Vifo Artikel 11.09.2018

Højskolerne – hvordan har de det?

Højskoleområdet er præget af elevfremgang og et positivt fremtidssyn blandt højskolerne. Samtidig oplever højskolerne en række udfordringer ved at drive højskole i dag. Ny rapport fra Vifo har taget temperaturen på højskolernes tilstand.

Efter mange års tilbagegang i antallet af højskoler på landsplan ser kurven ud til at være vendt. I 1994 toppede antallet af højskoler på 107, mens det i 2016 var nede på 66 højskoler. Men siden da er der kommet flere nye højskoler til, end der er lukket. Samtidig har antallet af årselever været stigende igennem de seneste ti år.

Den positive udvikling afspejler sig også på de enkelte højskoler. Det viser en ny rapport fra Vifo, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets højskoler. 64 pct. af højskolerne har oplevet et stigende elevtal i løbet af de seneste fem år (figur 1). Hovedparten af de øvrige højskoler har et uændret elevtal.

Figur 1: Udviklingen i elevtal over de seneste fem år

Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet: ”Hvordan har udviklingen i højskolens elevtal været over den seneste 5-årige periode?” (andele i procent). n = 45.

Der er dog stadig plads til flere højskoleelever – ikke mindst på efterårskurserne. Således havde 71 pct. af højskolerne ledige pladser i efteråret 2016, mens andelen med ledige pladser var på 42 pct. på forårskurserne.

Undersøgelsen viser derudover, at mange højskoler arbejder målrettet med at mindske frafaldet på deres kurser. Næsten tre fjerdedele af højskolerne i undersøgelsen har særlige tiltag for at mindske frafald, og indsatserne ser ud til at virke: 42 pct. af højskolerne oplever, at færre elever falder fra i dag, end det var tilfældet for fem år siden. På hovedparten af de øvrige højskoler er frafaldet uændret.

Højskolerne ønsker at bidrage til samfundet

Højskolerne har helt fra etableringen af den første skole i 1844 haft en vision om at bidrage aktivt til samfundet. I dag er højskolernes relation til samfundet sat i rammer i lov om folkehøjskoler, hvor højskolernes hovedsigte er defineret som ”livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.”

I spørgeskemaundersøgelsen blev højskolerne bedt om at beskrive deres vigtigste samfundsmæssige rolle, og svarene viser, at skolerne lægger vægt på mange forskellige ting (tabel 1).

Næsten fire ud af fem skoler fremhæver elementer, der reflekterer formålsparagraffen. Dannelsen af den selvstændige, aktive borger er således en integreret del af højskolernes selvforståelse.

19 skoler fremhæver elementer, der er tæt knyttet til skoleformen og/eller skolens værdier. Her er det tydeligt, at skolen som tillidsbaseret frirum bliver vægtet højt. Fem skoler nævner deres rolle i lokalsamfundet, mens fire skoler fremhæver deres skoles ’hjertesag’, som eksempelvis kunst, mad eller bæredygtighed.

Tabel 1: Højskolernes vigtigste samfundsmæssige rolle – uddybende svar

Tema

Antal højskoler

Roller knyttet til højskolernes formålsparagraf

25

Roller knyttet til skolens værdier og/eller den unikke skoleform

19

Roller knyttet til lokalområdet

5

Roller knyttet tæt til skolens profil

4

Selvom skolerne blev bedt om at pege på dén vigtigste samfundsmæssige rolle, berører besvarelserne ofte mere end et af temaerne, hvorfor antallet summer til mere end 32.

Højskolernes samfundsmæssige rolle kommer desuden til udtryk i skolernes svar på, hvorvidt de oplever samfundsmæssige problemstillinger, som de ønsker at være med til at løse.

Hele 83 pct. af skolerne svarer bekræftende på spørgsmålet. De udfordringer, højskolerne gerne vil bidrage til at løse, omfatter så forskellige temaer som ulige muligheder og samfundsmæssige skel, dårlig trivsel, manglende grøn omstilling samt instrumentaliseringen af samfundet.

Drift og vedligehold af bygninger er en udfordring

På trods af både elevfremgangen og det store engagement i samfundsudfordringer, oplever mange højskoler også udfordringer ved at drive højskole i dag. Som figur 2 viser, oplever næsten tre fjerdedele af højskolerne drift og vedligehold af højskolens bygninger som enten ’svært’ eller ’meget svært’ i højskolernes daglige virke.

Det hænger godt sammen med, at 68 pct. af højskolerne har udskudt vedligehold på højskolernes bygninger. Undersøgelsen tyder desuden på, at det for nogle skoler er tale om omfattende behov. På spørgsmålet om, hvad det ville koste at udbedre den udskudte vedligeholdelse, ligger det estimerede beløb gennemsnitligt på 12 mio. kr.

Figur 2: Hvad er let, og hvad er svært?

Spørgsmålsformulering: Oplever I de følgende elementer i højskolens daglige virke som let eller svært? n = 41.

Figur 2 viser derudover, at administrative krav er den driftsmæssige udfordring, som næstflest højskoler finder svært at håndtere.

Resultaterne i figuren hænger godt sammen med højskolernes uddybende svar på, hvilke udfordringer de oplever ved at kunne drive højskolen på den måde og det niveau, de ønsker. Her lægger højskolerne særligt vægt på udfordringer ved statens besparelser på området, bygningsvedligehold samt de lovmæssige krav på området.

