Højskolepuljer skaber nye samarbejdsrelationer
Mange højskoler har formået at skabe nye lokale eller internationale samarbejdsrelationer gennem projekter og tiltag støttet af puljemidler. Det viser et nyt evalueringsnotat, som Vifo har udarbejdet for Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Festivaller, fortælledage, produktion af film om flygtninge og undervisningsforløb med globalt fokus. Så forskelligartede aktiviteter og produkter er der kommet ud af puljemidler fra Folkeoplysningspuljen og Den Internationale Pulje, som Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) er ansvarlig for.
Puljemidlerne fra Kulturministeriet, som samlet udgør 6,6 mio. kroner, uddeles over seks ansøgningsrunder i perioden 2014-2016.
Videncenter for Folkeoplysning står for den eksterne evaluering af puljerne og har netop offentliggjort et midtvejsnotat, der gør status på de 15 projekter fra de to puljer, som indtil videre er afsluttet og afrapporteret. Midtvejsnotatet er udarbejdet på baggrund af evalueringsskemaer, som projektlederne har udfyldt efter projekternes afslutning.
Samarbejde lokalt og internationalt
Fælles for alle projekterne er, at de involverer forskellige typer af samarbejdsrelationer. Mange projekter under Folkeoplysningspuljen har haft fokus på at åbne højskolen op over for det omgivende lokalsamfund.
Samarbejdspartnerne omfatter primært lokale kulturaktører og foreninger, men der er også eksempler på samarbejde med kirker, erhvervsliv og offentlige institutioner. Eksempelvis har en højskole gennemført et generationsmøde mellem 100 højskoleelever og 100 ældre borgere gennem et samarbejde med det lokale ældrecenter. Synlighed og netværk er ifølge flere projektledere nogle af de væsentligste gevinster ved samarbejdet.
I de projekter, der er støttet via Den Internationale Pulje, har samarbejdsrelationerne en lidt anden karakter. Eksempelvis varierer det, hvordan det internationale islæt kommer til udtryk i samarbejdet.
En international højskole har valgt at invitere lokalsamfundet indenfor for at skabe kulturmøder mellem eleverne og lokalsamfundet. Et andet projekt har udviklet og gennemført et undervisningsforløb om BRIKS-landene gennem samarbejde med oplægsholdere fra de respektive lande. Samarbejdsrelationerne har ifølge projektlederne medført både et større globalt udsyn og en række praktiske fordele.
Tidspres og samarbejdsrelationer er de største udfordringer
Selvom de fleste har positive erfaringer med samarbejdsrelationer, er samarbejdet samtidig et af de punkter, hvor flere projekter – på tværs af de to puljer – har oplevet de største udfordringer. For flere har det været meget tids- og ressourcekrævende at få relationerne opbygget, og det har ikke i alle tilfælde været muligt at få de ønskede samarbejdspartnere involveret i projektet.
Endelig pointerer flere projektledere, at det kan være vanskeligt både at planlægge og afvikle aktiviteterne inden for den begrænsede tidsramme, som et traditionelt højskoleophold har. Dette kan sætte begrænsninger på involveringen af eleverne i alle projektets faser.
Vil præge fremtidig højskolepraksis
På trods af udfordringerne har projekterne i vid udstrækning formået at gennemføre de ønskede aktiviteter. Der er overvejende tilfredshed blandt de projektledere, der har udfyldt evalueringsskemaerne, ligesom der er god overensstemmelse mellem både de opstillede projektmål, puljernes formål og de gennemførte aktiviteter.
Langt de fleste projekter har desuden en forventning om, at projektet vil afspejle sig i deres fremtidige højskolepraksis. Enten fordi de ønsker at fortsætte de aktiviteter, der er sat i gang i forbindelse med projektet, eller fordi erfaringerne fra projektet afspejler sig i andre dele af højskolens aktiviteter. Flere projektledere nævner eksempelvis, at projektet har medført, at højskolen i højere grad vil involvere eleverne i planlægningen og afviklingen af debatter som et led i den demokratiske læring.
På bagrund af evalueringsskemaerne er det dog udelukkende muligt at afdække intentionerne om den fremtidige højskolepraksis, og ikke i hvilken udstrækning det kommer til at gøre sig gældende i praksis.
Derudover skal midtvejsnotatet læses med det forbehold, at der indgår et begrænset antal af projekter i notatet, og der kan ikke drages endelig konklusioner om puljernes betydning, før den endelige evaluering bliver udarbejdet i 2017. Derudover bygger midtvejsnotatet udelukkende på projektledernes egne vurderinger af indsatsen og projektforløbet.
Den endelige evaluering vil ud over evalueringsskemaerne bygge på kvalitative interviews i seks udvalgte projekter.
