Ny Vifo-rapport om frivillige i FDF og KFUM-Spejderne: ”Man får bare lyst til at give noget tilbage, når man har modtaget så meget.”

Ligesom så mange andre organisationer og foreninger drives de idébestemte børne- og ungdomsorganisationer langt hen ad vejen af frivillige. Det gælder også for de to værdibårne organisationer FDF og KFUM-Spejderne, der tilsammen har cirka 50.000 medlemmer og mange frivillige, der på ugentlig basis laver aktiviteter for og med hinanden.

De to organisationer har tradition for at uddanne deres egne ledere, og i en ny rapport ser Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) for første gang nærmere på lederuddannelse som fænomen og mere specifikt på de to organisationers lederuddannelse.

Rapporten ’Lederuddannelse i frivillige foreninger – mellem værdier, identitet og praksis’ ser blandt andet på, hvorfor mange FDFere og KFUM-spejdere vælger at bruge så meget af deres fritid på at lave uddannelse for andre, og hvad de får ud af det.

På baggrund af interviews og observationer er der identificeret særligt fire temaer, som har betydning for, hvorfor kursuslederne og instruktørerne på organisationernes lederuddannelseskurser er startet som frivillige, og hvorfor de laver frivilligt arbejde:

• fordi de er blevet opfordret til det
• fordi de vil give noget igen
• fordi de får muligheden for at fortsætte som spejder eller FDFer
• fordi der er mulighed for at udvikle sig.

I begge organisationer sker rekruttering af kursusledere og instruktører ofte gennem netværk. Det er ikke en rekrutteringsmetode, der er særlig for FDF og KFUM-Spejderne, men det stemmer godt overens med resten af det frivillige foreningsliv. Frivillighedsundersøgelsen 2020, der er lavet af VIVE, viser, at 51 pct. af alle frivillige er blevet det, fordi de er blevet udvalgt eller opfordret til det.

For dem, der bliver opfordret til opgaven, giver det en følelse af anerkendelse, som kan virke motiverende. En instruktør på et af FDFs kurser siger for eksempel således:

”Jeg må gøre et eller andet rigtigt, tænker jeg, siden jeg er blevet spurgt. Så det er også lidt dejligt med noget anerkendelse.”

Alligevel kan det være værd at være opmærksom på, om man som organisation går glip af gode ressourcer, hvis man benytter sig af en ’prikkekultur’.

”På den ene side kan rekruttering, der sker gennem opfordring, være med til at sikre kvalitet og diversitet blandt instruktørerne. På den anden side kan det opleves som svært at komme i betragtning som instruktør, hvis ikke man kender kursuslederen eller andre instruktører på kurset”, forklarer Line Bilberg.

De frivillige motiveres af at give noget igen til FDF og spejderbevægelsen

Kigger man på årsagerne til at lave frivilligt arbejde, eller hvad der motiverer de frivillige, er der også store overlap mellem den almene frivillighedsundersøgelse og Vifos undersøgelse, men der er også forskelle og nuancer, påpeger Line Bilberg.

Frivillighedsundersøgelsen 2020 viser, at de frivillige i særlig grad motiveres af at gøre noget konkret på et område, som interesserer den enkelte, at man som frivillig deltager i et fællesskab, man kan lide, og at man kan gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet.

Ser man på kursusinstruktørernes motivation, er det imidlertid ikke lokalsamfundet, der er i fokus, men det at kunne give noget igen til organisationen som helhed. Her slår organisationernes værdiorientering ifølge Line Bilberg igennem og er i nogle tilfælde med til at tilføje et ekstra lag af motivation.

”Mange FDFere og KFUM-spejdere har en oplevelse af, at de har fået meget givet i deres FDF- eller spejdertid, og det har de nu lyst til at give videre til nogle andre FDFere og spejdere – også selvom det er nogle andre mennesker end dem, der har været noget for dem tidligere,” siger Line Bilberg.

En instruktør på et kursus hos KFUM-Spejderne siger således:

”Man oplever at få så meget, når man selv er spejder. Det får man lyst til at give tilbage til spejderbevægelsen. Sådan har jeg det i hvert fald.”

