KFUM og KFUK fjerner ordet forkyndelse i ny formålsparagraf

På KFUM og KFUK’s landsmøde i weekenden var der stor debat om foreningens formål, og hvordan børne- og ungdomsorganisationen med kristne rødder kan få flere til at føle sig velkomne i organisationen.

Fra hovedbestyrelsens side var der lagt op til markante ændringer i ordlyden af den tidligere formålsformulering med større fokus på fællesskaber og aktiviteter for børn og unge og et farvel til formålsparagraffens passus om, at man vil ”forkynde evangeliet om Jesus Kristus”.

Men det skete ikke uden debat og modforslag. En række midtjyske KFUM og KFUK-foreninger havde sammen stillet et forslag, som beholdt ordlyden med at forkynde evangeliet, og to foreninger fra Aarhus havde føjet ordet ’oplever’ til hovedbestyrelsens forslag. 

Efter debatten endte 73 pct. af landsmødets delegerede med at stemme for forslaget fra de to Aarhus-foreninger, som dermed blev vedtaget.

Den nye formålsformulering lyder: ”KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.”

”Hvor den tidligere formålsformulering var meget afsenderbetonet: ’Vi skal forkynde’, så er den nu blevet forankret i modtageren, nemlig børn og unge, og hvad vi ønsker med dem og for dem,” forklarede næstformand i KFUM og KFUK, Jens Christian Kirk, til vifo.dk.

Forkyndelse til debat

På landsmødet fik deltagerne mulighed for at debattere og stille spørgsmål til de tre forslag, og ifølge Jens Christian Kirk var det store spørgsmål, hvad en formålsparagraf skal kunne.

”Skal den være forståelig for nye ledere og frivillige? Skal den være forståelig for forældre til de børn og unge, som deltager i aktiviteterne i KFUM og KFUK? Og hvor vigtigt er det at bruge nogle ord, som vi traditionelt set har følt os trygge i – som forkyndelse?,” forklarede han.

Og især ordet ’forkynde’ var kilde til debat.

De midtjyske foreninger, som havde stillet deres eget forslag, argumenterede for, at fællesskaber og aktiviteter blot var midlet, organisationen havde valgt, mens forkyndelse af evangeliet var selve formålet.

”Forkyndelse er et ord, der betyder noget positivt og noget meget vigtigt for en gruppe i KFUM og KFUK. Når man ser på, at knap 25 pct. stemte imod det forslag, der endte med at blive vedtaget, tror jeg, det har rigtig meget at gøre med lige præcis det ord,” forklarede Jens Christian Kirk.

Men imens en række foreninger ser ordet forkynde som noget positivt og som en del af KFUM og KFUK’s arv, var der ligeledes en lang række foreninger, som oplevede, at målgruppen ikke forstod ordet, eller at det ligefrem skabte negative associationer.

Blandt argumenterne for den nye formålsformulering var derfor, at det var en formulering, der kort og klart beskriver, hvad de som organisation arbejder for, og som udtrykker sig i et sprog, som både nuværende og nye medlemmer forstår.

”Hvis man bliver usikker på, om man kan stå inde for noget, så skræmmer det én væk. Derfor vil vi gerne både formulere os og lave de initiativer, der skal til, for at man ikke bliver skræmt væk,” argumenterede Jens Christian Kirk.

Ny formulering betyder ikke mindre kristendom

Blandt deltagerne på landsmødet, som stillede sig tvivlende over for hovedbestyrelsen og Aarhus-afdelingernes forslag, blev der sat spørgsmålstegn ved, om det var et tegn på en udvanding af ønsket om at være en kristen organisation, hvor forkyndelse også foregår.

Det afviser Jens Christian Kirk:

”Når nu 73 pct. har stemt for, så tror jeg, at det er fordi, de har følt sig trygge på baggrund af den debat, der var (…). Vi ændrer os ikke væsentligt som organisation. Vi bruger et nutidigt sprog, som vores nuværende ledere og frivillige kan forstå, og som vores forhåbentlig mange kommende ledere og frivillige også kan forstå.”

Tværtimod mener han, at den nye formålsformulering sætter meget mere ambitiøse mål for arbejdet med kristendommen, ligesom han peger på, at KFUM og KFUK også har startet en række initiativer for at klæde deres frivillige bedre på til at tale med børn og unge om kristendommen.

”Vi har iagttaget, at nogle af vores ledere og frivillige har trukket sig lidt tilbage fra at formidle kristendommen, fordi de ikke har følt sig godt nok klædt på til det. Derfor skal vi se på, hvad det er, vi forstår, når vi snakker om kristendom, når vi snakker om forkyndelse, og hvad det er for et fælles sprog, vi bruger.”

Samtidig afviser Jens Christian Kirk, at udeladelsen af ordet ’forkynde’ i den nye formulering har noget at gøre med de politiske diskussioner omkring religiøse forkyndere, der har ledt til foreslåede stramninger af folkeoplysningsloven.

 ”Det er ikke folkeoplysningsloven eller den åbne skole, der skal diktere, hvad vores formål er. Vi må gerne være modkultur til den religionsforskrækkelse, der er i samfundet fra politisk side. Og vi må gerne være modpol til det politiske niveau, der har travlt med at sætte alle mulige restriktioner ned for kirker og religiøse foreninger.”