Ny rapport giver første indblik i hverdagen for danske samråd
Samråd for lokale foreninger kan spille en central rolle som brobygger mellem kommune og foreningsliv, men hidtil har der været meget begrænset viden om den rolle, samrådene spiller i praksis. Nu er første delrapport i en ny undersøgelse af samrådenes roller og potentialer udkommet.
Frivillige foreninger spiller en stor rolle for kultur- og fritidslivet rundt om i de danske kommuner. Mens der er forsket en del i samspillet mellem kommuner og foreninger, er der til gengæld meget begrænset viden om de samråd, som foreninger i mange kommuner har dannet for at bygge bro mellem foreninger og kommuner.
Det råder en ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) og Idrættens Analyseinstitut (Idan) nu bod på. Vifo og Idan har sammen med Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) og Kulturelle Samråd i Danmark undersøgt samrådene inden for idræt, aftenskoler, spejdere/børne- og ungeforeninger og kultur, og den første delrapport er nu klar.
Første samlede indblik i samrådenes virke og roller
Samråd kendes under flere forskellige betegnelser, hvor de mest brugte er samråd, samvirker eller blot råd (f.eks. idrætsråd). Undersøgelsen viser, at der i øjeblikket er over 200 samråd i Danmark, men alligevel er der meget begrænset viden om, hvilken rolle de spiller i forhold til at inddrage brugerne i kommunale beslutninger og i forhold til at varetage foreningernes interesser overfor kommunen.
Delrapport 1, som udkommer nu, redegør for resultaterne fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt de lokale samråd. Undersøgelsen giver for første gang et samlet indblik i, hvordan samrådene er organiseret og deres daglige virke, og rapporten beskriver også forskelle og ligheder mellem samrådene for idræt, kultur, aftenskoler og spejdere/børne- og ungeforeninger.
Rapporten giver indblik i, hvilke konkrete opgaver samrådene har, og hvordan de ser på deres egen rolle i relation til både kommunerne og foreningslivet på området. Den belyser også, hvilke udfordringer samrådene oplever i deres daglige virke, og i hvilken udstrækning deres nuværende rolle adskiller sig fra den rolle, de gerne ville spille ideelt set.
Resultaterne viser klart, at nogle samråd spiller en betydeligt større rolle end andre samråd, men det er også tydeligt, at der er forskelle i samrådenes ambitionsniveau, og hvilke behov samrådene selv oplever at skulle dække.
Casestudier skal afdække faktorer, som fremmer godt samspil
Et af formålene med at undersøge samrådenes roller og funktion i Danmark er at frembringe viden, der kan give inspiration til kommuner og samråd i arbejdet med at udvikle et godt samarbejde
I de kommende analyser vil der derfor blive set nærmere på, hvilke faktorer der ser ud til at virke fremmende og hæmmende for, at samrådene kan spille en meningsfuld rolle som brobygger mellem kommuner og foreningsliv.
Disse faktorer vil blive afdækket gennem casestudier i fire udvalgte kommuner. Casestudierne blev sat i gang i efteråret 2020 og omfatter et stort kvalitativt materiale i form af interviews med samråd og repræsentanter fra kommunerne samt en spørgeskemaundersøgelse blandt de lokale foreninger i casekommunerne for at få flere vinkler og perspektiver på samrådenes roller og potentialer.
Læs mere på temaside om samråd
Delrapporten kan downloades på en ny temaside om samråd i Danmark, som også rummer tre artikler med centrale resultater fra undersøgelsen.
Artiklen ’Ny viden: Der er over 200 samråd i Danmark’ fortæller, hvor mange samråd der er i Danmark, og hvilke områder de dækker. Artiklen forklarer, hvilke opgaver samrådene lægger vægt på i deres vedtægter, og hvilke konkrete opgaver de løser for kommunerne. Endelig kommer artiklen ind på, hvilke opgaver samrådene tillægger størst betydning.
Artiklen ’Samrådene oplever at have indflydelse, men vil gerne have mere’ sætter fokus på de kanaler, som samrådene kan opnå indflydelse igennem. Det gælder § 35 stk. 2-udvalget (folkeoplysningsudvalget) og både formel og uformel kontakt mellem samrådet og forvaltningen eller kommunalpolitikere. Artiklen giver også et indblik i de områder, hvor samrådene ønsker mere indflydelse, end de har nu.
Artiklen ’Samrådenes historie begynder hos idrætten’ giver et indblik i, hvornår de danske samråd er blevet etableret, hvor initiativet kom fra, og hvad man håbede at opnå med samrådene.