Det frivillige arbejde giver mulighed for at forblive en del af fællesskabet

Hvor mange foreninger og fritidstilbud har voksenhold, er noget af det helt særlige ved FDF og spejder, at aktiviteterne er målrettet børn og unge under 18. Når man som FDFer fylder 18 år, går man således fra at være senior til at være voksen, hvilket betyder, at hvis man vil fortsætte i FDF, så må man engagere sig frivilligt og lave aktiviteter for andre.

”Der findes forskellige muligheder i de to organisationer for at fortsætte sit engagement, hvis man ikke vil være leder. Man kan for eksempel træde ind i et udvalg, mens man derudover i KFUM-Spejderne har mulighed for at oprette en klan, hvor man kan fortsætte med at lave aktiviteter på egen hånd,” forklarer Line Bilberg.

De to organisationer har altså en struktur, hvor medlemmerne får mulighed for at holde fast i både netværk og FDF- og spejderidentitet, men aktiviteternes karakter er markant anderledes.

Sammenligner man med Frivillighedsundersøgelsen 2020, kan muligheden for at fortsætte som FDFer eller spejder til dels ses som det, der i Frivillighedsundersøgelsen beskrives, som at ’man er del af et fællesskab, som man kan lide’. Dette tilhørsforhold er i FDF og KFUM-Spejderne dog ofte særligt stærkt og kan være en af grundene til, at mange FDFere og KFUM-spejdere bruger meget tid på at lave aktiviteter og uddannelse for andre, påpeger Line Bilberg.

”I FDF og KFUM-Spejderne er der virkelig tale om et værdibaseret fællesskab, som man står inde for og ofte identificerer sig med, og det betyder, at man ikke bare kan lide fællesskabet, men at mange også er villige til at lægge mange timer og ressourcer i det,” siger Line Bilberg.

De frivillige giver læring, oplevelser og fællesskab videre

Instruktørerne er også blevet spurgt til, hvad deres intention er med kurserne, og hvad de gerne vil have, at deltagerne får ud af at deltage. For langt de fleste handler det om, at deltagerne skal lære noget, som de kan bruge i deres ledervirke. Læring kan imidlertid være mange ting. Det handler både om praktiske færdigheder, at kende til organisationens værdier og metoder samt mere menneskelige kompetencer som evnen til konflikthåndtering og samarbejde.

”Men uanset hvilket læringspunkt der er fokus på, så er det helt centralt for instruktørerne, at deltagerne skal have nogle gode oplevelser med hjem,” siger Line Bilberg.

Derfor arbejder de meget med at lave sjove øvelser og at sætte lege og aktiviteter ind i en fiktiv ramme. Det kan for eksempel betyde, at der bliver inkorporeret et konkurrenceelement, som ofte kræver samarbejde mellem deltagerne.

”På den måde får deltagerne både viden og tilegner sig evner gennem oplevelser. De her oplevelser anser instruktørerne som noget, der dels understøtter læring, men som også medvirker til, at der bliver skabt et netværk og en forbundethed til organisationen,” forklarer hun.

De fælles oplevelser, som deltagerne får på kurserne, er med til at skabe en tilknytning til et fællesskab, som kan være med til at fastholde de frivillige. En uddannelsesansvarlig fra KFUM-Spejderne fortæller, at de unge, der har været på kursus i det distrikt, han er tilknyttet, er dem, der fortsætter som spejdere.

”Der er ikke ret mange spejdere i min egen gruppe, som ikke har været på kursus. Hvorimod rigtig mange af dem, der stopper, når de bliver sådan 13-16 år, gør det, fordi de ikke har været på kurserne. De deltagere, som jeg har haft ude på kurserne, giver udtryk for, at der er en fællesskabsfølelse. De får nogle nye at spejle sig i og kommer ind i nogle fællesskaber på tværs af landet,” siger han.

Sammenholder man instruktørernes intentioner med deltagernes motivation, er der mange overlap, og ifølge Line Bilberg lever udbyttet op til forventningerne.

”Mange oplever faktisk at få mere med hjem, end de regnede med. Enten fordi de var motiveret af at få nye kompetencer og oveni fik en stor oplevelse, eller omvendt var motiveret af at få nogle gode oplevelser med deres venner, men rent faktisk kunne tage hjem med noget læring,” siger hun.