Livet som spejder/FDF’er i Aalborg kortlagt i ny rapport om uniformerede korps
Mere end 100 år efter, at de første uniformerede korps blev formet i Danmark, er bevægelserne fortsat store, og i Aalborg Kommune var der i 2019 cirka 3.600 spejdere og FDF’ere. En ny rapport fra Videncenter for Folkeoplysning giver et bredt indblik i spejder- og FDF-livet i Aalborg.
En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysnings (Vifo) med titlen ’De uniformerede korps i Aalborg Kommune’ giver et bredt indblik i, hvordan de uniformerede korps i Aalborg har det i kommunen, og hvilke værdier der præger deres arbejde. Rapporten fortæller blandt andet, at antallet af medlemmer stiger, men også at det er svært at fastholde de unge, og at det kan være svært at skaffe nye ledere.
Svag stigning i antallet af medlemmer
På landsplan er der registreret mere end 93.500 medlemmer af de uniformede korps, og cirka 3.600 af dem holder til i Aalborg Kommune. De seneste tre år har 39 pct. af grupperne og kredsene i kommunen oplevet medlemsfremgang, mens 25 pct. har fået færre medlemmer. Samlet set er antallet af spejdere og FDF’ere i Aalborg Kommune steget med knap 6 pct. i perioden fra 2017 til 2019, og undersøgelsen viser, at det typisk er de grupper og kredse, der i forvejen er store, der trækker nye medlemmer til.
”Overordnet ser det ud til, at grupperne og kredsene i Aalborg Kommune har det godt og trækker flere medlemmer til. Det ser dog ud til, at der er endnu større potentiale, for hvis man tager højde for kommunens generelle befolkningstilvækst fra 2015-2020, er medlemstallet i korpsene stort set uændret, selvom der har været en befolkningstilvækst i kommunen på 4,5 pct.,” siger Henriette Bjerrum, centerleder i Videncenter for Folkeoplysning.
Figur 1: Samlet medlemsudvikling i korpsene i Aalborg Kommune – fordelt på aldersgrupper 
De største udfordringer for korpsene
Selvom der tegner sig et positivt billede af spejder- og FDF-livet i Aalborg Kommune, er der også nogle udfordringer. 56 pct. af lederne synes, det er udfordrende at rekruttere og fastholde nye ledere, mens 41 pct. af lederne synes, det er svært at finde og fastholde nye medlemmer. Det drejer sig primært om at holde fast på de unge medlemmer, når de rammer teenagealderen.
”Der sker mange ting i de unges liv på netop det tidspunkt, og der skal både passes fritidsjobs, venner og måske en ny uddannelse. Når vi spørger lederne, så er forklaringen også, at det ikke nødvendigvis er så ’sejt’ at være spejder eller FDF’er, når man rammer ungdomsårene,” forklarer Henriette Bjerrum.
Samtidig peger lederne på, at det typisk er meget tidskrævende at være aktiv i korpsene i netop den alder. Her skal de unge både være aktive selv, tage del i det almindelige arbejde omkring gruppen eller kredsen, og samtidig forventes det ofte, at de også skal være ledere.
Frafaldet blandt de unge er særligt problematisk i forhold til at rekruttere nye, kompetente ledere, da grupperne og kredsene traditionelt set opfostrer deres egne ledere, understreger Henriette Bjerrum.
Netværk og tilknytning er vigtigt for at rekruttere nye medlemmer og ledere Undersøgelsen viser tydeligt, at de uniformerede korps finder deres nye ledere internt snarere end eksternt. Hele 90 pct. af lederne har selv været aktive som spejdere eller FDF’ere som børn, og tre ud af fire har været aktive i det samme korps eller forbund, som de nu er ledere i, mens kun hver tiende leder ikke er vokset op med at være en del af et uniformeret korps.
”Set med de positive briller kan det tyde på, at grupperne og kredsene på trods af de opfattede udfordringer er gode til at uddanne deres egne medlemmer til ledere, men det kan samtidig også betyde, at det er et svært miljø at starte i uden en forudgående erfaring, og der er risiko for, at der kan opstå en flaskehals, hvis der er ledermangel,” siger Henriette Bjerrum.
Figur 2: 90 pct. af lederne har været aktive spejdere/FDF’ere som børn (pct.)
Figuren viser ledernes svarer på spørgsmålet: ”Har du været spejder eller FDF’er som barn?”. Lederspørgeskema, (n=190).
Den samme historie gør sig gældende for langt de fleste af medlemmerne. Chancen for at støde på et medlem, som er startet til spejder ’af sig selv’, uden at der har været erfaringer med spejderlivet i familien, er relativt lille. Kun 9 pct. svarer, at der ikke er andre i deres familie, der er eller har været spejdere eller FDF’ere, og kun 29 pct. af de deltagende spejdere og FDF’ere har forældre, der ikke selv har været eller er aktive. Derudover har over halvdelen (58 pct.) en eller flere søskende, der er eller har været aktiv i de uniformerede korps.
”Desuden er det kun omkring hvert femte medlem, der har angivet aktiviteterne som en af de afgørende årsager til at begynde til spejder/FDF,” fortæller Henriette Bjerrum og fortsætter:
”Når så stor en del af rekrutteringen af både ledere og medlemmer foregår gennem netværk og familie og venners tilknytning til korpsene, er det vigtigt for korpsene fortsat at have fokus på, at mange stifter bekendtskab med spejder og FDF-livet,” understreger Henriette Bjerrum.
Figur 3: Erfaringer fra venner og familie er den hyppigste begrundelse for at starte (pct.)
Figuren viser fordelingen af svar til spørgsmålet: ”Hvad fik dig til at begynde til spejder/FDF?” Respondenterne har haft mulighed for at vælge flere svar, hvorfor andelene ikke summerer til 100 pct. Medlemsspørgeskema, (n=165).
