Ny viden om højskoleelever fra Danmarks Statistik
Danmarks Statistik har opdateret statistikbanken med nye tabeller, som giver adgang til meget mere viden om, hvad der karakteriserer kursisterne på de danske højskoler.
I mere end 150 år har de danske højskoler givet folket adgang til oplysning og dannelse, og gennem tiden har både højskolerne og elevsammensætningen ændret og udviklet sig. I skoleåret 2018/19 valgte 44.014 personer at tage et ophold af kortere eller længere varighed på en af de 73 danske højskoler, og nu har Danmarks Statistik givet adgang til meget mere viden om, hvad der karakteriserer disse kursister.
På Danmarks Statistiks hjemmeside kan man nu finde en række nye statistikbankstabeller, der giver viden om højskolekursisternes alder, køn, uddannelse, bopæl, herkomst og økonomi. Tabellerne giver mulighed for at skelne mellem forskellige typer af højskoler og se særlige data for f.eks. ungdomshøjskoler eller seniorhøjskoler. Med tallene kan man også skelne mellem kursister og årselever samt kursister på korte kurser på op til to ugers varighed, mellemlange kurser på mellem 2-12 ugers varighed og lange kurser på over 12 ugers varighed.
De nye tabeller er dermed med til at skabe et større indblik i, hvem det egentlig er, der går på højskolerne.
Flest kvinder på højskolerne
Hvis man ser på kønsfordelingen blandt højskolernes kursister, kan man se, at der er en overvægt af kvinder, som over de sidste fire år har udgjort godt og vel to tredjedele af det samlede antal kursister.
Figur 1: Kønsfordelingen blandt højskolernes kursister 2016-2019 (pct.)
Kilde: Danmarks Statistik
Det samme gør sig gældende, hvis man ser på kønsfordelingen på tværs af kursuslængde. Her er der dog en mere ligelig kønsfordeling på de lange kurser, men stadig med et overtal af kvindelige kursister på 59 pct. mod 41 pct. mænd.
Figur 2: Kønsfordelingen blandt højskolernes kursister på korte, mellemlange og lange kurser i 2019 (pct.)
Kilde: Danmarks Statistik
Endelig viser tabellerne, at der særligt på de to seniorhøjskoler, der eksisterede i 2019, var en overvægt af kvinder med hele tre fjerdele af det samlede antal kursister, mens kvinderne på de to ungdomshøjskoler og de øvrige folkehøjskoler udgjorde omkring to tredjedele.
Figur 3: Kønsfordelingen blandt kursister på forskellige højskoletyper i 2019 (pct.)
De ældste tager på korte kurser, mens de yngste tager på lange
Ser man på det antallet af kursister på højskolerne, er aldersgruppen fra 50 år og opefter klart den mest aktive gruppe. 50+-kursisterne udgjorde 58 pct. af eleverne på højskolerne i 2019, mens kursisterne under 30 år udgjorde 30 pct.
Når man ser på antallet af kursister, er det dog værd at bemærke, at en kursist på et ét-uges kursus tæller det samme som en kursist på et ti-måneders kursus. Derfor regner man på højskolerne også ofte med årselever, som svarer til, at én elev deltager på et kursus i 40 uger, eller at 40 kursister deltager på et kursus i én uge.
Regner man med årselever ser tallene derfor lidt anderledes ud. Her er det klart de unge mellem 20-29 år, der udgør den største gruppe, mens de ældste fylder noget mindre på højskolerne.
Figur 4: Aldersfordelingen på højskolerne for hhv. kursister og årselever i 2019 (pct.)
Grunden til, at de ældste kursister fylder så meget mindre, når man kigger på årselever, finder man, når man ser på aldersfordelingen for kursister på de korte, mellemlange og lange kurser.
På de korte kurser er knap tre fjerdedele af kursisterne 50 år eller derover, mens mere end 90 pct. af kursisterne på de lange kurser er under 30 år.
Figur 5: Aldersfordelingen blandt højskolekursisterne på korte, mellemlange og lange kurser 2019 (pct.)
Kilde: Danmarks Statistik
For både årselever og kursister er det klart gruppen af voksne mellem 30-49 år, der fylder mindst blandt højskolernes elever.
Mere viden om kursisternes uddannelsesmæssige baggrund, og hvor i landet de kommer fra
De nye data i statistikbanken giver også mulighed for at se nærmere på højskolekursisternes uddannelsesniveau. For eleverne på de korte kurser er der tale om deres egen højeste gennemførte uddannelse, mens det for eleverne på de lange kurser, som oftest er yngre og dermed må formodes ikke at være færdiguddannede, er tale om deres families højeste gennemførte uddannelse. Derudover kan man også se tal for, hvor i landet kursisterne kommer fra, deres etniske herkomst samt indkomstniveau.
Tabellerne findes på Danmarks Statistiks hjemmeside under ’Uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet’
Læs mere
Se de specifikke tabeller med baggrundsdata for højskolernes kursister
- FOHOJ01: Højskolekursister efter kursustype, køn, alder, herkomst, enhed og tidsangivelse
- FOHOJ02A: Højskolekursister på lange kurser efter køn, alder, højeste fuldførte uddannelse i familien, enhed og tidsangivelse
- FOHOJ02B: Højskolekursister på lange kurser efter køn, alder, ækvivaleret disponibel indkomst i familien, enhed og tidsangivelse
- FOHOJ03A: Højskolekursister på korte kurser efter køn, alder, højeste fuldførte uddannelse, enhed og tidsangivelse
- FOHOJ03B: Højskolekursister på korte kurser efter køn, alder, personlig indkomst, enhed og tidsangivelse
- FOHOJ04: Højskolekursister efter kursustype, bopælsområde, køn, institution, enhed og tidsangivelse