Ny organisation skal samle amatørmusikken

Organisationerne for amatørmusik har nu fået en fælles paraplyorganisation, efter at Amatørmusik Danmark blev stiftet 22. september 2019. 

Det sker to et halvt år efter, at Statens Kunstfond samlede tilskudsordningerne til amatørmusik i én fælles pulje og fratog den daværende organisation for fortrinsvis klassiske kor, orkestre og ensembler, Dansk Amatørmusik (DAM), muligheden for at dele støttekroner ud og yde administrativ assistance til sine medlemmer. Det førte senere til, at DAM blev nedlagt.

Tidligere var situationen sådan, at klassiske og rytmiske amatørmusikere ikke i praksis havde de samme muligheder for at blive støttet af Statens Kunstfond. Lad os fokusere på 2016, som var det sidste år med den gamle ordning:

Klassiske udøvere kunne søge tilskud og rådgivning hos den selvejende institution DAM. DAM fik i 2016 4,4 mio. kr. af Statens Kunstfond til at udvikle musiklivet gennem tilskud, kurser, rådgivning, administrativ assistance mv. Af de penge blev 0,7 mio. kr. videregivet som tilskud til andre aktører inden for amatørmusikken.

Rytmiske udøvere kunne søge to steder: Hos Amatørmusikpuljen, der i 2016 uddelte 2,4 mio. kr., og hos Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere, ORA. ORA fik samme år 1,125 mio. kr. af netop Amatørmusikpuljens midler til at udvikle deres del af amatørmusikken.

I praksis betød det, at den klassiske amatørmusik via DAM havde bedre muligheder for at få tilskud end andre genrer. Og nogle genrer, f.eks. folkemusik og ny elektronisk musik, havde slet ikke kontakt til Kunstfonden via de daværende støttemuligheder.

Projektstøtteudvalget for musik tog initiativ

De noget uoverskuelige tilskudsmuligheder samt en meget kritisk evaluering af DAM fik i 2016 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for musik til at indbyde en række amatørmusikorganisationer til at komme med ideer til en ny, samlende institution for amatørmusikken i Danmark.

Det er den, der nu har set dagens lys med Amatørmusik Danmark, der lige nu har 20 medlemsorganisationer, men potentielt kan samle 47. Her mødes alle genrer under mottoet ’Vi har kun ét musikliv’, fortæller formand Jonas Viggo Pedersen, generalsekretær i Dansk Amatør Orkesterforbund.

”Vores område er præget af gamle opdelinger, der ikke længere er aktuelle: Opdelingen mellem klassisk og rytmisk musik, mellem professionelle og amatører, og mellem finkultur og populærkultur. Men jo mere, vi kan skabe sammen, jo bedre,” siger han.

Kommer ikke til at dele tilskud ud

Amatørmusik Danmark kommer ikke til at dele tilskud ud fra Kunstfonden til sine medlemsorganisationer, sådan som DAM og ORA gjorde. Den funktion vil fortsat ligge hos Projektstøtteudvalget for musiks pulje, Amatørmusikpuljen.

Dermed cementerer Projektstøtteudvalget for musik altså beslutningen om, at det er dem, og ikke paraplyorganisationer på området, der deler tilskud ud.

Udvalget består af syv medlemmer og har som formand operachef og dirigent Michael Bojesen, der også er formand for hele Statens Kunstfond. Han forklarer:

”Formålet med ændringen er at kanalisere pengene direkte ud til musikken, til projekterne og musikerne, og spare et administrativt led. Desuden har Rigsrevisionen senere påpeget, at vi ikke må uddelegere kompetencen til at uddele støtte. Det betyder også, at transportstøtten til musik, som JazzDanmark hidtil har uddelt, skal ændres.”

Men der er en pointe i, at dem, der arbejder med et område til daglig, kender det bedst, medgiver han:

”I Projektstøtteudvalget gør vi derfor meget ud af at holde os opdaterede om, hvad der rører sig inden for de forskellige genrer på amatørmusikområdet. Vi mødes med organisationerne, og vi tager ud og møder miljøet. Er vi i tvivl om en ansøgning, søger vi baggrundsviden hos organisationerne.”   

