Kostumemuseum udvider med aftenskoleaktiviteter, der skal udbrede kendskabet til håndværket i kostumekunsten
På Danmarks Kostumarium kan man opleve kostumer fra kendte teater-, tv- og filmproduktioner. Nu har museet åbnet en aftenskole, der giver deltagerne mulighed for selv at fordybe sig i forskellige typer håndarbejde.
Danmarks Kostumarium i Svendborg har siden sommeren 2021 udstillet kostumer fra forskellige teater-, tv- og filmproduktioner. Museet er det første af sin slags i Danmark og udsprang af en passion for at formidle kostumekunsten. I starten af 2024 startede museet en ny aftenskole, som tilbyder undervisningsfag indenfor kostumekunstens mange nicher.
”Med aftenskolen udvider vi vores virkeområde til også at omhandle undervisning. Der udbreder vi begejstringen og fordybelsen på en mere konkret og praktisk måde,” siger Thomas Sjølander, der er uddannet kostumeskrædder og arbejder som daglig og kunstnerisk leder på Danmarks Kostumarium samt som leder af Kostumariets Aftenskole.
Ifølge Thomas Sjølander understøtter aftenskoleaktiviteterne Kostumariets ønske om at udbrede kendskabet til de mange håndværk og færdigheder, som findes i kostumekunstens verden. Derfor udbyder aftenskolen blandt andet undervisning i modelteater, dramaturgi, kostumedesign, stilhistorie, modistarbejde, silkeblomster og skrædderi.
”Vi vil gerne bruge Kostumariet til at udbrede begejstringen for kostumekunsten. Vores bestyrelsesleder, Karen Maigaard, har tidligere været formand for oplysningsforbundet Fora, og det var hendes idé at sætte flere gode ben under taburetten ved at oprette Kostumariets Aftenskole,” siger Thomas Sjølander.
Han fremhæver samtidig de økonomiske fordele for det lille museum, som har fået støtte til at drive aftenskole af Svendborg Kommune.
Al begyndelse er svær
At starte Kostumariets Aftenskole har dog også haft sine vanskeligheder. Selvom initiativet er blevet mødt med stor interesse og nysgerrighed, har det vist sig udfordrende at fylde kurserne op.
”Museet er stadig så nyt, så når man fortæller, man kommer fra Danmarks Kostumarium, så er der mange, som ser helt blanke ud i øjnene. De lyser til gengæld op, når vi fortæller om museet og om aftenskolen – så vil folk gerne have en brochure med hjem,” siger Thomas Sjølander.
Han erkender, at det tager tid at blive etableret og få udbredt kendskabet til Kostumariet. I aftenskolens første dage, var der også meget nyt at lære, før kostumeskrædderen Thomas Sjølander kunne blive aftenskoleleder.
”Jeg skulle både lære administrationsprogrammet at kende, og vi skulle have sat et betalingsmodul op på hjemmesiden, så folk kunne tilmelde sig. Det har været en stejl læringskurve for mig, men vi har fået stor hjælp af Fora, som både har erfaring med og kurser i, hvordan man starter en aftenskole op,” siger Thomas Sjølander.
I dag hjælper Fora med at administrere økonomien, og ifølge Thomas Sjølander er det er guld værd, fordi både museet og aftenskolen primært drives af frivillige kræfter.
”Lige nu er vi kun nogle få måneder inde i vores første sæson. Det kan godt være, vi skal have to eller tre sæsoner under bæltet, før hele Danmark begynder at vide, at vi laver det her nede i Svendborg. Det er heldigvis ikke det eneste, der skal sikre vores overlevelse, så vi har mulighed for at give det den tid, der skal til, før aftenskolen kommer helt op at flyve,” siger Thomas Sjølander.
Anderledes aftenskole
Underviserne på de forskellige kurser finder Thomas Sjølander ved at trække på sit personlige netværk indenfor kostumekunsten.
”Da vi blev godkendt til at lave aftenskole, spurgte jeg rundt blandt de mange dygtige folk, jeg kender i branchen, hvad end de laver modelteater, stilhistorie, kostumedesign, modistarbejde, silkeblomster eller skrædderi, om de havde lyst til at komme til Svendborg og undervise. Derfra begyndte bolden for alvor at rulle,” siger Thomas Sjølander.
På Kostumariets Aftenskole kommer underviserne alle med en meget stærk faglighed indenfor deres niche af håndværket.
”Du bliver for alvor lukket ind i maskinrummet, når du får undervisning af en modist fra Det Kongelige Teater eller et menneske, som har begået sit livsværk indenfor stilhistorie. På den måde skiller vores undervisningsfag sig ud fra det almindelige,” siger Thomas Sjølander.
Håndarbejde giver hovedet ro
Som fagperson oplever han selv en berigelse ved at arbejde med sit håndværk og være bevidst om, hvordan det kan være med til at fortælle en historie.
”Det giver mig en form for tankero og fordybelse. Det vil jeg gerne give videre til andre, fordi jeg tror på, at i et almindeligt liv med mange ting at holde styr på, da er det dejligt at have noget enkelt og forudsigeligt at tage sig til, som skubber bekymringerne væk for en stund,” siger Thomas Sjølander.
Han fremhæver, at aftenskolen taler ind i den ’crafting-bølge’ som opstod under coronanedlukningerne, hvor mange fik øjnene op for forskellige slags håndarbejde som strik, syning eller keramik.
”Det er vigtigt for mig, at flere opdager glæden ved at sidde og koncentrere sig om det, man skaber med hænderne. Hvad end det er at sætte perler på eller lave broderi, så giver fordybelsen en ro, som får tankemylder til at forsvinde,” siger Thomas Sjølander.
Museet bag aftenskolen
Når Thomas Sjølander ikke beskæftiger sig med aftenskolen, er han også daglig leder af museet. Her kan gæsterne blandt andet opleve skuespillerinde Anne Marie Helgers ekstravagante kjoler, som også kaldes ’råberober’. I skrivende stund har museet også en særudstilling med kostumer fra den populære TV2 serie ’Badehotellet’.
”Anne Marie Helgers kjoler er storslåede og pompøse. Det er kostumer med store krinoliner, stærke farver og mange effekter. Det er enormt interessant at gå fra den udstilling og ind i udstillingen med Badehotellet, hvor kostumerne i stedet er skabt af underspillede detaljer. Der er det de små drejninger, tilskæring og snit, der fortæller om karakterens sociale lag og personlige historie,” siger Thomas Sjølander.
På museet bliver gæsterne bevidste om, hvordan kostumer agerer som fortælleværktøjer. Thomas Sjølander forklarer, hvordan et jakkesæt, som sidder lidt for løst, kan vise at en karakter er ved at drukne i sine livsomstændigheder.
”Og hvis kostumedesigneren vil vise, at en karakter er kommet til penge for nylig, kan det gøres ved en lidt for blomstret kjole eller ved at give lidt for mange smykker på,” siger Thomas Sjølander
Som tilskuer eller seer er man ikke nødvendigvis opmærksom på kostumernes fortælling.
”Og det skal man jo heller ikke være, for kostumerne skal være så naturlige, at man tænker ’selvfølgelig ser man sådan ud på Badehotellet. Vi forstår alle kostumernes fortælling på et ubevidst plan, men de fleste bliver både overraskede og fascinerede, når de får øjnene op for hvor mange tanker, der ligger bagved,” siger Thomas Sjølander.