Nye tal viser et stort fald i antallet af aftenskoler

Siden den seneste undersøgelse af kommunale tal på folkeoplysningsområdet i 2005 er der sket et drastisk fald i antallet af aftenskoler.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner, der indgår i Vifos nye rapport ’Folkeoplysningen i kommunerne’, som skal give indsigt i økonomi, aktiviteter og procedurer på folkeoplysningsområdet.

Undersøgelsen viser, at der sammenlagt er cirka 1.200 aftenskoler i de 91 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet. Ved den seneste undersøgelse på området tilbage i 2005 blev der opgjort 2.100 aftenskoler i de 251 kommuner, der besvarede spørgeskemaet dengang**.

Antalsmæssigt er der en overvægt af aftenskoler uden for oplysningsforbundene (61 pct.), mens 39 pct. af aftenskolerne er medlem af et af de fem landsdækkende oplysningsforbund (AOF, DOF, FOF, Fora og LOF).

Som tabel 1 viser, er antallet af aftenskoler uden for oplysningsforbundene gennemsnitligt faldet med 40 pct. på tværs af kommunerne, mens faldet er på 9 pct., når det gælder aftenskoler inden for oplysningsforbundene. Det kan tyde på, at særligt mindre aftenskoler har haft det svært, da aftenskolerne inden for oplysningsforbundene ofte er større.

Tabel 1: Procentvis udvikling i antallet af aftenskoler i kommunerne – 2005-2014

Opgørelsen er baseret på de kommuner, hvor der er tilgængelige tal fra både 2005 og 2014, og viser ændringer i antallet af tilskudsberettigede aftenskoler med aktivitet i kommunen. Bemærk at der er tale om den gennemsnitlige ændring i antallet af aftenskoler for kommunerne, hvorfor den procentvise ændring ikke stemmer overens med det fald, der har været i hele landet. n = 75-77 kommuner.

Aftenskoleundervisningens fordeling på tilrettelæggelsesformer

Ud fra kommunernes indberetninger kan den samlede tilskudsberettigede aftenskoleundervisning anslås til cirka 1,5 mio. undervisningstimer eksklusive foredrag. Undervisningen omfatter en række tilrettelæggelsesformer med forskellige tilskudsmuligheder.

Eksempelvis kan kommunerne ifølge folkeoplysningsloven maksimalt støtte med 1/3 af aftenskolernes udgifter til leder- og lærerløn ved almen aftenskoleundervisning, mens der ved handicapundervisning er mulighed for at dække op til 8/9 af udgifterne.

Figur 1 viser undervisningstimernes fordeling på tværs af tilrettelæggelsesformer.

Figur 1: Undervisningstimer fordelt på tilrettelæggelsesformer (andel i pct.)

Figuren viser undervisningstimernes fordeling i 2014. n = 77 kommuner, 1.311.151 undervisningstimer. Foredrag indgår ikke i opgørelsen, da de ikke opgøres i timer.

Som det fremgår, omfatter kategorien ’undervisning og studiekredse’ 53 pct. af det samlede antal undervisningstimer. Denne kategori udgør den almene aftenskoleundervisning, hvor kommunen må yde tilskud med op til 1/3 af skolernes udgifter til leder- og lærerlønninger.

Den næststørste kategori er ’handicapundervisning’, der med 1/3 af undervisningstimerne udgør en omfattende del af aftenskoleundervisningen. Der er særlige tilskudsregler knyttet til handicapundervisningen. Kommunerne har mulighed for at yde støtte med op til 8/9 af skolernes udgifter til leder- og lærerlønninger, når deltagerne er handicappede i relation til emnet.

12 pct. af timerne er undervisning, der forudsætter ’små hold’. Denne kategori omfatter typisk instrumentalundervisning, hvor få deltagere er en forudsætning for undervisningens kvalitet, og hvor kommunerne derfor har mulighed for at yde forhøjet tilskud. Små hold kan også omfatte undervisning i tyndt befolkede områder.

Endelig omfatter kategorien ’fleksibel tilrettelagt undervisning’ 3 pct. af undervisningstimerne. Aftenskolerne har mulighed for at afsætte op til 40 pct. af tilskuddet til fleksibelt tilrettelagte aktiviteter, hvor der kan afregnes på andre udgifter end lærer- og lederløn.

Givet de forskellige tilskudsmuligheder på tværs af tilrettelæggelsesformerne udgør handicapundervisningen ikke overraskende en betydelig større andel af det kommunale tilskud end af undervisningstimerne. Hele 43 pct. af det samlede kommunale tilskud til undervisning på området går til handicapundervisning, 32 pct. går til almen undervisning, mens 13 pct. går til undervisning på små hold.

Der er dog store variationer blandt kommunerne, når det gælder tilskuddets fordeling på tilrettelæggelsesformer, hvilket både hænger sammen med de kommunale rammer på området, og hvordan aftenskolerne tilrettelægger deres aktiviteter.

En fjerdedel af kommunerne udfylder ikke de vedtagne tilskudsbrøker

Folkeoplysningsloven forpligter alene kommunerne til at yde tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, mens der ikke er nogen minimumsgrænse for støtteniveauet. Kommunerne kan dermed selv fastsætte både tilskudsbrøker og den økonomiske ramme på området, så længe tilskuddet holder sig under lovens maksimumsgrænser.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i vid udstrækning anvender lovens maksimumsgrænse, når det gælder almen undervisning, mens der er større variation ved handicapundervisning, hvor 40 pct. af kommunerne anvender en lavere brøk end de tilladte 8/9.