Positivt syn på fremtiden

På trods af udfordringerne er der et overvejende positivt syn på fremtiden blandt højskolerne. På en skala fra 1-7, hvor 1 er meget negativt, og 7 er meget positivt, placerer 85 pct. af højskolerne sig i den positive ende af skalaen (figur 3).

Figur 3: Hvordan ser du på højskolens fremtid? (Pct.)

Figuren viser højskolernes svar på spørgsmålet: ’På en skala på 1-7, hvor 1 er meget negativt, og 7 er meget positivt, hvordan ser du så på højskolens fremtid (andel i pct.) n= 41.

Optimismen afspejler sig også ved, at tre fjerdedele af højskolerne har udviklingsplaner i støbeskeen, som de planlægger at afprøve inden for de kommende tre år. De uddybende svar viser, at planerne i særdeleshed omfatter udvikling af fagudbuddet, men der er også skoler, der vil arbejde for at nå nye målgrupper, med at udvikle deres samarbejdsrelationer eller eksperimentere med kursernes og undervisningens form.

Selvom højskolerne som institutionsform har eksisteret i næsten 175 år, tyder undersøgelsen samlet på, at højskolerne er en dynamisk skoleform, som udvikler sig i takt med tidens tendenser og samfundsmæssige udfordringer.

Læs mere

Download rapporten

Højskoleelver ligger på græs_Vallekilde Højskole, FFD
Vifo Udgivelse september 2018

Folkehøjskolerne i Danmark. Hvordan har de det?

Læs også de øvrige artikler om undersøgelsen

Højskole
Vifo Artikel 12.10.2018
Højskolerne styrker bånd til lokalsamfund
Højskolesamling
Vifo Artikel 10.10.2018
Højskolerne spænder mellem specialisering og almen dannelse

Læs lignende artikler

Unge mennesker samlet til bæredygtighedsfestival
Vifo Artikel 03.06.2024
Højskolens rammer gør det nemmere at håndtere paradokset i arbejdet med bæredygtighed
PFL festival
Vifo Artikel 16.04.2024
Højskoleprojekt har ført til større globalt udsyn og mange projekter om bæredygtighed
Mand justerer solpanel
Vifo Artikel 25.09.2023
Vifo skal finde læringen i projekt, hvor højskoler har inspireret til bæredygtighed på tværs af landegrænser
Frirummet afholder Frirumsdebat
Vifo Artikel 07.09.2023
Frirummet var en succes, men aktørerne bag problematiserer at være afhængige af fonde til demokratiarbejde
Vallekilde Højskole
Vifo Artikel 28.02.2023
Læreruddannelsen flytter på højskole: Højskoleånd og lokal praktik skal løse lærermangel
Unge mennesker der smiler
Vifo Artikel 15.08.2022
Danskerne mener, at højskolerne skal engagere unge til at deltage i demokratiet
To højskolepiger går tur
Vifo Artikel 02.05.2022
Seksuelle krænkelser på højskoler skal forebygges med seksuel dannelse
Højskoleelever på folkemøde
Vifo Artikel 17.11.2021
Højskolerne vil være for alle og satser derfor på større mangfoldighed
Unge mennesker går på vejen
Vifo Artikel 12.08.2021
Elever strømmer (fortsat) til landets højskoler
Unge mennesker spiser pizza
Vifo Artikel 20.05.2021
Folkehøjskoler kan fremover selv bestemme kønsfordelingen på deres hold
Pige spiller guitar
Vifo Artikel 01.02.2021
Folkehøjskolernes Forening åbner online højskole for hele Danmark
Højskoleelever synger fra højskolesangbogen
Vifo Artikel 10.11.2020
Ny podcastserie går bagom nye sange fra Højskolesangbogen
Folk sidder til møde. Foto: GettyImages/Morsa Images
Vifo Artikel 19.10.2020
12 organisationer vil have grøn demokratifond på finansloven
Højskoleelev på computer
Vifo Artikel 23.09.2020
82 pct. af højskolerne gik online under coronanedlukningen
Yoga på højskole
Vifo Artikel 06.07.2020
Ny viden om højskoleelever fra Danmarks Statistik
Højskoleelever
Vifo Artikel 03.06.2020
Vifo undersøger højskolernes pædagogik under nedlukningen
Kvinde laver design
Vifo Artikel 01.04.2020
Coronakrisen skaber digitale højskoler
Elever på højskole
Vifo Artikel 04.03.2020
Højskolens pædagogik udfordrer præstationssamfundet
Ældre på højskole
Vifo Artikel 22.11.2019
To nye seniorhøjskoler på vej
Folk der synger fra højskolesangbogen
Vifo Artikel 09.10.2019
Projekt ’Syng, spis og snak’ åbner højskolerne for lokalsamfundet
Højskoleelever
Vifo Artikel 04.10.2019
Samarbejde om en international højskolealliance
Vifo Artikel 30.09.2019
Tidligere kulturminister bliver generalsekretær for FFD
Vifo Artikel 27.05.2019
De frie skoler skaber ny, konstruktiv debatform
Højskoleelever
Vifo Artikel 16.05.2019
Højskolerne afholder internationalt topmøde

Se Vifos temaside om højskoler

Højskoleelever synger
Vifo Tema

Højskoler