Notat fra Vifo beskriver erfaringer med at give nyt liv til det klassiske foredrag

Mange danskere springer hvert år ind i det nye år til tonerne af ’Vær velkommen, Herrens år’. En salme skrevet af digteren N. F. S. Grundtvig, der også er kendt som filosof, historiker, teolog og politiker, og som har haft afgørende betydning for udviklingen af blandt andet folkekirken og oprettelsen af folkehøjskolerne. Selvom manden med de mange titler for længst er gået bort, lever han videre – blandt andet i foreningen Grundtvigsk Forum, der holder til i Vartov i København.

Her er han en fast del af programmet, og otte gange om året inviterer Grundtvigsk Forum til foredraget ’Tirsdag med Grundtvig – en grundintroduktion til Grundtvig’. Men i tråd med Grundtvigs idé om folkeoplysningen som noget, der beror på ’det levende ord’ fremfor ’det døde bogstav’, har foreningen i efteråret 2022 eksperimenteret med at udvikle indholdet af foredraget, så det bliver relevant for flere målgrupper, inddrager publikum og øger det samfundsengagerende element.

”For Grundtvig var folkeoplysning i udpræget grad noget, man gjorde sammen. Det var en fælles aktivitet med streg under det aktive. Men hvis man kigger på vores egne aktiviteter nu og måske også lidt ud i folkeoplysningsdanmark, så er der en masse fantastiske ting, man kan gå til, men de kræver måske ikke særligt meget af én,” siger Lise Korsgaard, der er sekretariatsleder i Grundtvigsk Forum, til en artikel på Vifos hjemmesiden.

Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har været med på sidelinjen og interviewet deltagerne undervejs om deres udbytte af eksperimenterne, og i et nyt notat præsenterer de erfaringerne fra arbejdet med at give foredragsformen nyt liv.

Eksperimenter med poesi og sanser

Grundtvigsk Forum har i samarbejde med Teatergrad udviklet et format, der eksperimenterede med rummet og blev prøvet af med henholdsvis børn og voksne. Indholdet besod af information om Grundtvig og det samfund, han voksede op i, mens formen havde mere poetisk og sanselig karakter.

”De har på en måde kastet alt det, vi normalt forbinder med et foredrag, op i luften og sammensat det på ny. Deltagerne stod eller sad for det første på gulvet, der var dæmpet belysning i form af lyskæder, og værternes fortælling blev forstærket af underlægningsmusik fra et klaver,” forklarer Line Bilberg, der som analytiker i Vifo har fulgt projektet.

Derudover var der i løbet af eksperimentet indlagt flere refleksionsrunder, fællessnakke, sange og gruppearbejde, hvor deltagerne selv skulle på banen.

”Det vi observerede, og det deltagerne i eksperimentet gav udtryk for, var, at de følte sig inddraget, og at det poetiske og sanselige gjorde, at de følte sig taget med på en rejse, som gjorde positivt indtryk på dem,” siger Line Bilberg, som bakkes op af en af deltagerne.

”Vi startede med en fællessang, og så var der de her forskellige aktiviteter, som involverede alle sanser. Det gjorde, at du var lidt mere med på et eventyr, end du var bare til et oplæg. Der kom nogle følelser i spil, da vi skulle lægge os ned og lytte til musikken. Så rent formatmæssigt synes jeg, det var utrolig godt,” sagde deltageren om eksperimentet med rummet.

Deltagerne forventer selv, at denne oplevelse i højere grad end traditionelle foredrag vil indprente sig i deres hukommelse.

Der findes ikke en one size fits all

Dermed ikke sagt, at man bør droppe alt, hvad der minder om et klassisk foredrag, påpeger Line Bilberg. Vifo har i løbet af projektperioden også deltaget i det klassiske foredrag ’Tirsdag med Grundtvig’ og interviewet nogle af de deltagere, der kom til foredraget.

”Dem, der var til det klassiske foredrag, var rigtig tilfredse med det, de fik. Det understreger, at der altid vil være forskellige formater, som tiltaler forskellige målgrupper, og nogle vælger netop det klassiske foredrag, fordi de ved, hvad de får. Nogle foretrækker at modtage viden fra en fagperson fremfor selv at skulle interagere,” forklarer hun.

Ingrid Ank, der er akademileder i Grundtvigsk Forum og vært for eksperimentet med rummet, er enig i betragtningerne.

”Nu har vi taget det her som et eksperiment, men jeg tænker, at hvis det var noget, vi havde mere fast, så ville jeg ikke slå det op som et Grundtvig-foredrag. Så kommer man ind, og så bliver man sendt i gruppearbejde og sådan noget. Der tror jeg, at nogen ville tænke ’hvad er det, du udsætter mig for?’” siger hun.

Men det betyder ikke, at man ikke kan tage nogle af elementerne fra eksperimentet og inkorporere det i det klassiske foredrag, påpeger hun.

Netop den pointe er ifølge Line Bilberg vigtig, og hvis man som folkeoplysende aktør gerne vil nå ud til flere målgrupper, kan der være en idé i at tænke i forskellige tilbud.

”Vi kunne se, at der skete noget andet i det rum, hvor man prøver at ’leve’ folkeoplysningen mere med poetiske og scenografiske virkemidler. Deltagerne gav udtryk for, at det talte til dem på en helt anden måde, så det kan helt sikkert være en god idé at arbejde videre med det,” siger Line Bilberg.

Nye formater kræver nye spilleregler

I udviklingen af det fysiske eksperiment har Grundtvigsk Forum i samarbejde med Teatergrad overvejet, hvor meget indhold og information fra det klassiske foredrag der skulle med i eksperimentet, når der også skulle være plads til at lægge de andre mere poetiske og sanselige dimensioner ind.

Erfaringerne peger på, at det kan være svært at gøre begge dele 100 pct. Så i stedet man må gøre sig klart, hvad man vil have, at deltagerne skal have med hjem, påpeger Line Bilberg.

”Det bliver svært at lave et format tætpakket med information, som samtidig spiller på det poetiske og sanselige, og i øvrigt inddrager deltagerne. I stedet bør man nok starte med at overveje, hvad formålet er med aktiviteten, hvem målgruppen er, og hvilken læring man gerne vil have, at deltagerne skal have ud af det. Derefter kan man så bestemme sig for, hvilket format der passer til formålet,” siger hun.

Hvis man som aktør prøver at eksperimentere med rummet og nye måder at formidle på, bør man desuden lave en form for forventningsafstemning med deltagerne, mener Line Bilberg.

”Noget af det, vi især har lært, er, at det at engagere os i noget, som er uvant for os, kan være svært, hvis ikke der på en eller anden måde bliver givet nogle rammer for den situation eller samtale, vi befinder os i,” siger hun.

Hun henviser til, at flere af de voksne deltagere gav udtryk for, at man med fordel kunne have gjort det klart, hvad der blev forventet af dem.

I eksperimentet med rummet var det tydeligt, at børnene var mere frie og umiddelbare, mens de voksne holdt sig mere tilbage ud fra tanken om, at der var et rigtigt svar eller en rigtig måde at gøre tingene på, selvom opgaven og rammerne i udgangspunktet er frie, fortæller Line Bilberg.

”Så igen afhænger det af, hvad målet er, og hvem man henvender sig til,” understreger hun.