FDF og KFUM-Spejdernes lederuddannelse sætter værdier i spil
En ny undersøgelse, som Videncenter for Folkeoplysning har lavet af lederuddannelse i FDF og KFUM-Spejderne, viser, at de to organisationer er særligt gode til at få deres værdier i spil, når de uddanner deres ledere. Det skaber tilknytning til organisationen og understøtter engagementet.
Vi kender dem på deres uniformer, tørklæder og mærker. Spejderne og FDFerne – tilsammen de uniformerede korps. Det er nogle helt særlige symboler og identitetsmarkører, der fortæller historier om, hvilken organisation man hører til, og hvilke oplevelser (og kompetencer) det har givet en.
Uniformerne kan også have et meget personligt præg – her kan man vise, hvilken FDFer eller spejder man er, og særligt i FDF ses uniformer med broderier og perler fra forskellige lejre, der er med til at fortælle den enkeltes personlige (FDF-)historie. Mærkerne er også en god samtalestarter, fordi man kan se på hinanden, hvilke mærke- og lejroplevelser man hver især har fået. Alle disse visuelle symboler er med til at koble minder og mennesker til organisationen, de er med i. Det viser en ny undersøgelse af lederuddannelserne i FDF og KFUM-Spejderne, som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har lavet.
Rapporten ’Lederuddannelse i frivillige foreninger – mellem værdier, identitet og praksis’ viser tydeligt, hvor vigtig en rolle symboler og identitetsmarkører spiller for organisationerne. Hertil kommer en fortælling om organisationerne, der har stærke historiske rødder, og som understøttes af symbolerne. Det er med til at skabe tilhør og identifikation blandt medlemmerne.
Særligt lederuddannelseskurser såvel som lejrer og andre arrangementer, der foregår på tværs af de lokale grupperinger i FDF og KFUM-Spejderne, er steder, hvor denne tilknytning til organisationen som helhed forstærkes, og fortællingen om organisationen genfortælles og genfortolkes af deltagerne. Det er med til at sikre dedikerede ledere, der kender og ’lever’ organisationens værdier.
”Vores erfaring er, at nogle af vores kurser på en eller anden måde bliver en form for rugekasse, der har noget organisatorisk bæredygtighed i sig.”
Medlem af Styregruppen for Uddannelse, KFUM-Spejderne
Med organisatorisk bæredygtighed forstås således, at lederuddannelse netop er med til at sikre den næste generation af ledere, så organisationen også består i fremtiden. FDF og KFUM-Spejderne har stor tradition for at uddanne sine egne ledere og har et stort udbud af forskellige kursusmoduler, foruden den lokale lederoplæring.
Værdier på programmet
Når ledere i FDF og KFUM-Spejderne tager lederuddannelse, arbejdes der eksempelvis med temaer som ’hvem er vi?’, ’hvad vil vi?’ og ’hvad gør vi?’. Disse temaer gribes an på forskellige måder på forskellige uddannelser. Følgende beskriver to forskellige eksempler på, hvordan værdier sættes i spil på to forskellige kurser.
FDF og foreningslære
7.-8. klassekurset (nu KursusSTART) er typisk det første kursus, som en ung FDFer kommer på. I FDF har man prioriteret at have stor vægt på foreningslære, så de unge FDFere lærer deres organisation og dens struktur godt at kende. Det går dog ikke nødvendigvis stille for sig.
Instruktørerne på 7.-8. klassekurset, der indgår i undersøgelsen, havde for eksempel planlagt en ’vildkat’-stafet, hvor deltagerne havde fået ord som ’hovedbestyrelsen’ og ’landsdel 2’. Hertil var der matchende billeder, som alle lå spredt ude på græsset, og deltagerne skulle på skift løbe ud og placere det rigtige ord ved det rigtige billede. Bagefter spillede deltagerne et dilemmaspil, hvor de skulle finde ud af, hvem i organisationen de ville gå til med forskellige spørgsmål.
