Læreruddannelsen flytter på højskole: Højskoleånd og lokal praktik skal løse lærermangel

Hvert år fyldes Vallekilde Højskole af cirka 130 unge, som bruger deres højskoleophold på alt fra spiludvikling over podcastproduktion til journalistik. Men står det til Professionshøjskolen Absalon, skal højskoleeleverne i fremtiden også have selskab af 30 lærerstuderende, der får tilbud om at bo og leve på højskolen det første år af deres uddannelse.

Professionshøjskolen har netop sendt en ansøgning af sted til det rådgivende udvalg for udbud af uddannelser (RUVU), og hvis ansøgningen om at udbyde læreruddannelsen på Vallekilde Højskole bliver godkendt, er det planen, at det første kuld lærerstuderende flytter ind i sommeren 2024.

Baggrunden for samarbejdet er et håb om at løse problemet med lærermangel i Nordvestsjælland. Alene i Odsherred Kommune, hvor Vallekilde Højskole er placeret, mangler knap en tredjedel af lærerne på kommunens folkeskoler en læreruddannelse. På landsplan forudser Danske Professionshøjskoler, at der om syv år kommer til at mangle 13.000 uddannede lærere.

Professionshøjskolen Absalon udbyder i forvejen læreruddannelsen i Vordingborg og Roskilde samt en e-læringsuddannelse, men det er ikke nok til at forsyne hele Sjælland med lærere, forklarer Stina Løvgreen Møllenbach, der er centerchef for Center for Skole og Læring og har ansvar for blandt andet læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon.

Højskolemiljøet skal tiltrække nye målgrupper

Først gik overvejelserne derfor på at oprette endnu en almindelig læreruddannelse.

”Men der er meget fokus på værdier som dannelse og fællesskab, så vi fik den idé at gå en ny vej og få etableret et samarbejde med Vallekilde, som ligger centralt placeret, og som har kapacitet til, at de studerende kan bo og leve på højskolen,” siger Stina Løvgreen Møllenbach.

Uddannelsen og undervisningen er i bund og grund den samme som på Absalons andre læreruddannelser, men håbet er, at den nye placering kan tiltrække nye målgrupper, fortæller Torben Smidt Hansen, der er forstander på Vallekilde Højskole.

”Modsat en almindelig campus er der jo et fællesskab på højskolen, hvor der sker noget hele tiden, hvor der er en særlig ånd, og hvor folk bor sammen. Så det er tanken, at det miljø skal tiltrække nogle nye typer til læreruddannelsen eller i hvert fald nogle flere,” siger han.

Netop fællesskabet bliver ifølge Stina Løvgreen Møllenbach helt centralt, og hun forventer, at det får en positiv betydning – ikke kun for de lærerstuderende, men også for de børn, som de kommer til at undervise i fremtiden.

”De studerende bliver en del af de fælles aktiviteter, og det kommer til at binde dem sammen. Uden for skoletid er man en del af holdet, hvor man bidrager til fællesskabet, har madtjanser og rengøring. Man spiser sammen, har fællessang og går til foredrag sammen, og det med at blive uddannet i et miljø, hvor der er nogle faste traditioner, det tror vi kan noget – også i folkeskolen,” siger hun.

Derudover kommer undervisningen til at foregå i et mindre miljø end på professionshøjskolerne.

”Alle kommer til at kende alle, hvilket gør det mere intimt. Det gør også, at man kan arbejde med fællesskab og relationer på en anden måde,” siger Stina Løvgreen Møllenbach.

Man kan ikke kun læse sig til lærer, det skal prøves

Rasmus Kolby Rahbek, der har skrevet ph.d.-afhandling om højskolepædagogik, og som nu er forstander for Den Frie Lærerskole, er enig i, at højskolen kan noget særligt. Han håber, at samarbejdet fører til en mere bred forståelse af, hvad pædagogik, læring og uddannelse er, og at det smitter af på andre end de studerende, der starter på den nye uddannelse.

”Måske er det også et udtryk for, at den seminarietradition, som man droppede for mere end et årti siden, faktisk kunne noget. Vi skal ud af de store, hvide forelæsningslokaler og ind i et klasselokale, hvor lærer og studerende taler sammen,” siger han.

En læreruddannelse handler nemlig lige så meget om menneskesyn og værdier, som det at få en klar metode til at lære børn at læse, mener Rasmus Kolby Rahbek.

”På et tidspunkt troede man, at det kun handlede om børns læring, men man har på læreruddannelserne heldigvis genopdaget, at det lige så meget handler om, at de skal være mennesker og samfundsborgere. Hvis læreren skal kunne det, så skal der være et dannelseselement,” slår han fast.

For man kan ikke teoretisere sig til en læreruddannelse. Det skal prøves, mener Rasmus Kolby Rahbek.

”Det kræver et fællesskab og en samværsform, hvor man kan diskutere ting - også i sin fritid. Det kræver, at man sidder mange timer sammen, at man prøver at undervise hinanden og så videre. Dér, tror jeg bestemt, at de kan lære noget af højskolen,” siger han.

