Kun få aftenskoler søger tilskud til nytænkning

Fleksibilitet står højt på ønskelisten, når mange danskere vælger fritidstilbud.

Det mærker aftenskolerne, som har svært ved at få unge til at vælge de traditionelle hold med undervisning på faste ugedage. Derfor indførte politikerne i 2007 en nyskabelse i Folkeoplysningsloven på foranledning af oplysningsforbundene: Nu kunne der gives kommunalt tilskud til ’fleksible tilrettelæggelsesformer’. Muligheden blev udvidet i 2011.

Bag det lidt kryptiske udtryk ligger, at skolerne f.eks. kan lave studiekredse uden en fast underviser – deltagerne inspirerer hinanden. Eller undervisning på klippekort. Eller e-læring. Aftenskolerne behøver ikke følge det stramme lærerløns-cirkulære, som de skal ved traditionel undervisning, men kan bruge pengene på lokaler, annoncering og visse former for materialer og få tilskud til det.

Kun ganske få aftenskoler bruger dog muligheden for at få kommunalt tilskud til fleksible tiltag. I landets fem største kommuner drejede det sig i 2013 om ni aftenskoler: Fem i Aalborg Kommune og fire i Aarhus Kommune. Ingen i København, Odense eller Esbjerg Kommuner.

Tabel 1: Tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer i 2013

I Aarhus Kommune var tilskuddet til fleksible tilrettelæggelsesformer i 2013 fordelt mellem fire skoler, og i Aalborg var tilskuddet fordelt mellem fem skoler. 

En rundspørge viser, at tallet i 2014 sandsynligvis er vokset til 11 aftenskoler. To aftenskoler i Odense Kommune er nemlig også begyndt at lave fleksible tiltag.

De fleksible tiltag er der – men uden tilskud

Bag disse tal gemmer sig dog et mere broget billede.

Ganske vist er det kun ganske få aftenskoler, som registrerer fleksible tilrettelæggelsesformer og bruger en del af deres kommunale tilskud til det. Men en del aftenskoler eksperimenterer med at gøre undervisningen mere fleksibel, og nogle af disse tiltag kunne formentlig godt registreres som fleksible undervisningsformer. Men incitamentet er ikke så stort, måske fordi pengene skal tages af aftenskolens samlede ramme, lyder vurderingen fra flere kilder.

I den anden ende af skalaen ligger nogle få aftenskoler, som har så stor succes med de fleksible tilbud, at de nærmer sig lovens loft: De må bruge op til 36 pct. af deres kommunale tilskud på fleksible tilrettelæggelsesformer.

Aftenskolen Fokus Folkeoplysning i Aalborg ramte loftet i 2014. Her fungerer fleksible tilbud om bevægelseshold på månedsbasis bl.a. som en løftestang til at få flere yngre kursister over på de traditionelle hold. Vel at mærke kursister, der ellers ikke ville have fundet vej til aftenskolen, vurderer aftenskoleleder Bjørn Salling.

Usikkerhed, træghed og ekstra administration

Når så få aftenskoler benytter sig af muligheden for at få tilskud til fleksible tiltag, skyldes det usikkerhed og en vis træghed i systemet, mener konsulent Bente Skov Machholm fra oplysningsforbundet Fora. Hun står bag et udviklingsprojekt om fleksible tilrettelæggelsesformer:

”Mange aftenskoler har ikke lyst til at ændre på det, de har. Pengene til fleksible tiltag skal tages af deres egen ramme, så hvis de laver nye tiltag, bliver der mindre til traditionel undervisning – i hvert fald indtil året efter, hvor tilskuddet reguleres. Der er træghed – hvorfor skulle man gå i gang med noget nyt, hvis det eksisterende kører godt,” spørger hun.

I oplysningsforbundenes fælles projekt ’Folkeoplysningens Laboratorium’ var Bente Skov Machholm med til at skubbe ca. 15 fleksibelt tilrettelagte tiltag i gang på ni aftenskoler fordelt på syv kommuner. Projektet begyndte i 2012, og da det sluttede, fortsatte Fora med en lignende indsats.

”Kommunerne er generelt positive overfor fleksible tilrettelæggelsesformer, men de er usikre. Vi mangler at få tolket på, hvilke udgifter kommunerne kan godkende som tilskudsberettigede. Kan kursusadministration f.eks. godkendes som en udgift? Det er svært at skulle bane vejen for en praksis,” siger hun.

Bente Skov Machholm tror dog, at fleksible tilrettelæggelsesformer vil vinde frem:

”Her er en mulighed for at give folkeoplysningen nogle andre vinkler, som passer bedre ind i borgernes behov. Det har bare en langsom start.”

Svært at komme i gang med det fleksible

Bente Skov Machholm peger på, at helt små aftenskoler, f.eks. håndværksskoler, har et særligt opstartsproblem med fleksible tilrettelæggelsesformer.

30-40 af Foras medlemsskoler får ikke kommunalt tilskud til traditionel aftenskoleundervisning, men drives af frivillige og deltagerbetaling. For dem er det vanskeligt at komme i gang med at bruge max. 36 pct. af et tilskud, de ikke får – og som beregnes på baggrund af sidste års aktivitet.

