Vifo
Artikel 22.01.2015
Ny lov fritager foreninger for APV
Folketinget har vedtaget et nyt lovforslag, der fritager frivillige, almennyttige foreninger fra arbejdspladsvurderinger og kravet om organisering af arbejdsmiljøarbejdet.
Skrevet af:
Ditte Toft
Nøgleord:
Foreningsliv
Fra idrætten og de øvrige folkeoplysende foreningers side har der gennem lang tid været ønske om at mindske bureaukratiet for de mange frivillige foreninger ved at fritage dem fra dele af arbejdsmiljølovgivningen.
Nu har Folketinget vedtaget et lovforslag, der ændrer i arbejdsmiljølovgivningen og dermed fritager de frivillige foreninger fra at udarbejde arbejdspladsvurderinger og at lave en arbejdsmiljøorganisation, som ellers er påkrævet.
Mere specifikt bliver frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, og som udføres i almennyttige foreninger, undtaget fra reglerne.