Tilskudsbrøkerne svarer dog ikke nødvendigvis til det tilskud, aftenskolerne modtager i praksis, da det afhænger af størrelsen på den kommunale tilskudsramme. Figur 2 viser, at 71 pct. af kommunerne yder maksimalt tilskud, mens tilskudsrammen i mere end en fjerdedel af kommunerne ikke er stor nok til at udfylde de vedtagne tilskudsbrøker.

Figur 2: Er der ydet maksimalt tilskud ift. de vedtagne brøker?

Figuren viser andelen af kommuner, der henholdsvis yder eller ikke yder maksimalt tilskud i forhold til de vedtagne tilskudsbrøker. n = 88 kommuner.

Blandt de 26 pct. af kommunerne, som ikke har yder maksimalt tilskud, har de fleste ydet mellem 90 og 98 pct. i tilskud, mens enkelte kommuner har givet et lavere tilskud.

Spørgsmålet er, om det afspejler sig i aftenskolernes aktivitetsniveau, når rammen ikke er stor nok?

Analysen viser, at det ikke er tilfældet, når der ses på den aktuelle situation. Tværtimod er det relative aktivitetsniveau højest i kommuner, der ikke yder maksimalt tilskud, hvilket tyder på, at den manglende opfyldelse af tilskudsbrøkerne skyldes et pres på rammen grundet mange aftenskoleaktiviteter.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et øjebliksbillede, som ikke siger noget om, hvilken betydning manglende opfyldelse af tilskudsbrøkerne har for aktivitetsniveauet på længere sigt. Eksempelvis er det sandsynligt, at usikre økonomiske vilkår kan føre til mindre risikovillighed i forhold til nye aktiviteter og undervisningsformer.

Store variationer på tværs af kommunerne

Undersøgelsen viser samlet, at der er store forskelle på tværs af kommunerne, når det gælder tilskud, aktiviteter og procedurer på aftenskoleområdet. Dette er ikke overraskende, da folkeoplysningsloven giver kommunerne stor frihed til at fastlægge rammerne på området. Alligevel ser der ud til at være mønstre, der afhænger af kommunetypen.

Som det fremgår af tabel 1, er der færre indbyggere pr. aftenskole i yder- og landkommuner end i de øvrige kommuner. Landets yderområder har dermed flest aftenskoler set i forhold til antallet af indbyggere.

Anderledes ser det ud med aktivitetsniveauet. Hvor der i bykommunerne gennemsnitligt er fem indbyggere pr. undervisningstime, er der ni indbyggere pr. undervisningstime i yderkommunerne. Dermed står bykommunerne for det højeste aktivitetsniveau på aftenskoleområdet, på trods af at der er relativt få aftenskoler i disse kommuner.

Tabel 2: Aftenskolernes udbredelse og aktivitetsniveau – fordelt på kommunetyper

n: Antal indbyggere pr. undervisningstime = 77, antal indbyggere pr. aftenskole = 91. De fire kommunetyper er kategoriseret ud fra definitionen i Landdistriktsredegørelsen 2011.

Analysen tyder på, at kommunernes strukturelle karakteristika og befolkningens sammensætning kan spille ind på ovenstående mønstre.

Jo lavere indbyggertal, desto større er den relative udbredelse af aftenskoler. Det kan hænge sammen med, at mindre kommuner ofte består af en række mindre lokalsamfund, som har hver deres aftenskole.

Derudover er der en sammenhæng mellem befolkningens uddannelsesniveau og aftenskolernes aktivitetsniveau: Jo flere borgere med en videregående uddannelse, desto højere er aftenskolernes aktivitetsniveau. Det kan hænge sammen med, at aftenskolernes kursister gennemsnitligt er en ressourcestærk og veluddannet gruppe.

Samlet viser undersøgelsen, at aftenskolerne står stærkere i nogle kommuner end i andre. Ud fra det øjebliksbillede denne undersøgelse har tilvejebragt, er det ikke muligt at koble disse forskelle til de kommunale rammebetingelser.

Ganske vist viser undersøgelsen en sammenhæng mellem det kommunale støtteniveau og aftenskolernes aktivitetsniveau, men det er kun naturligt på et område, hvor støtten er direkte koblet til antallet af undervisningstimer. For at belyse tilskudsniveauets betydning for aktivitetsniveauet vil det være nødvendigt at følge udviklingen i de enkelte kommuner over tid.

Undersøgelsen tyder imidlertid på, at andre forhold, som fx kommunernes strukturelle karakteristika og den befolkningsmæssige sammensætning, kan have betydning for aftenskolernes situation på tværs af kommunerne.

Set i sammenhæng med det drastiske fald i særligt aftenskolerne uden for oplysningsforbundene kan det ovenstående billede give anledning til yderligere fokus på, hvordan strukturelle, demografiske og økonomiske faktorer påvirker udviklingen i forskellige typer af aftenskoler.

**Antallet af aftenskoler er dog ikke nødvendigvis helt retvisende i forhold til antallet af organisatoriske enheder, da større aftenskoler kan have aktiviteter på tværs af kommunegrænser og dermed tælle med flere gange. Derudover kan der være nogle usikkerheder ved sammenligningen over tid, da kommunerne var betydeligt mindre ved den seneste undersøgelse. Derfor er det muligt, at der var et større overlap af aktiviteter på tværs af kommunegrænser før kommunalreformen.