Dét er ikke problemet i en af landets største aftenskoler, FOF København, der dækker otte kommuner i hovedstadsområdet. De får heller ikke får tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer:

”Vi har svært ved at bryde koden,” siger direktør Kjeld Biering-Sørensen.

”Vi har faktisk et tiltag, der godt kunne registreres som en fleksibel tilrettelæggelse: En foredragsrække, hvor deltagerne mødes imellem foredragene og diskuterer dem. Men det skal indberettes til kommunen på en anden måde, og – ja, i forvejen har vi mere undervisning, end vi får tilskud til. Så tilskyndelsen til at gå i gang med den ekstra administration er ikke stor. Heller ikke selv om det ville betyde, at vi ville få lidt mere i tilskud næste år, fordi deltagerne tæller med i opgørelsen.”

I København har ingen af de 85 aftenskoler i Aftenskolernes Samråd lavet fleksibelt tilrettelagt undervisning. Konsulent Ole Sørensen, Aftenskolernes Samråd, mener, at årsagen er usikkerhed over for det nye og uvidenhed om mulighederne.

Ønske om at fjerne loftet

De fleksible tilrettelæggelsesformer bliver til gengæld udnyttet fyldt ud på aftenskolen Fokus Folkeoplysning i Aalborg. Her ramte man i 2014 loftet for, hvor stor en del af det kommunale tilskud der må gå til fleksible tilrettelæggelsesformer, de nævnte 36 pct.

Det har sat skolen i den situation, at man enten skal lave mere traditionel aftenskoleundervisning eller skære noget af det fleksible fra. Og hvis et fleksibelt tiltag ikke har så mange deltagere, bliver det da også skåret væk hurtigere, end hvis det var et traditionelt hold, fortæller skoleleder Bjørn Salling.

”Vi bruger fleksible tiltag til at få andre grupper i tale end dem, vores traditionelle hold appellerer til.”

Nogle af dem bevæger sig senere over på traditionelle hold, siger han. Aftenskolen har fordoblet antallet af undervisningstimer på seks år til nu ca. 19.000.

”Loftet er en forhindring for, at vi kan lave endnu mere fleksibel undervisning, som bredere grupper vil deltage i end i den traditionelle undervisning. Så jeg ser gerne, at det slettes.”

Formanden for Fora, Marlene Borst Hansen, der også er medlem af Folketinget for de Radikale, bakker op:

”I Fora mener vi, det bør lægges frit, hvordan skoler organiserer deres undervisning. Lovgivningen skal ikke hindre aftenskoler i at lave fleksible tiltag, som bliver en succes. Loftet bør fjernes eller i hvert fald løftes højere op,” påpeger hun og tilføjer, at folkeoplysningen er nødt til at indgå i partnerskaber og lave nye, fleksible initiativer, som passer til borgernes ønsker og behov.

Minister er åben for dialog om procentsats

Kulturminister Marianne Jelved (R) vil ikke forholde sig til, at så få aftenskoler, som det er tilfældet, bruger muligheden for at få tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer. Det er op til den enkelte aftenskole at tilrettelægge deres voksenundervisning, og fleksible tilrettelæggelsesformer er en frivillig mulighed, påpeger hun.

”Kulturministeriet har haft en dialog med Dansk Folkeoplysnings Samråd om fleksible tilrettelæggelsesformer. Jeg har tilkendegivet, at jeg er helt parat til i dialog med dem at se på muligheden for, om der kan laves forsøg med at hæve procentgrænsen for fleksible tilrettelæggelsesformer inden for rammerne af folkeoplysningsloven,” siger hun til vifo.dk.

Kan godt forstå, at nogle holder sig tilbage

Men måske er der også behov for en forenkling af reglerne, hvis de fleksible undervisningsformer skal vinde frem i flere kommuner.

Selv om Fokus Folkeoplysning har succes med fleksibel undervisning, kan skoleleder Bjørn Salling godt forstå, at mange aftenskoler ikke bruger muligheden:

”Beregningsmodellen for, hvilke udgifter man kan få tilskud til, er temmelig kompleks. På nogle områder er der ikke skabt en praksis. Så det kan godt være besværligt at sætte sig ind i området, og en forenkling var ønskelig,” siger han.

Skal man skabe bedre muligheder for, at aftenskolerne kan lave fleksible tilrettelæggelsesformer, kan man med fordel præcisere, hvad der gives tilskud til. Og måske udvide det, foreslår skoleleder Torben Dreier fra en af de andre aftenskoler, der har mange fleksible tiltag, FO-Aarhus:

”Vi kan ikke bruge tilskuddet til ret meget andet end løn og lokaler. Men en frivillig, ulønnet underviser vil måske gerne have kørepenge og et tilskud til telefonen i stedet for løn. Der kunne også blive tale om beklædning. Hvis det var muligt at få kommunalt tilskud til denne type udgifter, ville vi bakke op om den store frivillige indsats, som nogle gerne vil gøre i f.eks. studiekredse,” påpeger han.

”Fornyelsen inden for folkeoplysningen ligger i de fleksible tilrettelæggelsesformer. Der er så meget energi i det område. Her kan ildsjælene udfolde sig, uden at vi behøver putte dem ind i stramme rammer. Det er her, vi kan produktudvikle folkeoplysningen,” mener han.