Millionstøtte fra Nordea-fonden gør højskoler til "laboratorier for bæredygtig udvikling"

Højskolerne får nu for alvor mulighed for at tage teten i kampen for en grønnere fremtid. Med støtte fra Nordea-fonden på mere end 21 millioner kroner er 11 højskoler indtil videre blevet laboratorier for bæredygtig udvikling.

Projekt Vekselvirke er et samarbejde mellem Nordea-fonden og Folkehøjskolernes Forening, hvor formålet er at gøre højskolerne til frontløbere i den grønne omstilling. Med økonomisk støtte fra Nordea-fonden kan højskolerne søge midler til nytænkende, bæredygtige projekter og eksperimentere med en lang række grønne initiativer. Indtil videre har de deltagende højskoler lavet projekter om alt fra undervisning i bæredygtig fødevareproduktion til vilde oaser og køkkenhaver.

Ifølge Josefine Weng, som er projektleder på Vekselvirke, har højskolerne altid bidraget til samfundsudviklingen og skubbet på med ideer og eksperimenter. Derfor er det også oplagt at kigge mod højskolerne, når det gælder om at udforske nye, bæredygtige leveformer.

“Vekselvirke er en platform for eksperimenter, som giver højskolerne unik mulighed for at afprøve nye veje i forhold til bæredygtighed,” fortæller hun.

Folkehøjskolernes Forening samler op på erfaringer

Ifølge Nordea-fonden er det en styrke ved Vekselvirke, at projekterne bliver tilpasset den enkelte højskoles profil, elevsammensætning og lokalområde. Støtten giver nemlig højskolerne mulighed for at eksperimentere og finde løsninger, der kan inspirere på både et lokalt og nationalt niveau.

“Ideen er at komme så tæt på borgerne som muligt i de enkelte projekter og skabe erfaringer, som også kan bruges af andre,” fortæller Christine Paludan-Müller, som er uddelingschef hos Nordea-fonden.

Højskolerne bliver fulgt tæt af Folkehøjskolernes Forening, som koordinerer, videndeler og evaluerer projekterne.

“Ved at samle og dele de enkelte højskolers erfaringer med deres projekter kan andre aktører i samfundet blive klogere på, hvad der rører sig og fungerer på bæredygtighedsfronten,” forklarer Christine Paludan-Müller.

En bæredygtighed man kan se, mærke og smage

Brandbjerg Højskole er en af de højskoler i projekt Vekselvirke, der har fået støtte fra Nordea-fonden. Støtten har gjort det muligt for skolen at investere i en køkkenhave på størrelse med seks fodboldbaner og starte på en proces med at blive selvforsynende med grøntsager. Målet er, at støtten skal dække mindst 90 pct. af skolens forbrug af grøntsager og 60 pct. af frugtforbruget for de mange kursister, der hvert år besøger eller bor på højskolen. Området skal desuden fungere som et laboratorium, der inspirerer til en bæredygtig livsstil.

På Brandbjerg Højskole er det konkret handling, der gør bæredygtighed til noget, man kan se, mærke og smage. Her får eleverne mulighed for at arbejde med lokal og bæredygtig madproduktion i praksis ved at dyrke grøntsager i skolens køkkenhave, samle svampe i svampeskoven og tilberede den hjemmedyrkede mad i undervisningskøkkenet.

“Det handler om at få folk til at mærke forskel på maden, både kvalitetsmæssigt, men også mentalt,” forklarer Kristoffer Korshøj Nielsen, som underviser i faget ‘Bæredygtighed’ på Brandbjerg Højskole.  

Ifølge Kristoffer Korshøj Nielsen kan det at interagere med naturen sætte ting i perspektiv. Pakken med kød nede i supermarkedet får måske en anden betydning, fordi man har været ude og klappe et dyr. Det kan også være, at man finder ud af, hvor meget det kræver at dyrke en selleri.

“Oplevelsen fra jord til bord medvirker til, at eleverne forstår, hvordan lokal madproduktion fungerer.”  

Han tilføjer, at interessen for bæredygtighedsfagene på højskolen er stor, og at hans kurser ofte er fyldt op, fordi eleverne får nogle praktiske færdigheder i undervisningen.

“Jeg hører fra eleverne, at ordet ‘bæredygtighed’ taler til afmagt. Derfor er det vigtigt at lave nogle værksteder, som både kan skabe håb og handlekraft,” siger han.

Målet om at blive selvforsynende

Ifølge Kristoffer Korshøj Nielsen kan det at blive selvforsynende med grøntsager være en inspiration til andre virksomheder, som ønsker at blive mere bæredygtige. På sigt ser han det som en relativ omkostningsfri model, hvor håbet er, at udgifterne kan holdes i balance.

“Midlerne fra Nordea-fonden er selvfølgelig meget vigtige i projektets opstartsfase, da det betaler for etableringen af den logistik, som er forbundet med projektet. Men på sigt kan vi spare penge ved at producere vores egne grøntsager og æg, da vi undgår at købe ind hos eksterne leverandører. I stedet kan vi ansætte en gartner til at tage sig af produktionen,” forklarer han.

Kristoffer Korshøj Nielsen ser desuden en ekstra gevinst ved at blive selvforsynende: Den gode historie kan tiltrække flere kursister og øge interessen for højskolen.

Bæredygtighed i hele uddannelseskæden

Nordea-fonden ser uddannelsesinstitutionerne som en vigtig aktør i den bredere bæredygtige omstilling og som en arena for at skabe forandringer, både lokalt og nationalt.  

“I Nordea-fonden støtter vi på tværs af forskellige uddannelser og arenaer, hvilket er væsentligt, hvis vi for alvor skal fremme bæredygtighed. Hvis der kan blive skabt en fælles vision på hele uddannelsesområdet, og sættes konkrete handlinger i gang i hele uddannelseskæden, så kan de for alvor rykke noget,” understreger Christine Paludan-Müller.

Nordea-fondens fokus på at støtte projekter, der fremmer bæredygtighed inden for uddannelsesområdet, kommer til udtryk i fondens samarbejde med Vekselvirke.

Derudover har fonden netop bevilliget 4 millioner til projektet ‘UBU-partnerskabernes skalering 2024-2027'.

"Det er et projekt, som handler om at uddanne alle lige fra pædagoger i dagtilbud til folkeskolelærere og undervisere på voksenuddannelser til at arbejde mere med bæredygtighed," uddyber Christine Paludan-Müller.

Formålet med projektet er, at børn, unge og voksne i hele Danmark skal klædes på for at kunne bidrage aktivt i et bæredygtigt samfund.