Ny undersøgelse afdækker livet i de amatørkulturelle foreninger

Medlemmerne har altså en tæt tilknytning til foreningen, som også kan ses på, at medlemmerne i gennemsnit har været medlem af foreningen i 16 år, og næsten alle forventer at fortsætte i næste sæson.  

Også holdningsmæssigt føler medlemmerne en stærk tilknytning til foreningen: Størstedelen ser det som naturligt at hjælpe til med opgaver i foreningen, og de oplever, at de har gode muligheder for indflydelse. Samtidig oplever foreningerne også et stort engagement fra medlemmerne. 61 pct. af lokalforeningerne angiver, at mere end 75 pct. af medlemmerne deltager i foreningens generalforsamling, hvilket er højt sammenlignet med andre foreningstyper.  

Koncerter og forestillinger er vigtige for både foreninger og medlemmer  

På tværs af foreningstyper spiller koncerter, teaterforestillinger og andre arrangementer rettet mod et publikum en helt central rolle. Undersøgelsen viser, at kun 2 pct. af foreningerne slet ikke har arrangementer, hvor de optræder for et publikum.  

Også blandt medlemmerne er der stor tilslutning til arrangementerne. Kun 3 pct. af medlemmerne angiver, at de aldrig deltager, og de medlemmer, der blev interviewet til undersøgelsen, lagde stor vægt på de oplevelser, som kommer ud af at optræde. En af dem sagde:  

”At være en lille brik i den her kæmpestore organisatoriske opførelse af et værk med dirigent, solister, musikere, og praktiske grise og så sådan et kor på 50-60 mennesker... Det er jo helt enormt. Når det går op i en højere enhed, er det jo lykke! Og det er kropsligt. Det er gåsehud. Det er glæde. Det er stort!”  

Endelig kan publikumsarrangementerne også spille en vigtig rolle for foreningernes økonomi, hvor 80 pct. af foreninger angiver, at de har indtægter fra arrangementer. 

Mange foreninger har adgangskrav  

Et særligt kendetegn ved nogle af de amatørkulturelle foreninger er, at de ofte har behov for helt specifikke kompetencer – f.eks. evnen til at synge i en bestemt stemmegruppe eller til at kunne spille et særligt instrument. Derfor arbejder en stor del af foreningerne – 55 pct. – med forskellige former for adgangskrav. Adgangskrav er særligt udbredt blandt kor og orkestre og kan f.eks. omfatte stemmeprøver, prøveperioder, krav om at kunne synge rent, spille et instrument eller at kunne læse noder. 

Brugen af adgangskrav hænger sammen med, at både foreninger og medlemmer har stort fokus på den kunstneriske kvalitet i aktiviteterne – selvom der også her er store forskelle på tværs af de enkelte foreninger og foreningstyper.  

De amatørkulturelle foreninger henvender sig især til voksne 

Undersøgelsen viser, at voksne medlemmer er foreningernes primære målgruppe (figur 3). 84 pct. af foreningerne i undersøgelsen angiver, at de har aktiviteter for voksne, mens en fjerdedel har aktiviteter for unge, og 13 pct. har aktiviteter for børn i aldersgruppen 0-14 år.  

Figur 3: Hvem retter foreningens aktiviteter sig imod? (pct.) 

Figuren viser foreningernes svar på spørgsmålet: ”Hvem retter foreningens aktiviteter sig imod?”. n: 434. 

Amatørteaterforeninger er den type af forening, der henvender sig mest til børn og unge. 40 pct. af amatørteatrene retter sig mod børn, mens det kun gælder for 2 pct. af korene og 11 pct. af orkestrene.  Det kan skyldes, at mange af tilbuddene til børn og unge inden for kor og musik findes uden for det lokale foreningsliv – f.eks. i kirkekor og musikskoler.  

Foreningernes organisering og rammevilkår 

Foreningerne har i gennemsnit 42 medlemmer, men medlemstallet varierer på tværs af foreningstyper, og kor og orkestre har gennemsnitligt set færrest medlemmer. 

Foreningerne er organiseret på forskellige måder. 58 pct. er organiseret som selvstændige foreninger, mens knap en fjerdedel er organiseret under en aftenskole, men med selvstændig bestyrelse. Denne organiseringsform er især udbredt blandt kor og orkestre. Dertil kommer selvstændige aftenskoler, underafdelinger af hovedforeninger og andre organiseringsformer.  

Lidt over halvdelen af foreningerne – 52 pct. – er godkendte som folkeoplysende foreninger under folkeoplysningsloven. 26 pct. angiver, at de ikke er, mens 22 pct. ikke er klar over, om de er godkendt eller ej. Blandt de foreninger, der ikke er godkendte, vurderer to tredjedele, at det ikke har været aktuelt for dem at søge, mens 2 pct. har fået afslag.  

Selvom mange foreninger står uden for folkeoplysningsområdet, betyder det ikke nødvendigvis, at de slet ikke får støtte fra kommunen.  

71 pct. af foreningerne modtager således en eller flere former for kommunal støtte. 41 pct. af foreningerne får stillet lokaler til rådighed, mens en tredjedel modtager støtte til aktiviteter efter folkeoplysningsloven. Derudover har 22 pct. modtaget støtte gennem kommunale puljer. Endelig har en mindre andel af foreningerne modtaget driftstilskud eller lokaletilskud.  

De fleste foreninger er tilfredse med deres daglige rammer, både når det gælder adgang til lokaler, deres generelle økonomi og mulighederne for selv at skabe indtægter. Men undersøgelsen peger også på, at foreningerne har meget forskellige erfaringer med deres rammevilkår, og at der kan være forskel på tværs af kommuner – ikke mindst når det gælder lokalesituationen. 

Tiltrækningen af medlemmer er den største udfordring 

Undersøgelsen giver også indblik i, hvilke udfordringer de amatørkulturelle foreninger oplever i deres daglige virke.  

Som figur 4 viser, oplever foreningerne størst udfordringer med at tiltrække medlemmer til deres foreninger. Over halvdelen af foreningerne – 57 pct. – har svært eller meget svært ved at få nye medlemmer, mens 42 pct. har svært eller meget svært ved at finde bestyrelsesmedlemmer, og 37 pct. oplever konkurrence fra andre fritidstilbud. Lidt færre foreninger har udfordringer relateret til administrative krav, økonomi og lokaler.  

De fleste foreninger har således en udmærket drift, men de vil gerne have flere til at tage del i deres forening, både som medlemmer og som frivillige. 

Figur 4: Foreningernes oplevede udfordringer (pct.) 

Figuren viser foreningernes svar på det følgende spørgsmål: ”Oplever I de følgende elementer i foreningens daglige virke som let eller svært?” n: 385. 

På tværs af foreningstyper er det især orkestrene – og i nogen grad korene – der finder det svært at tiltrække medlemmer. Der er også forskelle på tværs af foreningstyper, når det handler om at rekruttere frivillige, og her er det især teaterforeningerne, der oplever udfordringer.  

Trods udfordringerne viser undersøgelsen, at størstedelen af foreningerne ser positivt på fremtiden. Derudover er det interessant, at flertallet af de foreninger, som har konkrete udviklingstiltag, netop har fokus på samarbejder og andre typer af tiltag, som har til formål at tiltrække flere medlemmer og nye målgrupper.