Stina Løvgreen Møllenbach deler den opfattelse.

”Vi synes, det er spændende med en nytænkning af læreruddannelsen i et mindre, afgrænset miljø. Men hvis det her virkelig kan noget, så giver det stof til eftertanke i forhold til fremtiden, og hvad vi kan lære herfra på de andre uddannelsessteder,” siger centerchefen.

Selvom der kan være gode grunde til at skele til højskolerne fra læreruddannelsen, er Rasmus Kolby Rahbek dog også betænkelig ved samarbejdet, sådan som det indtil videre er lagt frem.

”Jeg forstår godt, at man fra læreruddannelsens side ønsker at lade sig inspirere af højskolerne. Kan man få lidt ’højskoleånd’ ind på læreruddannelserne, vil det da være en god idé. Men jeg kan være i tvivl, om det konkrete samarbejde er gavnligt set fra højskolens side, hvordan de vil arrangere det i forhold til Højskoleloven, og hvordan ambitionerne skal opfyldes i praksis,” siger han.

Ifølge Vallekilde-forstanderen har højskolen tradition for at hjælpe med at bidrage til løsninger på samfundsudfordringer, og derfor giver samarbejdet ifølge Torben Smidt Hansen god mening.

”Hvis vi kan være med til at prøve nye uddannelsesformer af, og børnene i området får uddannede lærere, er det en vigtig opgave,” siger han til en artikel på Skolemonitor.

Rent lovgivningsmæssigt kommer det til at foregå sådan, at højskolen lejer overskydende kapacitet i form af værelser og lokaler ud til Absalon. Desuden er det i et vist omfang legalt at lave folkeoplysende virksomhed, oplyser Højskolerne.

”Vi bruger jo eksempelvis ikke vores værksted hele døgnet rundt, så det kan sagtens lejes ud til læreruddannelsen, men det er klart, at de her ting bliver kigget efter i sømmene af blandt andet Slots- og Kulturstyrelsen, og sådan skal det også være” siger Torben Smidt Hansen.

Samarbejdet kan også gavne underviserne

Torben Smidt Hansen mener desuden, at begge parter kan lære noget af hinanden i det nye samarbejde. For selvom højskolens aktiviteter kommer til at foregå, som de plejer, og Absalon selv kommer til at stå for undervisningen af de nye lærerstuderende, så kommer der forhåbentlig til at opstå noget synergi på tværs, lyder det fra højskoleforstanderen.

”Højskolen har en tradition for at have mere praksisorienteret undervisning, så det håber jeg kan smitte af, og vores undervisere kan lære noget om pædagogik. Jeg håber også, at vi kan hjælpe hinanden med at give uddannelsen et særligt præg – også i form af en lokal profil, hvor vi samarbejder om projekter med de lokale skoler,” siger Torben Smidt Hansen.

Stina Løvgreen Møllenbach håber ligeledes, at der kan opstå noget værdifuld sparring og idéudveksling ved at lærere med forskellige baggrunde er samlet på højskolen.

”Højskolen vil kunne få glæde af, at vores undervisere er uddannet inden for pædagogik og didaktik og det at undervise, mens Vallekildes undervisere typisk er nogle med en stærk praksisfaglighed. Bagom undervisningen bliver der jo en form for fagfællesskab, hvor de vil kunne vidensdele og inspirere hinanden,” siger Stina Løvgreen Møllenbach.

Rasmus Kolby Rahbek håber, at samarbejdet fører til en mere mangfoldig læreruddannelse, hvor man accepterer og omfavner, at der er forskellige måder at uddanne lærere på.

”Jeg tror det kan være meget sundt. For da man lavede professionshøjskolerne var det et forsøg på at strømline uddannelsen, men jeg læser mere det her som et forsøg på at sige ’nu skal vi gøre noget andet, fordi vi skal tiltrække nogle andre typer eller profiler’, og det synes jeg i bund og grund er rigtig fint,” siger han.  

Praktik fylder for lidt

Læreruddannelsen er flere gange blevet kritiseret for, at praktikken fylder for lidt på uddannelsen, hvilket gør, at flere studerende falder fra i mødet med virkeligheden.

”Vi mangler mere praktik, og vi mangler flere timer, hvor vi kan diskutere med hinanden,” lyder ønsket fra Nikoline Brockenhuus Rindung, der har gået på læreruddannelsen i Aarhus i tre år, i en artikel til TV 2 Østjylland.

Det ønske ser nu ud til at blive opfyldt, efter at der i september 2022 blev indgået et bredt politisk forlig om at styrke læreruddannelsen. Det betyder blandt andet, at læreruddannelsen og kommunerne som praktiksteder fremover kan se frem til at få tilført 200 millioner kroner mere årligt.

”Fremover skal de studerende i praktik på alle fire år af uddannelsen, og det kommer selvfølgelig også til at gælde de nye lærerstuderende på Vallekilde, der skal ud på de lokale skoler,” fortæller Stina Løvgreen Møllenbach.