Mere specifik viden om demokratisk deltagelse

(Opdateret 28. januar 2016)

I 2015 udgav Bjarne Ibsen, Karsten Østerlund og Hans-Peter Quist undersøgelsen ’Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse’. Her var en af konklusionerne, at de meget foreningsaktive, f.eks. bestyrelsesmedlemmer, også er meget politisk engagerede.

Den viden har Celia Skaarup, projektansat hos Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), nu udbygget. I sit speciale på sociologistudiet dykkede hun ned i talmaterialet bag undersøgelsen, og hun er nået frem til, at det især er den gruppe, der deltager i læringsaktiviteter og kurser i foreningen, som også er politisk engagerede og aktive.

”Jeg synes, det er en vigtig forskel på min og rapport-forfatternes konklusion. Den understreger den betydning, som kombinationen af foreningsmedlemsskab og læring har. Det er jo netop noget af det, der definerer folkeoplysning,” siger hun.

Hun fortæller mere om sine konklusioner på et fyraftensmøde 22. februar 2016 hos DFS i København.

Viser ikke en årsagssammenhæng

Undersøgelsen viser ikke direkte, at det er forenings- og læringsaktiviteterne, som fører til, at medlemmerne bliver mere aktive medborgere, der også interesserer sig for og engagerer sig i politik.

”Denne slags undersøgelser er ikke et videnskabeligt bevis for, at der er en årsagssammenhæng. Desværre eksisterer der ikke dokumentation på området, der kan påvise dette. Men fordi jeg har renset for andre sammenhængsfaktorer, så tyder det på, at det er deltagelse i den lærende foreningsaktivitet, der fører til mere politisk engagement,” siger Celia Skaarup i DFS’s artikel.

Professor Bjarne Ibsen, centerleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, ønsker ikke at kommentere resultaterne, før han har set hele analysen.