Vifo Artikel 17.11.2021

Højskolerne vil være for alle og satser derfor på større mangfoldighed

Den danske højskoleelev er en ung blond pige … I hvert fald når man ser på den gennemsnitlige profil på dem, der tager på lange højskoleophold. Det viser data fra Danmarks Statistik. For selvom højskolerne når ud til en bred målgruppe, er der nogle grupper, som de når bedst.

Nøgleord: Højskoler

På trods af diverse indsatser er der stadig skævheder i, hvilke grupper der går på højskole, i forhold til den øvrige befolkning, når det handler om køn, uddannelsesbaggrund, bopæl og herkomst. Til gengæld kommer unge højskoleelever fra økonomisk gennemsnitlige familie, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der blandt andet viser tendenser i elevsammensætningen på højskolerne i 2020.  

Konsulentfirmaet Moos-Bjerre har på baggrund af data fra Danmarks Statistik foretaget en mangfoldighedsundersøgelse for Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) for at blive klogere på, hvem der går på højskole. Tallene viser, at i 2020 var der flest kvinder på højskolerne, der var få kursister med anden etnisk herkomst, og de fleste unge elever kommer fra familier med en gennemsnitlig indtægt.

Kurser, kursister og elever

Man adskiller typisk højskolekurser efter længde. Et langt kursus er over 12 uger. Et kort kursus maksimalt to uger. Et kursus på over to og under 12 uger er et mellemlangt kursus.

På de mellemlange og lange kurser er størstedelen af kursisterne under 30 år, og omtales ofte som elever.

På de korte kurser er flest over 50 år, og omtales oftest som kursister.

To tredjedele kvinder på de danske højskoler 

På de danske højskoler er to ud af tre kursister kvinder, viser tallene fra 2020. Andelen er endnu højere på de korte kurser, der tiltrækker et ældre segment, og på seniorhøjskoler er fordelingen 80/20. 

Ser man på de enkelte højskoletyper, har de forskellige skoler i varierende grad fat i de mandlige kursister. Det er idrætshøjskolerne, der har den mest ligelige kønsfordeling med 57 pct. kvinder og 43 pct. mænd, efterfulgt af de kristne eller spirituelle højskoler samt ungdomshøjskolerne.  

Figur: Fordelingen mellem kvindelige og mandlige kursister efter højskoletype i 2020 (pct.) 

Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik  

Kønsfordelingen er dog en af de skævheder, der potentielt kan ændres på i de kommende år. Fra efteråret 2021 har Kulturministeriet nemlig givet højskolerne et friere mandat til at selv at regulere kønsfordelingen, så højskolerne kan stoppe med at optage elever og kursister af et bestemt køn, hvis der er tilmeldt en klar overvægt af dette køn.  

Ind til nu har højskolerne været underlagt regler om åbne kurser, hvor pladserne er gået til dem, der først har tilmeldt sig. I praksis har princippet om lige adgang dog givet en skæv fordeling med flest kvinder på højskoleholdene.

Få kursister med anden etnisk herkomst  

Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er lav, fastslår FFD’s mangfoldighedsundersøgelse. Kun 6 pct. af eleverne under 30 år på de lange kurser er indvandrere eller efterkommere fra vestlige eller ikke-vestlige lande, mens denne gruppe udgør 18 pct. blandt de 18-25-årige i hele den danske befolkning. På de korte kurser har under 3 pct. af kursisterne en anden etnisk herkomst end dansk mod 14 pct. i hele befolkningen.  

Mange højskoler har internationale elever, hvilket også er en måde at skabe mangfoldighed og møder på tværs af baggrund og landegrænser. De internationale elever kan ikke direkte afdækkes i statistikken, men ifølge Danmarks Statistik vil denne gruppe sandsynligvis være repræsenteret i den store andel af elever, hvor herkomsten ikke er oplyst, fordi mange internationale elever ikke har dansk cpr-nummer eller bopæl i Danmark. Andelen af kursister, hvor herkomsten ikke er oplyst, er 19 pct. på mellemlange og lange kurser og 5 pct. på de korte kurser.  

Unge højskoleelever er ikke de riges børn  

Højskoleelever i alderen 18-21 år kommer i høj grad fra familier med en gennemsnitlig indtægt, påpeger FFD’s mangfoldighedsundersøgelse. Således har en stor andel en baggrund fra middelklassen, mens få kommer fra familier i den højeste indkomstgruppe. 

Samtidig kommer de unge højskoleelever typisk fra familier med længere uddannelser end befolkningen i øvrigt. Målt på længst gennemførte uddannelse i familien er der en overrepræsentation af elever fra familier, hvor forældrene har en mellemlang og lang videregående uddannelse, mens der er færre med erhvervsuddannelse som højeste gennemførte uddannelse i forhold til den øvrige befolkning.  

På de korte kurser er både uddannelseslængden og indkomsten dog højere end befolkningsgennemsnittet, viser mangfoldighedsundersøgelsen. Her er der målt på kursisternes egen uddannelse og indkomst. 

Højskolerne vil være for alle 

FFD arbejder på at mindske skævhederne i højskolernes elevsammensætning. Det gør de blandt andet med en strategi om at tiltrække nye målgrupper gennem kommunikation, ved at samarbejde med skoler og udvikle nye fagtilbud på højskolerne, der eksempelvis taler til unge med skabertrang og tekniske/håndværksmæssige interesser. 

