Ny rapport kortlægger for første gang kulturhusene i Danmark

Der findes mindst ét kulturhus i alle kommuner i Danmark, og kulturhusene er dermed en af de mest udbredte former for kulturinstitution i landet. Alligevel har der ind til nu været meget lidt viden om, hvad der egentlig kendetegner et kulturhus, hvordan de er organiseret, og hvilke aktiviteter der foregår.

Det påpeger en ny rapport fra Aarhus Universitet, der for første gang har set nærmere på et bredt felt af landets kulturhuse med det formål at undersøge borgeres brug og drift af husene.

"Kulturhuse har nok været lidt oversete i både forskningen og den kulturpolitiske debat, der ofte fokuserer på nationale og statsligt støttede institutioner,” fortæller seniorforsker Louise Ejgod Hansen, der er en af forskerne bag undersøgelsen, i en artikel på Aarhus Universitets hjemmeside.

Rapporten, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 308 kulturhuse og biblioteker, peger på, at der er stor forskel på de enkelte kulturhuse. Mest udbredt er det, at kulturhusene er organiseret som kommunale institutioner, mens andre er enten foreninger eller selvejende institutioner.

Blandt de primære arrangører af aktiviteterne er både lønnede ansatte og frivillige, men der er stor variation i, hvor mange af hver der er tilknyttet det enkelte hus. Undersøgelsen peger samtidig på, at der er stor forskel på kulturhusenes størrelse – både med hensyn til omsætning og antallet af brugere.

Louise Ejgod Hansen mener, at de store forskelle kan være en af grundene til, at området har været så underbelyst:

"Det gør det svært at danne et nationalt overblik, hvilket nok også er grunden til, at de for eksempel heller ikke tælles med i de nationale undersøgelser af befolkningens kulturvaner. Men undersøgelsen dokumenterer, at det er én af de mest udbredte kulturinstitutionstyper i Danmark, og derfor er kulturhusene også kulturpolitisk vigtige," uddyber hun.

Stor mulighed for indflydelse

Til trods for at rapporten ikke kan komme med en enkel beskrivelse af, hvad det ’typiske kulturhus’ er, er der alligevel nogle træk, der går igen på tværs af kulturhusene.

Blandt det der kendetegner landets kulturhuse er, at de fungerer som et samlingssted for en lang række forskellige aktiviteter, som borgerne kan deltage i – både som publikum og udøvere. Det kan være alt fra koncerter og teater til borgermøder, fællesspisning og bevægelsesaktiviteter.

Men samtidig danner kulturhusene også rammer for, at borgerne selv kan være med til at skabe aktiviteterne, være frivillige eller være med til at tage beslutninger gennem generalforsamlinger og brugernævn. Derfor konkluderer rapporten, at kulturhusene er en vigtig medspiller i den demokratiske proces.

Undersøgelsen er gennemført af Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet, og rapporten er en del af DELTAG-projektet, der er et samarbejde mellem Kulturhusene i Danmark og Aarhus Universitet, som ønsker at skabe viden om og udvikling af deltagelsesprocesser i borgerinvolverende kulturhuse og kulturinstitutioner i Danmark.