Ny rapport undersøger voksenundervisningen i Norge

Flertallet af deltagerne i frivillig voksenundervisning i Norge oplever, at de har kunnet bruge, hvad de har lært, uden for kurset, og mange bliver endnu mere motiverede for at lære mere. Men alders- og kønsprofilen er noget skæv.

Det viser en ny norsk undersøgelse, som bygger på et større studie af de norske studieforbund, der kan sammenlignes med de danske aftenskoler. Bag rapporten med titlen ’En ordning, et mangfold av løsninger – Forskningsprosjekt om studieforbund’ står Oxford Research.

Rapporten undersøger både studieforbundenes rolle, organisering, økonomi og aktiviteter samt kursusdeltagernes tilfredshed med de tilbud, de har deltaget i.

Undersøgelsen er rekvireret af det norske undervisningsministerium og Vox, en styrelse under ministeriet der forvalter studieforbundenes driftstilskud. Formålet har været at få større viden om og indsigt i studieforbundenes arbejde med henblik på at optimere politikken på området.

Overvægt af kvinder og sprogfag

En spørgeskemaundersøgelse viser, at der, blandt kursusdeltagerne på de forskellige kurser, generelt er en overvægt af kvinder, som udgør 63 pct. af deltagerne. Med en gennemsnitsalder på over 43 år er der også en betydelig overrepræsentation af deltagere i fyrrerne, ligesom deltagerne generelt er betydeligt højere uddannet end den norske befolkning som sådan. Mange er desuden engagerede i frivilligt arbejde og foreningsliv.

I forhold til udbyttet på kurserne svarede halvdelen af de adspurgte kursister, at de har brugt det, de har lært, uden for kurset. Det største udbytte er opnået i forhold til motivation til videre læring, og størstedelen af kursisterne svarer, at de føler, kurset har udviklet deres kompetencer. 

Undersøgelsen af de forskellige studieforbund viser desuden, at der er en stor mangfoldighed i kursustilbuddene på tværs af emner, niveau, geografi og målsætning. Undersøgelsen viser dog også, at 65 pct. af kurserne ligger inden for sprogfag eller organisations- og ledelsesfag.

Undersøgelsen peger herudover på, at statstilskuddet har størst effekt, når hovedansvaret for kurserne ligger hos de lokale organisationer, men i forhold til medlemsorganisationernes samlede økonomi betyder indtægter fra ikke-støtteberettigede kurser mere end tilskuddet. Studieforbundene har alle forskellige modeller for fordelingen af statstilskud til deres medlemmer, men alligevel viser undersøgelsen, at to ud af tre medlemsorganisationer tilfredse med måden, tilskuddet bliver uddelt. 

Brug for klarere målsætninger

Samlet set viser undersøgelsen, at alle forbund lever op til målsætningerne i loven, men rapporten vurderer, at lovens målsætninger er så generelle, at de ikke er målbare og desuden ikke bidrager til at tydeliggøre studieforbundenes funktion og rolle i samfundet.

Rapporten vurderer derfor, at målsætningerne bør gøres mere operationelle, og indikerer, at studieforbundene ville være tjent med en professionalisering, der giver større ensretning i forhold til organiseringen og bedre definerede rammer for deres aktiviteter. Ligeledes kan der med fordel udvikles klarere retningslinjer for fordelingen af statstilskud, argumenterer rapporten.

Studieforbundene har en uklar plads i det norske undervisningssystem, og den store variation mellem forbundenes organisering og formål betyder, at det er svært at se studieforbundene som en samlet enhed. En tydeligere profil af de enkelte studieforbund og deres medlemmer kan derfor være med til at styrke studieforbundene udadtil og skabe større forståelse for hvad de kan og vil, argumenterer rapporten.