Højskoler bygger bro til uddannelsessystemet

Et 20-ugers højskoleophold kan øge motivationen for at vende tilbage til uddannelsessystemet. Det viser slutevalueringen fra ’Kombinationsprojektet’, der et forsøgs- og udviklingsprojekt, som har til formål styrke unges motivation og mulighed for at tage en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

Projektet er målrettet unge mellem 16 og 25 år, som gentagne gange er røget ud af uddannelsessystemet, og som ifølge Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke vil være i stand til at gennemføre en uddannelse.

Knap 70 pct. af de unge, der har deltaget i Kombinationsprojektet i perioden 2008-2013, har i dag en uddannelse eller er i gang med at tage én. Det er i særlig grad de erhvervsfaglige uddannelser, der tiltrækker projektdeltagerne, hvilket også har været et eksplicit formål med projektet.

Samlet tegner evalueringen et billede af, at højskolernes læringsrum kan tilbyde noget andet end det ordinære uddannelsessystem. Den vejledning, de unge modtager på højskolerne, er helhedsorienteret og kan foregå efter behov som en integreret del af opholdet.

Derudover fremhæver evalueringen fraværet af præstationspres og eksaminer som medvirkende til, at de unge får en positiv skoleoplevelse, som de kan bruge som springbræt videre i systemet.

Højskoler må spille udfarende rolle

Erfaringerne fra projektet viser imidlertid også, at det ikke nødvendigvis er nogen let opgave at få det etablerede system til at betragte et højskoleophold som et afklaringsforløb for uddannelsessvage unge. Det har derfor taget tid at udbrede kendskabet til projektet, og evalueringen peger på, at højskolerne må spille en udfarende rolle for at tiltrække unge til projektet.

Når projektet slutter ved udgangen af 2015, har 500 unge fordelt på 88 af landets kommuner været igennem forløbet. Ud over de i alt 27 medvirkende højskoler har Ungdommens Uddannelsesvejledning og erhvervsskolerne været centrale samarbejdspartnere i projektet.

Projektet er finansieret af midler fra Satspuljen på initiativ af Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD). En forskergruppe fra Aarhus og Aalborg Universitet har fulgt projektet siden opstarten i 2008 og har stået for både den løbende evaluering og denne slutevaluering.