Højskolerne spænder mellem specialisering og almen dannelse

Højskolerne i Danmark har en lang tradition for at være alment dannende. Ifølge højskoleloven skal den undervisning, der udbydes, være ”af bred almen karakter”, og enkelte faggrupper må ikke udbydes på bekostning af det almene. Undervisningens brede almene karakter er dog ikke kun et lovkrav, men også en vigtig del af højskolernes DNA.

Højskolerne har dog forskellige profiler, og dermed er der stor variation i, hvilke fag og kurser de udbyder.

I forbindelse med en landsdækkende undersøgelse af højskolernes tilstand har Vifo set nærmere på højskolernes udbud af fag på de lange kurser, som udgør størstedelen af højskolernes aktivitet. Analysen er baseret på en gennemgang af højskolernes hjemmesider og afrapporteret i udgivelsen ’Folkehøjskolerne i Danmark – hvordan har de det?’.

Højskolernes fag

Undervisning på en højskole kan antage mange forskellige former. Således udgør eksempelvis morgensamlinger, ekskursioner, foredrag og andre fællesaktiviteter ofte en væsentlig del af undervisningen på højskolernes kurser.

Den almindelige fagundervisning, hvor en lærer forestår undervisning inden for et givet fagområde, er dog den mest typiske undervisningsform. Nogle højskoler har fællesfag for hele skolens elever samtidigt, men størstedelen af fagene foregår som valgfag på mindre hold. Mange udbyder linjefag, der typisk har et større omfang end de almindelige valgfag, og som eleverne ofte følger gennem hele opholdet.

Samlet set udbyder højskolerne i Danmark mange forskellige fag. Det kan være alt lige fra drama, keramik og friluftsliv til psykologi, hækling og fodbold. Vifo har kategoriseret højskolernes fag i faggrupper, som det ses i figur 1.

Alle fagtyperne udbydes på over halvdelen af højskolerne. Eksempelvis udbyder 85 pct. af højskolerne mindst ét fag inden for kategorien ’Humanistiske fag og sprog’, mens 71 pct. udbyder mindst ét fag inden for ’medier og journalistik’.

Næsten tre fjerdedele af højskolerne udbyder fag inden for mindst seks fagtyper. Det viser, at højskolerne alt i alt har et bredt fagudbud.

Figur 1: Andele af højskoler, der udbyder mindst ét fag inden for fagtyperne

Figuren viser fordelingen af fagtyper i højskolernes fagudbud på baggrund af antal fag. Der er dermed ikke taget højde for fagenes timeomfang. n = 65 højskoler. Kilde: Folkehøjskolerne i Danmark. Hvordan har de det? (Vifo 2018).

Specialisering og profilering

Analysen af fagudbuddet viser også, at nogle fagtyper er mere udbredte end andre. Det gælder både på de enkelte højskoler og set i forhold til højskolernes samlede fagudbud.

Idrætshøjskolerne er naturligt nok specialiserede inden for netop idrætsfagene og udbyder derfor et stort antal af disse. Derudover har de fagspecialiserede højskoler også pr. definition et specialiseret fokus i de udbudte fag, f.eks. inden for musik, teater, film, håndarbejde eller madlavning.

Men også de almene og grundtvigske højskoler har i nogen grad et specialiseret fagudbud. Det afspejles f.eks. i udbredelsen af linje-/hovedfag, som tre fjerdedele af disse højskoler benytter sig af. Linjefagene udgør ofte en stor del af elevernes skematimer og kan dermed være en måde at profilere den enkelte højskole på.

Specialiseringstendensen viser sig også ved, at en stor del af de nye højskoler, der er kommet til de seneste par år, er specialiserede inden for specifikke fagområder.

Idrætsfag dominerer det samlede fagudbud

Nogle fagtyper fylder antalsmæssigt mere end andre. Det bliver klart, når man ser på udbredelsen af fagtyperne som andele af det samlede fagudbud på tværs af højskolerne.

Hvert fjerde af højskolernes fag hører under kategorien ’Idræt, sport og spil’. Dette er især drevet af idrætshøjskolerne, da 62 pct. af de fag, idrætshøjskolerne udbyder, netop er inden for denne kategori. Desuden har idrætshøjskolerne gennemsnitligt set flere elever end de andre højskoletyper og udbyder dermed også et større antal fag.

Humanistiske fag og sprog er den næststørste fagtype og udgør 17 pct. af det samlede fagudbud. De mindst udbredte fag er fag inden for ’Naturen og naturvidenskab’, som kun udgør 5 pct. af højskolernes samlede fagudbud.

Figur 2: Højskolernes fag som andele af det samlede fagudbud

Figuren viser fordelingen af fagtyper i højskolernes fagudbud på baggrund af antal fag som andele af det samlede fagudbud. Der er dermed ikke taget højde for fagenes timeomfang. n = 1.881 fag på 65 højskoler. Kilde: Folkehøjskolerne i Danmark. Hvordan har de det? (Vifo 2018).

Øvrige trends

Selv om Vifos analyse ikke muliggør en sammenligning af højskolernes fagudbud over tid, er der alligevel nogle interessante tendenser at fremhæve. Højskolernes fagudbud afspejler nemlig ofte trends i tiden.

Eksempelvis er der et relativt stort fokus på kompetenceudvikling. Det kan være i form af studieforberedende kurser, hvor eleverne forbereder sig til optagelse på videregående uddannelser. Idrætshøjskolerne udbyder desuden en række certificerede uddannelser såsom sportsmassør og lederuddannelser, som eleverne kan tage som en del af opholdet.

En del højskoler udbyder fag inden for naturdannelse og bæredygtighed, hvor eleverne lærer om bæredygtig livsførelse. Fag om det danske sprog og samfund samt dansk kultur er også udbredt og typisk målrettet elever med udenlandsk baggrund. Begge disse tendenser afspejler højskolernes strategiske mål om at arbejde mere med bæredygtighed og internationale læringsmiljøer.

Ifølge Vifos rapport omfatter størstedelen af højskolernes planlagte udviklingstiltag en udvikling af fagudbuddet. Det kan eksempelvis være ved at oprette nye linjer eller arbejde med fagene på en ny måde. Således er der på højskolerne generelt et stort fokus på at udvikle og forny det eksisterende fagudbud.