Ny analyse fra DUF viser, at unge ikke føler sig hørt i debatten om trivsel

Halvdelen af de unge oplever, at de slet ikke eller kun i begrænset omfang har indflydelse på beslutninger i samfundet, der påvirker deres trivsel. Det forklarer Anne Sofie Wulff, som er politisk konsulent i DUF, der står bag en ny undersøgelse af unges trivsel. Det kan være problematisk, fordi analysen peger på en sammenhæng mellem trivsel og i hvor høj grad, man oplever at have indflydelse.

Ifølge Anne Sofie Wulff føler de unge, der mistrives, at de ikke har særlig meget indflydelse på samfundet og uddannelsesområdet.

”Det står i modsætning til dem, som synes, de har et rigtig godt liv, for de føler i højere grad, de har indflydelse,” fortæller Anne Sofie Wulff.

Mange af de unge giver desuden udtryk for, at der tales meget om trivsel, men at der ikke er nogen, der gør noget. Ifølge Anne Sofie Wulff er ungeanalysen derfor også et forsøg på at være mikrofonholder for de unge og få deres stemmer og løsninger frem. 

Pres fra flere retninger gør det svært at slappe af

'Ungeanalyse 2023' afdækker både det som udfordrer, og det der styrker det gode ungdomsliv. Derudover lægger analysen også vægt på de unges gode råd til at styrke trivslen og håndtere de ting, som kan være svære i ungdomslivet.

Analysen er baseret på både spørgeskemabesvarelser og interviews med unge i alderen 16-29 år. Her fortæller de unge blandt andet om pres i uddannelsessystemet og presset fra at sammenligne sig selv med andre og fra egne og andres forventninger. Det fører ifølge analysen til, at flere unge føler, at alt i livet skal gå stærkt, og at de har svært ved at følge med.

Der er en lang liste af ting, som de unge føler, de skal leve op til: De skal have gode karakterer, dyrke motion, pleje deres relationer, tage sig godt ud på sociale medier og generelt følge med i og engagere sig i samfundet omkring dem.

Det gør det svært at finde ro. I undersøgelsen er 51 pct. af de unge helt eller delvist enige i, at de ofte føler sig så pressede eller stressede, at det er svært for dem at slappe af.

”Mange unge har svært ved at slappe af, fordi de har en idé om at det, de laver, skal føre til noget mere end bare selve aktiviteten. Det ses også i, at mange synes, deres selvværd afhænger af, hvad de udretter,” fortæller Anne Sofie Wulff.

Ifølge analysen er det helt præcist 59 pct. af de unge, som helt eller delvist er enige i, at deres selvværd afhænger af deres præstationer, eller hvad de udretter.

De unges egne råd

Udover at kortlægge trivslen rummer analysen også de unges gode råd og bud på løsninger.

”De unges råd i analysen er ting, som de har sagt under interviews, eller hvor de har svaret på, hvad de synes er vigtigst at ændre i samfundet, for at unge kan trives bedre,” fortæller Anne Sofie Wulff.

Rådene fordeler sig helt fra samfundsniveau til det mere lavpraktiske. For eksempel ønsker de unge, at vi som samfund skal være bedre til at tale om, at det er okay at fejle, og blandt de unge er der et behov for at acceptere, at man altid kan gøre mere, men at det kan være okay ikke at gøre det.

Fortællingen om drømmestudiet og forventningen, om at man skal studere noget, man brænder for, er med til at øge presset på de unge. På det helt lavpraktiske niveau foreslår de unge, at man taler med nogen som er 10-15 år længere fremme i livet end en selv. På den måde opdager man måske, at ens uddannelsesvalg ikke er helt så definerede for resten af ens liv, som man som ung går og tror.

Blandt de mange bud på løsninger er der en ting, som går igen, nemlig at man skal tale om og dele ting, som er svære.

”Der er mange, som holder de svære ting for sig selv. Så finder man ikke ud af, at andre også synes, at tingene er svære. Det er vigtigt at åbne sig op og dele tingene for at dæmpe presset,” fortæller Anne Sofie Wulff.