Højskolerne vil være for alle og satser derfor på større mangfoldighed

På trods af diverse indsatser er der stadig skævheder i, hvilke grupper der går på højskole, i forhold til den øvrige befolkning, når det handler om køn, uddannelsesbaggrund, bopæl og herkomst. Til gengæld kommer unge højskoleelever fra økonomisk gennemsnitlige familie, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der blandt andet viser tendenser i elevsammensætningen på højskolerne i 2020.  

Konsulentfirmaet Moos-Bjerre har på baggrund af data fra Danmarks Statistik foretaget en mangfoldighedsundersøgelse for Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) for at blive klogere på, hvem der går på højskole. Tallene viser, at i 2020 var der flest kvinder på højskolerne, der var få kursister med anden etnisk herkomst, og de fleste unge elever kommer fra familier med en gennemsnitlig indtægt.

To tredjedele kvinder på de danske højskoler 

På de danske højskoler er to ud af tre kursister kvinder, viser tallene fra 2020. Andelen er endnu højere på de korte kurser, der tiltrækker et ældre segment, og på seniorhøjskoler er fordelingen 80/20. 

Ser man på de enkelte højskoletyper, har de forskellige skoler i varierende grad fat i de mandlige kursister. Det er idrætshøjskolerne, der har den mest ligelige kønsfordeling med 57 pct. kvinder og 43 pct. mænd, efterfulgt af de kristne eller spirituelle højskoler samt ungdomshøjskolerne.  

Figur: Fordelingen mellem kvindelige og mandlige kursister efter højskoletype i 2020 (pct.) 

Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik  

Kønsfordelingen er dog en af de skævheder, der potentielt kan ændres på i de kommende år. Fra efteråret 2021 har Kulturministeriet nemlig givet højskolerne et friere mandat til at selv at regulere kønsfordelingen, så højskolerne kan stoppe med at optage elever og kursister af et bestemt køn, hvis der er tilmeldt en klar overvægt af dette køn.  

Ind til nu har højskolerne været underlagt regler om åbne kurser, hvor pladserne er gået til dem, der først har tilmeldt sig. I praksis har princippet om lige adgang dog givet en skæv fordeling med flest kvinder på højskoleholdene.

Få kursister med anden etnisk herkomst  

Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er lav, fastslår FFD’s mangfoldighedsundersøgelse. Kun 6 pct. af eleverne under 30 år på de lange kurser er indvandrere eller efterkommere fra vestlige eller ikke-vestlige lande, mens denne gruppe udgør 18 pct. blandt de 18-25-årige i hele den danske befolkning. På de korte kurser har under 3 pct. af kursisterne en anden etnisk herkomst end dansk mod 14 pct. i hele befolkningen.  

Mange højskoler har internationale elever, hvilket også er en måde at skabe mangfoldighed og møder på tværs af baggrund og landegrænser. De internationale elever kan ikke direkte afdækkes i statistikken, men ifølge Danmarks Statistik vil denne gruppe sandsynligvis være repræsenteret i den store andel af elever, hvor herkomsten ikke er oplyst, fordi mange internationale elever ikke har dansk cpr-nummer eller bopæl i Danmark. Andelen af kursister, hvor herkomsten ikke er oplyst, er 19 pct. på mellemlange og lange kurser og 5 pct. på de korte kurser.  

Unge højskoleelever er ikke de riges børn  

Højskoleelever i alderen 18-21 år kommer i høj grad fra familier med en gennemsnitlig indtægt, påpeger FFD’s mangfoldighedsundersøgelse. Således har en stor andel en baggrund fra middelklassen, mens få kommer fra familier i den højeste indkomstgruppe. 

Samtidig kommer de unge højskoleelever typisk fra familier med længere uddannelser end befolkningen i øvrigt. Målt på længst gennemførte uddannelse i familien er der en overrepræsentation af elever fra familier, hvor forældrene har en mellemlang og lang videregående uddannelse, mens der er færre med erhvervsuddannelse som højeste gennemførte uddannelse i forhold til den øvrige befolkning.  

På de korte kurser er både uddannelseslængden og indkomsten dog højere end befolkningsgennemsnittet, viser mangfoldighedsundersøgelsen. Her er der målt på kursisternes egen uddannelse og indkomst. 

Højskolerne vil være for alle 

FFD arbejder på at mindske skævhederne i højskolernes elevsammensætning. Det gør de blandt andet med en strategi om at tiltrække nye målgrupper gennem kommunikation, ved at samarbejde med skoler og udvikle nye fagtilbud på højskolerne, der eksempelvis taler til unge med skabertrang og tekniske/håndværksmæssige interesser. 

Lovgivning og økonomisk støtte er andre konkrete værktøjer, der kan understøtte højskolernes arbejde for en større diversitet. Loven om friere kønssammensætning er et eksempel på lovgivning, der er vedtaget for at skabe en mere lige kønsbalance på de skoler, der ønsker det.  

På den økonomiske front, blev der i 2019 etableret en Mangfoldighedspulje på finansloven på 3 millioner kr. årligt, som er målrettet elever på lange højskolekurser (over 12 ugers varighed). Puljen skal bruges på integrationsaktiviteter på højskolerne, der skal bidrage til større mangfoldighed. Højskolerne kan for eksempel søge om penge til at nedsætte egenbetalingen for nogle elever, eller de kan søge om penge til mere strategiske indsatser, der kan bidrage til at tiltrække og understøtte de elevgrupper, der er underrepræsenteret i dag. Dermed er puljen også en mulighed for, at højskolerne kan bruge flere kræfter på mangfoldighed, uden at det går ud over skolens økonomi.