Uddrag fra FFD's strategi 2018-2022

  • Åben mulighed. Folkehøjskolen er en mulighed for alle unge, der står foran centrale valg i forhold til både personlig udvikling og valg af karrierevej.
  • Afspejler befolkningen. Folkehøjskolens elevgruppe afspejler i større grad befolkningssammensætningen.
  • Nye ungegrupper. Foreningen har taget initiativ til, at der er netværk mellem skolerne, der arbejder med udvikling af nye fagtilbud og profiler med henblik på at tiltrække nye grupper.
  • Håndværk og skabertrang. Skoleformen henvender sig i større grad til unge med skabertrang og tekniske/håndværksmæssige interesser.
  • Anden etnisk baggrund. Unge med anden etnisk baggrund end dansk ser i højere grad folkehøjskolen som en mulighed.

Kilde: https://ffd.dk/indsatsomraader/hoejskole-for-flere/mangfoldighed-og-nye-maalgrupper

Lovgivning og økonomisk støtte er andre konkrete værktøjer, der kan understøtte højskolernes arbejde for en større diversitet. Loven om friere kønssammensætning er et eksempel på lovgivning, der er vedtaget for at skabe en mere lige kønsbalance på de skoler, der ønsker det.  

På den økonomiske front, blev der i 2019 etableret en Mangfoldighedspulje på finansloven på 3 millioner kr. årligt, som er målrettet elever på lange højskolekurser (over 12 ugers varighed). Puljen skal bruges på integrationsaktiviteter på højskolerne, der skal bidrage til større mangfoldighed. Højskolerne kan for eksempel søge om penge til at nedsætte egenbetalingen for nogle elever, eller de kan søge om penge til mere strategiske indsatser, der kan bidrage til at tiltrække og understøtte de elevgrupper, der er underrepræsenteret i dag. Dermed er puljen også en mulighed for, at højskolerne kan bruge flere kræfter på mangfoldighed, uden at det går ud over skolens økonomi.  

Find mangfoldighedsundersøgelsen på FFD’s hjemmeside

Læs mere om mangfoldighedspuljen

Læs lignende artikler

Unge mennesker samlet til bæredygtighedsfestival
Vifo Artikel 03.06.2024
Højskolens rammer gør det nemmere at håndtere paradokset i arbejdet med bæredygtighed
PFL festival
Vifo Artikel 16.04.2024
Højskoleprojekt har ført til større globalt udsyn og mange projekter om bæredygtighed
Mand justerer solpanel
Vifo Artikel 25.09.2023
Vifo skal finde læringen i projekt, hvor højskoler har inspireret til bæredygtighed på tværs af landegrænser
Frirummet afholder Frirumsdebat
Vifo Artikel 07.09.2023
Frirummet var en succes, men aktørerne bag problematiserer at være afhængige af fonde til demokratiarbejde
Vallekilde Højskole
Vifo Artikel 28.02.2023
Læreruddannelsen flytter på højskole: Højskoleånd og lokal praktik skal løse lærermangel
Unge mennesker der smiler
Vifo Artikel 15.08.2022
Danskerne mener, at højskolerne skal engagere unge til at deltage i demokratiet
To højskolepiger går tur
Vifo Artikel 02.05.2022
Seksuelle krænkelser på højskoler skal forebygges med seksuel dannelse
Unge mennesker går på vejen
Vifo Artikel 12.08.2021
Elever strømmer (fortsat) til landets højskoler
Unge mennesker spiser pizza
Vifo Artikel 20.05.2021
Folkehøjskoler kan fremover selv bestemme kønsfordelingen på deres hold
Pige spiller guitar
Vifo Artikel 01.02.2021
Folkehøjskolernes Forening åbner online højskole for hele Danmark
Højskoleelever synger fra højskolesangbogen
Vifo Artikel 10.11.2020
Ny podcastserie går bagom nye sange fra Højskolesangbogen
Folk sidder til møde. Foto: GettyImages/Morsa Images
Vifo Artikel 19.10.2020
12 organisationer vil have grøn demokratifond på finansloven
Højskoleelev på computer
Vifo Artikel 23.09.2020
82 pct. af højskolerne gik online under coronanedlukningen
Yoga på højskole
Vifo Artikel 06.07.2020
Ny viden om højskoleelever fra Danmarks Statistik
Højskoleelever
Vifo Artikel 03.06.2020
Vifo undersøger højskolernes pædagogik under nedlukningen
Kvinde laver design
Vifo Artikel 01.04.2020
Coronakrisen skaber digitale højskoler
Elever på højskole
Vifo Artikel 04.03.2020
Højskolens pædagogik udfordrer præstationssamfundet
Ældre på højskole
Vifo Artikel 22.11.2019
To nye seniorhøjskoler på vej
Folk der synger fra højskolesangbogen
Vifo Artikel 09.10.2019
Projekt ’Syng, spis og snak’ åbner højskolerne for lokalsamfundet
Højskoleelever
Vifo Artikel 04.10.2019
Samarbejde om en international højskolealliance
Vifo Artikel 30.09.2019
Tidligere kulturminister bliver generalsekretær for FFD
Vifo Artikel 27.05.2019
De frie skoler skaber ny, konstruktiv debatform
Højskoleelever
Vifo Artikel 16.05.2019
Højskolerne afholder internationalt topmøde
Vifo Artikel 04.04.2019
Gerlev Idrætshøjskole inviterer indenfor til konference om levende legekultur