Folkeoplysning kan skubbe på grøn omstilling med oplysning, perspektiv og bud på bæredygtig livsstil
Vifos konference ’Folkeoplysningens rum og roller’ i september sluttede af med en debat om blandt andet bæredygtighed, hvor fire centrale aktører gav deres bud på, hvordan folkeoplysningen kan spille en rolle i forhold til den grønne omstilling, og om den i det hele taget er klar til det.
Bæredygtighed, grøn omstilling og klima er på alles læber og var derfor også et stort tema på Videncenter for Folkeoplysnings (Vifos) konference i september, hvor mere end 200 aktører mødtes for at debattere centrale emner inden for folkeoplysningen. Men er folkeoplysningen klar til at gå om bord i bæredygtigheden?
Det spørgsmål stillede Troels Rasmussen, direktør i Vifo, og Henriette Bjerrum, centerleder i Vifo, på konferencens afsluttende session.
Til at svare på spørgsmålet var fire gæster, som tidligere har deltaget i Vifos podcast ’Folkeoplysning på lyd’:
- Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
- Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
- Ove Korsgaard, professor emeritus ved DPU og tidligere højskoleforstander
- Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne
Spørger man Torben Vind Rasmussen, så er der et stykke vej for efterskolerne.
”Vi har lige haft årsmøde, hvor vi vedtog, at vi skulle kigge på, om vi skulle have bæredygtig dannelse ind i vores hovedsigte, og det undersøger vi selvfølgelig. Men jeg tror, det er svært for os at få greb om,” sagde han.
Klima er et globalt problem, og derfor vil mange ifølge efterskoleformanden sige, at globale aktører bør tage fat.
”Efterskolerne er ikke frontløbere på det, men jeg tror, der er rigtig meget oplysning på efterskolerne for vores 32.000 elever, og vi ved også fra en survey, at de fleste skoler er optaget af det,” sagde han.
Ove Korsgaard understregede i sessionen, at vi ikke kan nøjes med at tænke os nationalt, når det kommer til klima, men er nødt til at tænke os selv globalt.
”Klima kender ingen grænser, så vi er nødt til at udvikle en fælles bevidsthed om, at vi alle er i en fælles båd, for at vi kan håndtere de kolossale udfordringer, vi står med, når det gælder klima. Vores udgangspunkt er nationalt, men vi er indfældet i et europæisk og globalt fællesskab i den forstand, at vi er underlagt den samme planet,” sagde han.
De unge er progressive, men ikke alle har klima øverst på dagsordenen
Christine Ravn Lund pegede i den forbindelse på, at vi hver især selvfølgelig bærer et ansvar, men at der skal nogle strukturelle løsninger til, hvis man skal lave et ordentligt skifte i forhold til den grønne omstilling.
”Så jeg tror også, at man skal se det lidt bredere, at noget af det, man lærer i folkeoplysningen, er, hvordan man får indflydelse, og hvordan man påvirker nogle beslutningstagere,” sagde hun.
Hun understregede desuden, at folkeoplysningen og de folkeoplysende foreninger bliver nødt til at forholde sig til klima, hvis de skal være relevante for den nuværende ungdom, og der ligger ifølge hende en opgave i at oplyse om, hvad man selv kan gøre for den grønne omstilling.
Men alle foreninger kan samtidig ikke være klimaforeninger. Det handler derfor om at finde en balance i at holde fast i sit formål, som ikke nødvendigvis rimer på klima, og så alligevel få det til at hænge sammen med klima, sagde hun.
”Samtidig er det ikke alle unge, der synes, at klima er det vigtigste, og selvom de unge bliver tit gjort progressive, så gælder det ikke alle unge. Derfor er der også noget i forhold til at balancere en hel ungdom med forskellige perspektiver,” sagde hun.
For nogle er det vigtigt at være vegetar, for andre kommer det til udtryk gennem det, de stemmer, og andre igen har helt mistet håbet.
”Så der er nogen, der arbejder med, hvordan vi sikrer et håb, så vi ikke går ind i sådan en apatisk verden,” fortsatte hun.
Folkeoplysningen kan give perspektiver
Ove Korsgaard er enig i, at det ikke er en nem problemstilling, og at det at omlægge den livsstil, vi har udviklet i Vesten, kræver så meget, at vi viger tilbage for det, sagde han. Han var også enig i, at der både skal teknologiske løsninger og politiske beslutninger til for at gå mod en mere bæredygtig udvikling.
”Men jeg tror ikke, vi kommer udenom at kigge på vores livsstil, og der kan folkeoplysningen have en vigtig opgave i simpelthen at lære os, hvordan kan man udvikle en mere bæredygtig livsstil,” sagde han.
Også ifølge Per Paludan Hansen har folkeoplysningen et kæmpe potentiale, når det kommer til den grønne omstilling. Og der ligger ifølge ham en vigtig opgave for folkeoplysningen i at udvide horisonten hos de mennesker, der kommer i DFS’ medlemsorganisationer.
”Jeg får tit spørgsmålet med, hvordan man laver et kursus i at gå til grøn omstilling, og hvordan gør man noget, hvor det handler om en oplysningsindsats, som man betaler penge for at gå til. Men jeg tror, at klimaskiftet er på vej – ikke som en kæmpe bølge, men det vinder mere og mere indpas i bevidstheden og i de aktiviteter, man udbyder,” sagde Per Paludan.
Der er ifølge Per Paludan et stort potentiale for at gøre endnu mere, og tilsammen kan folkeoplysningen rykke den grønne omstilling endnu mere i forhold til at give perspektiv på tingene.