Dagen efter var der landsmøderollespil på programmet. Her lærte deltagerne både meget konkret, hvilke slags emner man kan tage op på et landsmøde i FDF, hvordan man stemmer ting igennem, og hvordan man kan stille sig på talerstolen og argumentere for sit synspunkt. Dermed er øvelsen både en læring i generel demokratiforståelse, såvel som en indføring i FDF-praksis.
Foreningslæren bliver således leget ind – og leg er netop en af FDFs helt centrale kerneværdier. Dermed får deltagerne også lært om FDFs værdier, og værdierne udleves, når viden og informationer leges ind, såvel som når der er brug for en god pause-/rystesammenleg.
KFUM-Spejdernes historiske rødder
KFUM-Spejderne står som de andre danske spejderorganisationer på skuldrene af Baden-Powells tanker om pædagogik og inspiration fra indianske traditioner og militære spejderfærdigheder, som han udgav i bogen ’Scouting for Boys’.
Baden-Powell testede sine idéer af på en uges lejr for unge drenge på Brownsea Island i 1907, som siden er blevet betegnet ’verdens første spejderlejr’. Mange af de traditioner, der blev skabt her, forsøger KFUM-Spejderne at genskabe og fastholde på kurser som Roland 1 og Gilwell, der forenklet kan siges hhv. at være en KFUM-Spejders første og sidste lederkursus. Her dyrkes friluftslivet i patruljer, der soves i telt, laves mad over bål og arbejdes ud fra spejdermetoden og spejderværdierne – fuldstændig ligesom dengang i 1907, hvor verdens første spejderlejr blev afholdt.
Også historierne om Baden-Powell og Brownsea Island bliver fortalt omkring lejrbålet på Gilwellkurset, som indgår i undersøgelsen, og anvendes aktivt i fortællingen om os selv, når det eksempelvis forklares om tørklædets praktiske funktion, et element som Baden-Powell har indført.
På den måde trækkes der en linje fra spejdernes historiske rødder til i dag, og der holdes liv i gamle fortællinger, som bliver en central del af spejderlivet og de aktiviteter, som spejdere laver i deres egen organisation. I KFUM-Spejdernes fortælling om sig selv taler de sig således ind i et større spejderfællesskab, og der skabes tilknytning ikke bare på tværs af organisationer, men også på tværs af tid og sted.
Gode erfaringer at trække på
Eksemplerne demonstrerer således forskellige greb, som organisationerne anvender til at lære deres ledere om organisationernes værdier. Men værdierne bliver ikke blot forklaret – de bliver praktiseret.
Det gør de for eksempel, når KFUM-Spejderne øver nye færdigheder gennem ’learning by doing’, som er en del af spejdermetoden. Værdierne indlejres desuden i fortællingen om Baden-Powell og spejderne, og denne stærke fortælling danner rammen for aktiviteterne.
Det sker også, når FDFerne leger værdier og struktur ind. Her bliver leg således både et middel til læring – og en praktisk indføring i en af FDFs kerneværdier, og leg og læring bliver dermed to sider af samme sag.
Det taler desuden til forskellige individers læringsstile, når informationer gentages i forskellige former – i oplæg, leg og konkurrencer. Hertil kommer, at instruktørerne på uddannelsen selv praktiserer organisationernes værdier og dermed statuerer et eksempel på, hvordan man ikke bare gør FDF eller spejderting, men er FDFer eller spejder.
Undersøgelsen peger derfor på, at lederuddannelserne med disse greb giver et godt indblik i organisationernes værdier, og disse formidles og praktiseres på en måde, så lederne i høj grad har potentiale til at få dem ind under huden og ud at leve hjemme i deres egen lokale kreds/gruppe. Dermed er der i rapporten inspiration at hente for andre foreninger til, hvordan værdier kan omsættes i praksis i lederuddannelse.
