Kulturministeren lancerer national vision for folkeoplysningen

Kulturminister Marianne Jelved har lanceret en ny national vision for folkeoplysningen, der både omfatter aftenskolernes voksenundervisning og det brede foreningsliv under idrætten og de religiøse- og idébestemte børne- og ungdomsorganisationer.

Visionen tager afsæt i, at folkeoplysningens kerneværdier som dannelse, demokratisk læring og beskyttelse af civile og politiske frihedsrettigheder i dag er udfordret af samfundsmæssige forandringer. Bevidstheden om, at globaliseringen presser Danmark, har eksempelvis medført et mere og mere snævert fokus på økonomiske rationaler, som sjældent er til debat.

”Overordnede diskussioner om samfundsmæssige værdier i bredere forstand som eksempelvis at debattere dannelse og de forpligtende fællesskaber med henblik på styrkelse af demokratiet er næsten forsvundet fra den politiske dagsorden. Samfundsværdier er blevet til værdi målt i økonomiske termer,” som det hedder i visionen.

Som modtræk forsøger den nye nationale vision at opstille 12 visioner for det brede folkeoplysende arbejde. Ambitionen er, at de kan blive centrale fokuspunkter i fremtidens folkeoplysningsarbejde.

I de 12 kerneværdier hedder det blandt andet:

• At folkeoplysning skal give alle borgere mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber og tilstræbe selvstændige og myndige borgere med vilje og mulighed for at gøre en forskel.
• At folkeoplysningens overordnede formål bl.a. er at arbejde for retten til, at mennesker selv kan definere, hvilken samfundsmæssig retning de tilstræber
• At folkeoplysningen skal bidrage til den igangværende værdikamp ved at arbejde for en bredere forståelse af værdibegrebet, således at værdi ikke kun forstås i økonomiske og rationelle termer.
• At folkeoplysningsprojektet har det som en central værdi at beskytte mindretal og bidrage til, at mindretal kan forene sig om fælles værdier og aktiviteter.
• At folkeoplysningen skal være selvkritisk og vurdere, om organisationsformer, aktiviteter og ressourcer anvendes bedst muligt og mest bæredygtigt i folkeoplysningens ånd.

Havde gerne set en egentlig strategi

Arbejdet med den ny nationale vision blev begyndt i foråret 2014 og har inddraget de store organisationer på området. Desuden formulerede professor Lars Bo Kaspersen et første udkast til en vision, ligesom det endelige udkast blev sendt i høring.

Idéen blev oprindelig født i Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), der bl.a. organiserer de landsdækkende oplysningsforbund. DFS hilser den nye vision velkommen, men havde gerne set, at den var blevet udmøntet i en egentlig strategi.

”En strategi, som pegede på, hvordan både folkeoplysningens egne organisationer og kommuner, folketing og regering kan arbejde for at virkeligøre visionen. Det har vi ikke fået,” siger DFS’ formand, Per Paludan Hansen, til organisationens hjemmeside.

Selv håber kulturminister Marianne Jelved, at den nye vision vil kunne bidrage til fornyelse som svar på det pres, som bl.a. globalisering og øget konkurrence efter hendes mening har sat på demokratiet, fællesskabet og frihedsrettighederne ”Jeg håber, at visionen kan inspirere folkeoplysningens aktører til i samarbejde med kommunerne at være med til at omsætte de centrale fokuspunkter til at handle konkret med udgangspunkt i deres lokale virkelighed og udfordringer,” siger hun i Kulturministeriets pressemeddelelse.

Per Paludan Hansen lover, at DFS nu vil arbejde for at realisere visionen ”punkt for punkt”.

”Men folkeoplysningen kan ikke trylle. I en årrække har vi fået dårligere og dårligere rammer for vores arbejde. Derfor forventer jeg, at kommunerne, f.eks. via KL, Folketinget og regeringen på samme måde formulerer strategier for, hvordan de kan bidrage til at virkeliggøre visionen. Det går vi meget gerne i dialog med dem om.”