Hver tredje aftenskole tilbagebetaler de debatskabende midler

Folkeoplysningsloven forpligter aftenskolerne til at afsætte 10 pct. af deres samlede kommunale tilskud til undervisning til debatskabende aktiviteter. Aktiviteterne skal tilrettelægges, så de indeholder debat, der involverer deltagerne aktivt.

Det er dog langt fra alle aftenskoler, der får midlerne brugt, og mange betaler midlerne tilbage til kommunen. Det viser nye tal fra Vifo, som er baseret på en landsdækkende undersøgelse blandt landets aftenskoleledere, som indgår i Vifos næsten færdige undersøgelse af aftenskoleområdet.

Som det fremgår af figur 1, har under halvdelen af aftenskolerne anvendt alle midlerne (46 pct.), 7 pct. har anvendt midlerne delvist, mens i alt 41 pct. ikke har anvendt midlerne.

Heraf har de 8 pct. overført midlerne – enten til egen debatpulje eller på anden vis – mens hele 33 pct. af aftenskolerne angiver, at de har betalt midlerne tilbage til kommunen.

Figur 1: Aftenskolernes anvendelse af midler til debatskabende aktiviteter

Figuren viser svarandele på spørgsmålet: ”Har aftenskolen/foreningen anvendt de 10 pct. af tilskuddet, som er øremærket til debatskabende aktiviteter?” Kun de aftenskoler, der har tilskudsberettigede aktiviteter har fået spørgsmålet. n = 310

Særligt små og et-faglige skoler betaler midlerne tilbage

Det ovenstående billede er i god overensstemmelse med Vifos kommuneundersøgelse, som viste, at der i 84 pct. af landets kommuner er aftenskoler, der tilbagebetaler midlerne.

I de kommuner, der har angivet antallet af tilbagebetalende aftenskoler, var det gennemsnitligt halvdelen af skolerne. Kommuneundersøgelsen indikerede desuden, at det især var mindre aftenskoler, som ikke fik debatmidlerne brugt. Undersøgelsen blandt aftenskolelederne bekræfter tydeligt det billede.

Som figur 2 viser, er det i særlig grad aftenskoler med under 200 tilskudsberettigede undervisningstimer, der tilbagebetaler de debatskabende midler. Blandt de mellemstore aftenskoler er der cirka lige mange som tilbagebetaler, som får dem brugt, mens langt hovedparten af aftenskolerne med minimum 1.000 undervisningstimer anvender midlerne.

Figur 2: Aftenskolernes brug af debatskabende midler – fordelt på skolestørrelse (andel i pct.)

Figuren viser svarandele på spørgsmålet: ”Har aftenskolen/foreningen anvendt de 10 pct. af tilskuddet, som er øremærket til debatskabende aktiviteter?” fordelt på skolestørrelse (antal tilskudsberettigede undervisningstimer). Kun de aftenskoler, der har tilskudsberettigede aktiviteter har fået spørgsmålet aftenskolernes brug af debatskabende midler, fordelt på skolestørrelse. n = 297.

Ud over aftenskolernes størrelse kan også bredden i deres fagudbud spille ind. Figur 3 viser, at det i særlig grad er de ét-faglige aftenskoler, som ikke får midlerne brugt. Det kan eksempelvis være kor, yogaskoler, husflidsskoler eller lignende skoletyper med et specialiseret fokus.

29 pct. af de store ét-faglige aftenskoler angiver, at alle midlerne er anvendt, mens det gør sig gældende for hele 43 pct. af de små flerfaglige aftenskoler. Det tyder på, at det ikke kun er størrelsen, men også karakteren af aftenskolerne, som har betydning for, hvorvidt midlerne bliver anvendt eller ej.

Figur 3:  Brugen af debatskabende midler fordelt på aftenskoletyper (andel i pct.)

Figuren viser aftenskolernes brug af debatskabende midler fordelt på aftenskoletype (Lille et-faglig < 100 tilskudsberettigede timer, stor et-faglig 100 eller flere tilskudsberettigede timer, lille flerfaglig < 1000 tilskudsberettigede timer, stor flerfaglig 1000 eller flere tilskudsberettigede timer). n = 286. På trods af de forskellige størrelsesmæssige kategorier i hhv. de et-faglige og flerfaglige aftenskoler, er de store et-faglige aftenskoler gennemsnitligt betydeligt større end de små flerfaglige skoler.

Aftenskolerne: Debatmidlerne mangler pondus og relevans

I undersøgelsen er de aftenskoler, der enten har tilbagebetalt eller overført de debatskabende midler, blevet spurgt om årsagerne hertil.

Figur 4 viser, at en tredjedel af disse aftenskoler mener, at puljen indeholder for få midler til at afholde et debatarrangement. Det kan være en særlig problemstilling for mindre skoler, hvor 10 pct. af tilskuddet kan udgøre et meget lille beløb. En fjerdedel af skolerne mener, at debatarrangementer ikke er relevante for deres målgruppe, mens næsten lige så mange mener, at det ikke er relevant for deres faglige profil.

Figur 4: Årsager til ikke at anvende debatskabende midler

Figuren viser svarandele på spørgsmålet: ”Hvorfor har aftenskolen ikke anvendt de debatskabende midler?” Respondenterne har haft mulighed for at vælge flere svarkategorier, og derfor summerer andelene ikke til 100 pct. Spørgsmålet er blevet stillet til de respondenter, der har angivet ikke at anvende debatskabende midler. n = 126

Endelig har 27 pct. af aftenskolerne sat kryds ved andre årsager. De uddybende svar viser, at der kan være mange forskellige årsager i spil.

Nogle aftenskoler uddyber, at de mangler viden om tilrettelæggelsen af debatarrangementer, eller at det er for krævede rent ressourcemæssigt. Herunder uddyber flere, at det kan være svært at afholde arrangementer med de få midler, der er til rådighed. Endelig giver nogle aftenskoler udtryk for, at de har svært ved at tiltrække nok deltagere til arrangementerne.

Brug for debat om debatten?

Midlerne til debatskabende aktiviteter kan på den ene side ses som en mulighed for større frihed i tilrettelæggelsen af aftenskolernes arrangementer, hvor tilskuddet ikke er øremærket til leder- og lærerløn, og hvor der ikke er krav om deltagerbetaling. På den anden side kan det ses som en øremærket del af tilskuddet, der i praksis giver et mindre økonomisk råderum til de traditionelle aftenskoleaktiviteter.

Samlet set tegner undersøgelsen et klart billede af, at mange aftenskoler ikke får anvendt midlerne til debatskabende aktiviteter, og at det i særlig grad gør sig gældende for de mindre og de specialiserede aftenskoler, mens de store, flerfaglige aftenskoler i betydelig større grad får debatmidlerne brugt.

Dette billede kan give anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt reglen om debatskabende midler er meningsfuld for aftenskoleområdet som helhed. Er det rimeligt, at det er en pligt fremfor en mulighed?

Dette spørgsmål hænger tæt sammen med en mere grundlæggende diskussion af aftenskolernes samfundsmæssige rolle, og hvilken del af formålsparagraffen for den folkeoplysende voksenundervisning, man lægger størst vægt på: Er det formålet om at deltage aktivt og engageret i samfundslivet, hvorved debatskabende arrangementer kan spille en helt central rolle? Eller er det at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder, hvor det snarere er aftenskolernes særlige muligheder for fordybelse i helt specifikke interesseområder inden for den traditionelle aftenskoleundervisning, som er central?