Ny politisk aftale: Højskolerne og Frie Fagskoler får 40 millioner kroner hver til at hjælpe unge uden job og uddannelse

Cirka 43.000 unge mellem 15 og 24 år er hverken i gang med en uddannelse eller har et job. Dem vil regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre nu hjælpe med en politisk aftale til en værdi af mere end 1,3 milliarder kroner frem mod 2035.

En del af pengene går til to folkeoplysende skoleformer. Højskolerne har således fået en bevilling på 40 millioner kroner over en fireårig periode, der skal sikre, at flere unge får mulighed for at komme på højskole, mens de frie fagskoler modtager samme beløb.

”Et højskoleophold giver i dag mange unge fællesskaber og venskaber for livet, ligesom det også udvider ens horisonter og giver nye perspektiver og lyse idéer om en ellers dunkel fremtid. Derfor trebobler vi nu støttemulighederne, så flere unge, der har det svært, kan komme på højskole og blive en del af et fællesskab, de har manglet,” siger fungerende kulturminister og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i en pressemeddelelse.

Bevillingen og de 40 millioner kroner til højskolerne bliver lagt i den såkaldte ’Mangfoldighedspulje’, som Folkehøjskolernes Forening (FFD) administrerer, og som unge kan søge støtte fra til at få nedsat deres egne udgifter til at tage på højskole.

Indtil nu har højskolerne også kunnet søge midler fra mangfoldighedspuljen til for eksempel at lave opsøgende arbejde, at bruge ekstra ressourcer på introdage eller noget helt tredje, der medvirker til, at højskolerne får en mere mangfoldig elevgruppe, end de har i dag.

Mie Tast, der er specialkonsulent i FFD, forklarer, at det fortsætter sådan, men at midlerne forventes at skulle fordeles, så cirka 70 pct. går til stipendier til eleverne og 30 pct. til højskolernes projekter, der også kan bruges til at opkvalificere medarbejdere, så de har endnu bedre forudsætninger for at rumme målgruppen.

”Så man ikke får de unge ind og tænker, at de bare kører ligesom de øvrige elever, men at man faktisk også gør højskolerne mere parate til at gribe de elever med det, de kommer med. og har et blik for, hvad det kræver,” siger hun.

Målgruppen har ikke nødvendigvis kendskab til højskole

Gruppen af de 43.000 unge har den ting til fælles, at de hverken har uddannelse eller arbejde, men derudover er de vidt forskellige. Det er også noget, højskolerne er opmærksomme på, fortæller Mie Tast. For mens nogle kun er en del af målgruppen ganske kortvarigt, så er der andre, som kan være sværere at løfte af sted på en højskole, mener hun.

”Vi skal nok forsøge at prøve at ramme midten. Vi vil gerne hjælpe, hvorfra vi kan. Men det handler jo om at få nogle unge mennesker overbevist om, at højskole kan være en mulighed for dem. Så det er lige med at få landet det sådan, at man rammer dem, der kan lokkes af sted, og som med den rette støtte kan få en god oplevelse og succes.”

Den allerstørste udfordring for højskolerne lige nu er, at pengene allerede skal ud at virke fra 2025. Det betyder, at der ligger et stort stykke arbejde forude i forhold til at udbrede kendskabet til puljen, og den mulighed der ligger i den.

”Sagen er bare, at kendskabet til højskolen måske ikke er megahøjt blandt den her målgruppe. Så de skal lige forstå, hvad det er, og hvis de ikke lige kender nogen, der har været på højskole, er de så klar til for eksempel at sige en bolig op og rykke på højskole ved årsskiftet,” funderer Mie Tast.

Pengene er et kæmpe skulderklap til de frie fagskoler

Der afsættes også 40 millioner kroner til at forhøje tilskuddet til de Frie Fagskoler, som ifølge aftalepapiret skal give skolerne bedre betingelser for at levere undervisning af høj kvalitet og skabe motiverende undervisning for de elever, der har brug for at genfinde motivationen for at lære.

Den nyhed skaber blandt andet glæde i Vittrup i Nordjylland, hvor Casper Nellemann er forstander på Vittrup Fri Fagskole.

”Vi ser det som et kæmpe skulderklap fra ministeriet og regeringen i forhold til, at vi er på sporet af det rigtige, og det er fedt, at politikerne har øje på os. Der står i vores formål, at vi skal være erhvervsrettede, og det er jo også derfor, at vi er en åbenlys løsning på den her problematik,” siger Casper Nellemann.

Forstanderen synes, det er dejligt, at der er andre, der kan se, at fagskolerne er en skoleform, som kan løfte noget, som andre måske ikke kan. For det er svært at drive fri fagskole med 40 elever – særligt når man, som det er tilfældet på Vittrup Fri Fagskole, har værkstedsundervisning.

”Ikke bare i forhold til materialer og indkøb, men for eksempel også i vores træværksted, hvor der er obligatorisk tilsyn på alle maskiner, udluftning og udsugning og så videre,” forklarer Casper Nellemann.

Søvnkonsulenter og optimeret værksted

Planen for, hvordan de mange penge skal bruges, ligger endnu ikke helt fast, fortæller forstanderen. Men på den fri fagskole i Nordjylland håber man blandt andet at kunne bruge pengene på at udvikle skolens tilbud og værksteder, så endnu flere unge finder vej til skolen og fylder de sidste ledige senge.     .

”Vi er i gang med at etablere noget, vi kalder digitalt håndværk for at forberede vores målgruppe til det kommende arbejdsmarked. Så vores værksteder skal optimeres til de nye krav fra virksomheder og samfundet med blandt andet laserskærer og 3D-printer,” siger Casper Nellemann.

Derudover har skolen planer om at uddanne søvnkonsulenter, fordi mange af de unge, som kommer på Vittrup Fri Fagskole har problemer med søvnen og dermed også at komme op om morgenen.

”Vi har tænkt os at gøre noget lignende i forhold til sårbare unge med symptomer på for eksempel angst, depression eller selvskade. Vi tror på, at vi med en tidligere og individuel indsats kan få styr på nogle af de udfordringer, så de unge bliver klar til uddannelse og arbejdsmarkedet, for ellers kommer det til at kræve en endnu større indsats i fremtiden,” mener han.