Hør om folkeoplysningens særlige muligheder for at arbejde med bæredygtighed på Vifo-konferencen

Bæredygtighed er noget, som alle bliver nødt til at forholde sig til, og folkeoplysningen har gjort det i flere år. Både helt konkret når daghøjskolen bruger genanvendelige tekstiler, og når aftenskolen affaldssorterer, men også når højskolen udbyder fag som ’Jorden kalder’ og linjer som ’Omstillingsagent’.

På Videncenter for Folkeoplysnings (Vifos) konference ’Folkeoplysningens rum og roller’ 26.-27. september 2023 er bæredygtighed også på programmet.

”På konferencens anden dag sætter vi et helt spor af til at dykke ned i bæredygtighedsbegrebet. Vi får besøg af teoretikere og praktikere, der blandt andet skal gøre os klogere på, hvad der er på spil, når man skal lave pædagogiske greb inden for bæredygtighed,” siger Maria Jensen, der er analytiker i Vifo og ordstyrer på sessionerne.

Ifølge hende kan folkeoplysningen være en helt central spiller, når det kommer til at fremme bæredygtighed.

”De nonformelle og uformelle læringsrum kan være meget mere smidige end andre sektorer, fordi de kan agere hurtigt, kreativt og på diverse måder, og fordi det er alt lige fra foreninger til keramikkurser,” siger Maria Jensen.

Bæredygtighed på højskolen

I den første bæredygtighedssession står Johannes Schønau, bæredygtighedskonsulent i Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) og Daniel Kardyb, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, for det teoretiske perspektiv, når de fremlægger resultater fra hver deres undersøgelse.

Johannes Schønau giver et indblik i, hvordan det ser ud, når højskoleeleverne får mulighed for at vælge bæredygtighed til, samt hvilke glæder og udfordringer lærere oplever ved at integrere bæredygtighed i hverdagen.

Ifølge Johannes Schønau har højskolerne et særligt handlerum på grund af skoleformens særlige struktur.

”På en højskole får man undervisning, bor, spiser, forbruger og handler ud fra det samme sted alle sammen. Man kan ikke gemme sig, og når man arbejder med bæredygtighed, kan man derfor komme hele vejen rundt,” siger han i en artikel på FFD’s hjemmeside.

Han mener, at klima handler om dannelse, og derfor er der behov for at arbejde med bæredygtig dannelse i uddannelsessektoren, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling.

”Virkelyst er højskolernes fornemste opgave. At inspirere elever til at tro på, at hvis man vil, så kan man forandre verden - og at give eleverne nogle redskaber til at gøre det med. Det er det, højskolerne arbejder for," siger Johannes Schønau i artiklen.

I 2020 startede FFD derfor udviklingsprojektet ’Bæredygtig dannelse’. I den forbindelse har FFD indsamlet eksempler på, hvordan forskellige højskoler arbejder med bæredygtighed i praksis, og på sessionen vil Johannes Schønau præsentere erfaringerne fra projektet.

Den anden del af sessionen fokuserer på, hvor bæredygtighedsbegrebet kommer fra, og hvordan det hænger sammen med uddannelse. Daniel Kardyb vil lave forskellige nedslag, der peger på forskellige måder at bedrive forskning på i krydsfeltet mellem folkeoplysning og bæredygtighed.

”Mit oplæg kommer blandt andet til at handle om, hvordan ansatte og facilitatorer i folkeoplysende projekter kan agere, og hvordan de kan arbejde med bæredygtighedsspørgsmål. Jeg vil blandt andet præsentere noget af den forskning, som min kollega Jeppe Læssøe fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse har lavet,” siger han.

”Derudover kommer jeg til at præsentere eksempler på, hvordan æstetik og kunst mere end rationelle oplevelser kan spille en rolle, når det kommer til bæredygtighed,” uddyber han.

Konkrete bud på, hvordan folkeoplysningen arbejder bæredygtigt

I den anden bæredygtighedssession møder deltagerne en række praktiske bud på arbejdet med bæredygtighed rundt omkring i folkeoplysningen.

Anna Storck Birkholm Falshøj, der er underviser på Daghøjskolen Kompetencehuset i Aarhus, giver et indblik i, hvordan den klimarelaterede bæredygtighed også går hånd i hånd med den sociale bæredygtighed.

På daghøjskolen mødes folk med forskellige baggrunde, som ikke nødvendigvis ville have mødtes, og samarbejder om bæredygtige projekter. For eksempel i ’Genbrugslaboratoriet’, hvor der er fokus på reuse, upcycling og bæredygtighed.

I denne session får deltagerne også et indblik i, hvordan man forsøger at få bæredygtighed ind i aftenskolerne. Helle H. Bjerregård, som er konsulent for projekter og folkeoplysning i FOF, præsenterer en undersøgelse, som 600 aftenskoleundervisere har deltaget i. De er blevet spurgt om, hvad de har brug for, hvis de skal arbejde mere med bæredygtighed.

På sessionen fortæller Helle H. Bjerregård om, hvordan de fem landsdækkende oplysningsforbund imødekommer disse behov, og hvilke initiativer der er på vej for at få bæredygtighed ind i aftenskolerne og ud til borgerne.  

Den sidste og afsluttende bæredygtighedssession samler op på indsigterne fra de to foregående sessioner, og der bliver sat fokus på udfordringerne og potentialerne for folkeoplysningens uformelle læringsrum, når det kommer til bæredygtighed.

”Håbet er, at vi bliver klogere i løbet af dagen, men måske også forundrede. Der vil muligvis opstå nogle dilemmaer, som går på tværs af folkeoplysningen, og det er dem, vi tager fat på i denne session, og vi får panelet, som består af oplægsholderne og deltagerne, til at forholde sig til dem,” siger Maria Jensen.