Kursister har stor glæde af aftenskolers tilbud til psykisk sårbare

Aftenskoletilbud til psykisk sårbare kan give mennesker med udfordringer på deres sundhed og trivsel et bedre selvværd og sandsynligvis også et generelt bedre og sundere liv.

Det er den positive konklusion i rapporten ’Aftenskolerne og psykisk sårbare’, som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har udarbejdet for Sind Skolerne i Aalborg, Dansk Oplysnings Forbund (DOF) og Landsforeningen Sind. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af mere end 600 kursister fra 12 skoler under Dansk Oplysnings Forbund.

Undersøgelsen er samtidig den sidste afrapportering af projektet ’Mental Sundhed – En udfordring for Folkeoplysningen’, der har sat fokus på, hvordan aftenskolerne kan udvikle nye tilbud til psykisk sårbare. Rapporten belyser kursisternes perspektiver på udbyttet af at deltage i skolernes undervisning, hvem de er, og hvordan de har det.

Kursisterne giver i undersøgelsen udtryk for meget stor tilfredshed med de skoler og kurser, de benytter sig af. Kursisterne mener bl.a., at deres undervisere er gode til at skabe trygge rammer, og at de er fagligt dygtige og møder dem med ligeværdighed. Hele 94 pct. af respondenterne i undersøgelsen er så tilfredse med deres skole, at de vil anbefale den til andre.

Mange (41 pct.) af kursisterne har været tilknyttet skolerne i fire år eller mere og vurderer, at de både får nye personlige kompetencer og faglig læring på skolerne. Generelt føler kursisterne sig inspirerede til at arbejde videre med deres personlige udvikling. De får større selvindsigt og bliver bedre til at indgå i sociale sammenhænge gennem kurserne. Mange fremhæver, at de efter kurset kan noget, de ikke kunne før kursusstart – hvad enten det er i forhold til psykisk trivsel, faglige emner, sociale kompetencer eller stabil deltagelse.

Den store tilfredshed og kursisternes udbytte skal ses i lyset af, at deltagerne har særlige udfordringer i forhold til deres sundhed.

Overvægt af midaldrende kvinder

Som på almene aftenskoler har også aftenskolerne i undersøgelsen en klar overvægt af kvindelige kursister. Mere end to ud af tre kursister er kvinder, og der er en klar overvægt af midaldrende kursister (figur 1). Respondenterne er med en gennemsnitsalder på ca. 50 år lidt yngre end andre aftenskolebrugere (57,8 år i gennemsnit).

Endelig viser undersøgelsen, at langt de fleste kursister på kurserne for psykisk sårbare er på overførselsindkomst. Over halvdelen er førtidspensionister.

Figur 1: Midaldrende kvinder dominerer tilslutningen i aftenskolerne for psykisk sårbare 

Skolernes målgruppe skiller sig ud ved at være meget udfordret på deres sundhed og trivsel. Godt to tredjedele har en psykiatrisk diagnose, og 87 pct. angiver at have været i en form for behandling. Sammenligner man med almenbefolkningen, oplever kursisterne langt dårligere trivsel i det daglige.

Men analyserne indikerer også, at skolerne har en positiv indflydelse på kursisternes sundhed og trivsel. På trods af kursisternes psykiske sårbarhed og det forhold, at de ofte møder begrænsninger i hverdagen, har kursisterne tillid til, at de kan leve et godt liv, og overskud til at bidrage til- og tage ansvar i de sammenhænge, de indgår i. Sammenlignet med andre grupper med lignende forsørgelsesgrundlag, har kursisterne et bedre selvvurderet helbred (figur 2). 

Figur 2: Kursister, der er førtidspensionister eller kontanthjælpsmodtagere, har bedre selvvurderet helbred end sammenlignelige grupper 

Figuren viser andelen med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred ud fra spørgsmålet ´Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt?´ blandt kursister på aftenskoler for psykisk sårbare sammenlignet med det nationale gennemsnit (n = 563). Kilde: Danskernessundhed.dk. (Førtidspensionister n=5.780, ’Andre udenfor arbejdsmarkedet’ n=4.120) 

Hvad er det skolerne kan?

De senere år har opfattelsen af Danmark som en konkurrencestat været et centralt samfundsvidenskabeligt bud på at forstå vores samfund lige nu. I konkurrencestaten behandles mennesket som en ’nytteenhed’, der skal motiveres, optimeres og kontrolleres. Og efter indførslen af new public management i kommunalt regi stilles der mange krav til folk, der er uden for arbejdsmarkedet. Hvis man ikke er inkluderet i ’produktionsapparatet’, skal man hurtigst muligt på sporet igen, så man kan blive arbejdsnyttig. Som psykisk sårbar kan det være svært hele tiden at blive stillet over for sådanne konkrete krav og forventninger.

Skolerne skaber i høj grad et alternativ til den nytteorienterede tankegang. Projektet ’Mental Sundhed – En udfordring for folkeoplysningen’ inddrager således det fællesmenneskelige perspektiv i socialmedicineren Aaron Antonovskys internationalt anerkendte arbejde med sundhedsfremme og en forståelse af, at alle er ligeværdige og ressourcestærke.

Netop den ressourceorienterede tilgang til kursisterne betyder ifølge undersøgelsens konklusioner meget. Skolerne er i stand til at skabe trygge og åbne miljøer, hvor kursisterne kan udvikle sig på egne præmisser. Samtidigt er det vigtigt, at kurserne foregår sammen med andre med lignende erfaringer.

Undersøgelsen viser, at det for kursisterne er meget vigtigt i forhold til deres læring og udbytte, at de føler de indgår i en ligeværdig læringsproces på kurserne. Det er berigende for dem, at de selv kan bidrage til gruppen.

Skolernes fokus på det sociale samvær imødekommer desuden kursisternes behov for at indgå i sociale sammenhæng, hvilket er et af de vigtigste motiver for kursisternes valg af hold. Over 60 pct. af kursisterne føler, at kurset har styrket deres evne til at indgå i fællesskaber/danne netværk. Både holdundervisningen og den holdning, de bliver mødt med, er således centrale elementer for deres læring.