Ny undersøgelse: Aftenskolernes position er truet
Aftenskolernes position er truet af begrænset politisk bevågenhed og faldende økonomisk støtte. Det er hovedkonklusionen i en ny rapport fra Fritid og Samfund.
Aftenskoleområdet fylder ikke meget i de kommunale folkeoplysningspolitikker, og det halter med både politisk bevågenhed og konkrete handleplaner for at sikre udviklingen på området.
Det konkluderer rapporten ’Aftenskolen i folkeoplysningspolitikken’, der bygger på en analyse af 20 kommuner, og som er udarbejdet af Fritid & Samfund.
Ifølge undersøgelsen udgør de lokale folkeoplysningspolitikker kun i begrænset grad en overordnet ramme for alle de aktiviteter, der får tilskud på området. Dette var ellers en af intentionerne bag vedtagelsen om lovpligtige folkeoplysningspolitikker.
I stedet har mange kommuner i undersøgelsen sideløbende bibeholdt overordnede kultur- og fritidspolitikker, som aftenskolerne flere steder har haft vanskeligt ved at få indflydelse på.
Undersøgelsen viser også, at der i mange tilfælde er en sammenhæng mellem den måde, aftenskoleområdet er beskrevet på i politikkerne, og de vilkår, aftenskolerne har i de enkelte kommuner. I de kommuner, hvor aftenskolerne spiller en minimal rolle i politikkerne, har aftenskolerne typisk også lav prioritet, når det gælder vilkårene for deres aktiviteter.
Få konkrete initiativer på området
Mange folkeoplysningspolitikker indeholder hensigtserklæringer om forskellige typer af initiativer, der kan understøtte udviklingen på området. Men på trods af de gode intentioner, viser undersøgelsen, at disse hensigtserklæringer langt fra altid følges op af konkret handling.
Dette gælder blandt andet udviklingen af netværk og partnerskaber, hvilket er et tema, der indgår i langt de fleste af de undersøgte politikker.
I flere politikker er der eksempelvis intentioner om at udbygge samarbejdet mellem aftenskolerne og bibliotekerne, men kun de færreste steder er der iværksat konkrete tiltag for at få samarbejdet op at stå. En særlig udfordring i forhold til bibliotekerne er desuden, at de i stigende grad udbyder aktiviteter som minder om aftenskolernes aktiviteter. Dermed udgør bibliotekerne ikke kun en potentiel samarbejdspartner, men også en konkurrent.
Fortsat fald i den økonomiske støtte
Aftenskoleområdet har igennem flere år oplevet et fald i den kommunale støtte. Udviklingen i de kommuner, der har leveret tal til undersøgelsen, bekræfter denne tendens. I perioden 2010-2014 er den samlede støtte til området i disse kommuner faldet med knap 14 pct., når der er korrigeret for prisudviklingen.
Det samlede fald dækker dog over store forskelle på tværs af kommunerne i undersøgelsen, hvor der også er eksempler på kommuner, der har tilført midler til området.
Samlet konkluderer rapporten, at der er behov for handling for at modvirke den negative spiral, aftenskoleområdet befinder sig i.
”Undersøgelsens resultater bør være et wake up-call både for skolelederne i oplysningsforbundene og for politikere på nationalt og kommunalt plan,” siger sekretariatsleder i Fritid & Samfund Steffen Hartje, der har stået for undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
”Hvis der ikke snart gøres noget, der kan forbedre aftenskolernes vilkår, vil området svinde ind, og der vil være kommuner helt uden aftenskoler,” vurderer han.
Rapporten peger på blandt andet på, at nye initiativer i forhold til partnerskaber og frivillighed kan være mulige redskaber i det fremtidige strategiske arbejde med at vende udviklingen.