Jonas Viggo Pedersen fra Amatørmusik Danmark ser det som en fordel, at den nye organisation ikke skal fordele tilskud til forskellige aktiviteter i medlemsorganisationerne. Men projektstøtteudvalget får en meget stor magt, og de skifter medlemmer hvert fjerde år – og dermed prioriteringer. Det ville ind imellem være rart med en større klarhed over udvælgelseskriterierne, påpeger han.

I 2019 deler Projektstøtteudvalget for musik 4,7 mio. kr. ud fra Amatørmusikpuljen.

”Kunstfonden skal jo støtte kunst af højeste kvalitet,” siger Michael Bojesen. ”Amatørmusik er en enormt vigtig præmis for dét. Vi skal dække hele cirklen og støtte et vækstlag, både hos børn og unge og i den folkelige del af amatørmusikken, f.eks. folkekor. Det ser vi også som en opgave.”

Han hilser dannelsen af den nye organisation velkommen:

”Det vil være til gavn for amatørmusikken, at den taler med én stemme og får organiseret sig på en god måde– og det er ikke nødvendigvis så nemt at skabe et fælles fodslag. Men det vil også hjælpe os i Kunstfonden, at der er en fælles amatørmusikorganisation,” siger han.

Ønsker bedre arbejdsvilkår i aftenskolerne

Jonas Viggo Pedersen peger på fire primære arbejdsområder for den nye organisation, Amatørmusik Danmark:

”Vi skal have udbygget samarbejdet med folkeskolerne. Det var den største kulturpolitiske sejr i mange år, da de kreative-musiske fag blev indført som obligatoriske valgfag i 7.-8. klasse, og her skal vi være aktive,” siger han.

Samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler ønsker han også at udbygge. Derudover vil han arbejde for bedre og mere tilgængelige øvelokaler til amatørmusikken. Og så er der lønningerne på aftenskolerne, som i hans øjne trænger til et løft.

”Folkeoplysningsloven betyder, at en underviser på aftenskolerne maksimalt kan få 284 kr. for en undervisningslektion på 45 minutter plus forberedelse, i alt 1,6 times arbejde. Lønnen svarer slet ikke til, at underviserne måske har en femårig konservatorieuddannelse møntet direkte på amatørmusiklivet,” siger han.

”Så der bliver lavet alle mulige krumspring for at løfte lønnen. En dirigent får måske 6.000 kr. for hver koncert, men en meget lav timeløn for øvetimerne. Det er uholdbart. Der er ingen overenskomst, og arbejdsforholdene varierer meget,” siger han og tilføjer, at det ikke er et arbejdsmarked, vi ønsker på andre områder i Danmark.

For mange undervisere er aftenskoletimerne nærmest en fritidsbeskæftigelse, og det bærer lovgivningen præg af.

Loven fastsætter en fast takst for timesatsen for lærerløn, og underviserne optjener ferie, men det varierer på tværs af aftenskolerne, om de udbetaler løn under sygdom. Her kan også være forskelle på fuldtids- og deltidsbeskæftigede og på lønmodtagere og honoraraflønnede undervisere.

Vifos undersøgelse af aftenskolerne fra 2018 viser dog, at 50 pct. af aftenskolerne betaler sygedagpenge.

Jonas Viggo Pedersen har ikke på stående fod et gennemarbejdet forslag til, hvordan undervisernes arbejdsforhold kan forbedres, men et godt sted at starte var at fjerne bestemmelsen om maksimalløn i folkeoplysningsloven, påpeger han.

”Vi ønsker et mere transparent arbejdsmarked. Det vil være i amatørmusikkens interesse. Med de lønninger, der er i aftenskolerne, er der ikke noget at sige til, at underviserne er nødt til at prioritere noget andet, og det er ærgerligt,” siger han.

”Det handler dybest set om, at politikerne skal turde skabe gode muligheder for, at befolkningen kan bedrive amatørmusik.”

Hvordan det kan ske, giver den nye organisation meget gerne inspiration til.