Kulturelle Samråd kortlægger kulturområde

Hvilken rolle spiller samrådene på kulturområdet? Hvilke ændringer er der sket, siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007? Det er spørgsmål, som Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark besvarer i en ny undersøgelse ’Kulturelle samråd i tal’ fra 2016.

I 2007 gennemførte Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark en undersøgelse af samrådenes lokale forhold. Landsforeningen har nu gentaget undersøgelsen for at få indblik i, hvilke ændringer der er sket siden 2007 for at synliggøre samrådenes rolle i lokalkulturen og ikke mindst for at dokumentere foreningslivets berettigelse til offentlige midler.

Undersøgelsen fra 2016 er baseret på tal fra 2013 og 2014 og giver et billede af, hvordan samrådene fungerer aktuelt. Antallet af samråd i kommunerne er blevet færre siden 2007, og således var der 51 pct. af de 98 nye kommuner, der havde et samråd i 2007 mod 43 pct. i 2014.

Antallet af medlemsforeninger og personer, som samrådene repræsenterer, er derimod vokset. Den nye opgørelse viser, at antallet af medlemspersoner er cirka 535.000 mod 528.000 personer i 2007. Det gennemsnitlige antal foreninger repræsenteret i de kulturelle samråd var 55 pr. samråd i 2007. Det er steget til 66 i år 2013-2014.

Samrådenes opgaver og aktiviteter varierer, men størstedelen af de kulturelle samråd og medlemsforeninger finder opgaven som talerør og fælles organ for deres medlemmer vigtigst. Det afspejler sig også i aktiviteterne, som er karakteriseret ved at samle medlemmerne bredt. Heriblandt er eksempelvis fællesaktiviteter som foreningsmesser, foreningsaftener, kulturuge, festivaler, kulturdag, kulturnat, musikmåned og lyrik-cafe.