilket skyldes, at deres højskoleophold var slut, da evalueringen skulle laves.

”Men ud fra de besvarelser vi har fået, viser evalueringen, at forandringsagenterne blandt andet oplever, at de har opnået nye konkrete færdigheder eller indsigter inden for projektsamarbejde, globalt udsyn og bæredygtighed,” fortæller Maria E. N. Jensen.

Det er blandt andet sket gennem nogle af de lokale projekter, som forandringsagenterne har stået i spidsen for.

Her har det ifølge FFD været vigtigt, at eleverne har følt, at de har kunnet bidrage helt konkret med noget positivt og bæredygtigt til lokalområdet, og at de ikke nødvendigvis behøver at sidde med følelsen af, at de har reddet hele verden.

”I den forbindelse har vi talt med en underviser, der alligevel beskriver, hvordan det mere globale samarbejde har ført til noget positivt for eleverne,” siger Maria E. N. Jensen og fremhæver et citat, der omhandler et samarbejde mellem en højskole og en venskabsforening.

”Eleverne har opdaget, hvad en lille forening faktisk kan gøre, for at der sker så enorm en udvikling i den lille landsby dernede (i det globale syd red.). Jeg kunne mærke, at de tænkte, ’hold da op, skal der ikke mere til for at hjælpe?’ Det har for nogle af dem gjort et eller andet skift i deres mindset omkring ulandshjælp, tror jeg,” siger underviseren i evalueringen.

Det globale samarbejde har givet nye perspektiver

Flere undervisere beskriver desuden, at samarbejdet med den udenlandske skole, de er blevet matchet med, har givet dem mulighed for at få et spejl på deres egen virkelighed.

”De har fået nogle andre perspektiver udefra – både fordi det er lande, som oplever klimaforandringer på en helt anden måde end herhjemme, og fordi måden at drive skole på er helt anderledes,” forklarer Line Bilberg, der er analytiker i Vifo.

Oprindeligt var det tanken, at de to matchede skoler for eksempel kunne arbejde med havmiljø på både Fyn og i Bangladesh.

”Men problemstillingerne og i det hele taget det at tale om vand og havmiljø viste sig at være vidt forskellige, så den form for parløb fungerede ikke,” siger Line Bilberg.

Det viste sig også, at mange af de udenlandske skoler ikke lægger undervisningen på de samme tidspunkter af året som de danske, og det gjorde det også svært at lave projekterne, forklarer Line Bilberg.

Til gengæld har de udenlandske skoler ifølge Line Bilberg fungeret rigtig godt som sparringspartnere.

”Skolerne har selv kunnet vælge, hvordan de ville sætte samarbejdet i spil, men mange har brugt det til at få indblik og perspektiver udefra. Det er de lykkedes godt med, og fra skolerne bliver der peget på, at der har været et stort læringsperspektiv i det globale samarbejde, hvor de har kunnet spejle sig i den anden skole,” siger Line Bilberg.

Flere peger i evalueringen også på, at samarbejdet er fortsat, efter at projektperioden ophørte i foråret 2023, og at de planlægger at lave studieture til de skoler, de har samarbejdet med.

Forventningsafstemningen er vigtig

PFL har været et udviklingsprojekt med fokus på både bæredygtighed, lokale initiativer og globale samarbejder.

Det har ifølge Vifo-analytikerne skabt god synergi, men det har også skabt udfordringer for flere af underviserne på de lokale skoler, fordi det helt lavpraktisk har været svært at få tiden og opgaverne til at gå op i en højere enhed.

”Derfor er det en læring, at tid og ressourcer skal tænkes ind i projektet fra starten, og at man forventningsafstemmer blandt såvel projektdeltagerne som i skolernes ledelse,” siger Line Bilberg.

Mens det har været værdifuldt for de medvirkende skoler at mødes på tværs af forskellige kontekster om den samme sag, så gør evalueringen det også meget klart, at bæredygtighed er et abstrakt begreb og kan fortolkes på forskellige måder.

”Nogle er gået ind til projektet med et klimafokus, mens andre har tænkt mere i den sociale dimension af bæredygtighed,” forklarer Line Bilberg.

Skolernes har dermed haft forskellige udgangspunkter og motivation for at deltage i projektet, som ikke nødvendigvis er det samme, som de har fået ud af deres deltagelse, understreger hun.

”Men læringen i det må være, at når så mange aktører, fra så mange kontekster, skal arbejde sammen, så skal der laves en god forventningsafstemning inden, eller omvendt skal det understreges, at opgaven eller begrebet er op til fortolkning,” foreslår Line Bilberg.